Birkende

Hans Tausen monumentet i Birkende.  Foto Jesper Møller Hansen

Den genstridige munk fra Birkende – historien om Hans Tausen

Som katolik blev Hans Tausen tiltrukket af det, alle talte om i tiden: Luthers lære. I 1523 besøger han universitetet i Wittenberg. Det bliver et skelsættende bekendtskab for ham selv og for Danmarkshistorien som sådan.
 
Man ved ikke meget om Hans Tausens opvækst i Birkende, udover at den pengegriske biskop Beldenak fra Odense beslaglagde forældrenes gård, så de måtte flygte til Sverige. Hans blev ladt alene tilbage i pleje hos smeden i Birkende.
 
Men det er også den efterfølgende historie – historien om Hans Tausen – som er den mest interessante, da den også fortæller om et af danmarkshistoriens vigtigste perioder: reformationen i Danmark.
 
Efter mødet med Luther er Hans Tausen blevet en stille oprører. I 1525 står han på prædikestolen i klosterkirken ved Slagelse og formidler, hvad han har lært i Tyskland. Prior Eskil forlanger, at han tilbagekalder sine ord, men det nægter Hans Tausen, og han ryger i fængslet.
 
Fængselsopholdet knækker ham ikke, for da han senere kommer til Viborg, fortsætter han med at forkynde Luthers lære. Han prædiker udenfor på kirkegården, hvor hans tilhørerskare vokser i antal. Nu ryger han ikke i fængsel men ud af munkeordenen.
 
Næste træk, hvor han gør sig negativt bemærket, er, da han gifter sig. I stedet for at dømme ham, kommer han under Kong Frederik I. beskyttelse. Men da kongen dør, er Hans Tausen ikke længere beskyttet. Magttomrummet efterlader landet i en borgerkrig mellem katolikker og protestanter. Udfaldet bliver til protestanternes fordel, da hertug Christian udråbes til konge i 1536.
 
Nu går det stærkt med at reformere kirken. Kirkens grundlov, kirkeordinansen, der følger lutherske forskrifter, er færdigskrevet i 1537 (dansk udgave 1539). Og som noget nyt prædikes der på dansk til en menighed, der nu er blevet mere aktive under gudstjenesten.
 
De sidste 20 år af sit liv – fra 1541 til 1561 - er Hans Tausen biskop i Ribe, hvor han gør et stort stykke arbejde for de syge og fattige.
 
Han efterlod flere skrifter, 161 salmer, to ægteskaber og 13 børn, hvoraf kun 5 overlevede ham selv.