I Kerteminde Kommune er målet, at kommunen skal være et fællesskab af ansvarsfulde aktive borgere og ikke en organisation af ansatte. I den kommune udvikler vi fælleskaber, hvor borgere, politikere og medarbejdere hjælper hinanden og gør nytte for andre end os selv. Borgere, politikere og medarbejdere har ressourcer, engagement og lyst til at finde løsninger i fælleskaber. Det skaber en ’vi’-fornemmelse, hvor det ikke længere er så vigtigt om man er ansat eller borger; det vigtige er at finde de bedste løsninger, som vi kan være fælles om. Og samarbejdet sker fordi der er engagement og lyst til at samarbejde. Vi har alle en masse ressourcer, og der skal skabes muligheder for at bringe dem i spil. Det er visionen: ’Fællesskab i Kerteminde’.
Vision for Kerteminde Kommune
Vi VIL fællesskaberne
Fællesskaber giver en stærkere kommune
Med ’Fællesskab i Kerteminde’ vil vi sætte retningen for en helt ny kommune. En kommune, hvor vi får skabt helhedsorienterede løsninger med stort ejerskab. En kommune hvor den enkelte ser værdien i at deltage og tage ansvar og bidrager til fællesskabet. Den kommunale organisation skal have fokus på at finde løsninger og tage ansvar for at skabe muligheder for, at aktive borgere kan deltage. Vi får også skabt en organisation hvor medarbejderne ikke har ’kunder’, men har samarbejde med aktive borgere og hvor medarbejdernes faglighed udvikles og respekteres. Når vi lykkes med det, får vi nedbrudt ’dem-og-os’ følelsen, og borgerne ikke længere er krævende kunder, men mennesker, der vil hjælpe og tager ansvar for fællesskabet. Medarbejderne bliver spændende samarbejdspartnere for borgerne, og der er en gensidighed og værdsættelse af hinanden. Medarbejderne har en stolthed over at kunne bidrage til fællesskabet og et bedre samfund. Med ’Fællesskab i Kerteminde’ sætter vi kursen mod et stærkere samfund med mere tillid og større sammenhængskraft.
Nye roller til os alle
’Fællesskab i Kerteminde’ indebærer et radikalt anderledes syn på, hvad en kommune er. Og det betyder at vi som politikere, medarbejdere og ledere skal udvikle nye missioner og nye roller.
• Som politikere skal vi turde påvirke borgerne og sætte os i spidsen for hele lokalsamfundet og ikke kun for den kommunale organisation. Vi skal se borgerne som ressourcestærke og aktive borgere og invitere til deltagelse igennem dialog, inspiration, ideer, anerkendelse og respekt.
• Som medarbejdere skal vi være klar til at nytænke vores faglighed. Vi skal være dygtige til at finde ressourcerne i alle borgere. Vi skal se at en del af vores kerneopgave er at bringe mennesker sammen i fællesskaber og understøtte fællesskabets udvikling. Det kræver tillid, respekt og åbenhed, både i forhold til det tværgående samarbejde med kolleger, og i forhold til borgere der har vidt forskellige ressourcer og interesser.
• Som ledere skal vi turde kaste os ud i noget vi ikke helt ved hvor ender. Vi skal skabe en kultur hvor vi tør lave fejl; og er dygtige til at lære af dem. Som ledere skal vi evne den åbne og ligeværdige dialog, både med medarbejdere og borgere. Vi skal i øjenhøjde, motivere, engagere og involvere. Og være parat til forskellighed og at ikke én størrelse passer til alle.
Organisatorisk udvikling
’Fællesskab i Kerteminde’ vil betyde at vi skal udvikle og nytænke den kommunale organisation. For at lykkes med ’Fællesskab i Kerteminde’ er der en række ting der er vigtige at finde i vores organisation:
• Vi skal ville hinanden. Lige som vi skal have for en ’vi-fornemmelse’ mellem borger og ansat, skal vi have en ’vi-fornemmelse’ internt i den kommunale organisation. Det handler om vidensdeling og attitude. Vi skal derfor have lyst til at fortælle hinanden om vores kompetencer, vi skal invitere bredt og åbent til dialoger, vi skal investere i hinanden, byde os til i nye og ukendte sammenhænge.
• Tværfaglighed. For at kunne medvirke til helheder og finde løsninger skal vi nedbryde siloerne i organisationen og være dygtige til at finde sammen i en tværfaglig opgaveløsning sammen med borgerne. Vi skal derfor give plads til andres faglighed og være klar til at udfordre vores egen faglighed. Vi skal have mod til at afprøve nye løsninger og stille kendte løsninger til diskussion.
• Fleksibilitet. Vi skal evne at indgå i midlertidige samarbejdsformer. Vi skal derfor være gode til ad hoc- og projektorganisering, hvor det er borgeren, de tilstedeværende ressourcer og den konkrete samarbejdsrelation er afgørende for, hvordan vi organiserer os.
