Det sidste kongemord i Danmark - Marsk Stig fra Stubberup
En barnekonge, en ærgerrig enkedronning, svorne kongsmænd og en falleret hertug af Sønderjylland er hovedpersonerne, der står bag Marsk Stig Andersens fredløshed.
Med Erik Klippings håndfæstning i Nyborg i 1282 blæser der nye politiske vinde ind over Danmarks øer. Loven regnes for at være Danmarks første grundlov, og med denne lov opstår en ny regering af stormænd, der indskrænker kongens magt over det danske folk.
Den nye regering afsætter den kongetro Peder Nielsen Hoseøl, som i den tidligere regering var kongens stedfortræder (også kaldet drost). Regeringen har også problemer med hertug Valdemar af Sønderjylland, som udfordrer det nye embedsværk ved blandt andet at alliere sig med nordtyske fyrster og købstæder og senere med Norge. Hertug Valdemar fængsles til sidst på Søborg Slot efter en lidet succesrig besættelse af Als.
Det er i denne nye regering, at marsk Stig fra Stubberup får en rolle som landets militære øverstkommanderende, som også tæller hans svigerfar, Uffe Nielsen, der nu bliver den nye drost.
Men da kongen den 22. november 1286 bliver dræbt i Finderup Lade på Viborg-egnen, opstår der igen et magtskifte. Eftersom ingen ved hvem gerningsmændene er, udnyttes dette af den svegne Peder Nielsen Hoseøl og den fallerede hertug Valdemar, der jo begge led nederlag under regeringsskiftet. De bruger kongemordet som oprejsning, og enkedronning Agnes bakker dem op, for efter sin mands død vil hun sikre tronen til sin søn.
Denne nye koalition mødes i pinsen på Nyborg Slot i 1287, hvor et nævn anklager Marsk Stig og hans følge som skyldige. De fastholder deres uskyld, for de kan ikke selv se, hvilken fordel de vil få ved at vælte deres eget værk, som kongen stod i spidsen for at repræsentere. De mister da også alt: deres stillinger, godser og det at være under lovens beskyttelse.
Under norsk beskyttelse sejler de i deres fredløshed rundt i de danske farvande, hvor de brænder slotte og byer af – blandt andet ved Korsør, Skælskør og på Falster.
Marsk Stig dør i 1293 på Hven, og hans lig skulle efter sigende ligge begravet i Stubberup kirke tæt på sin herregård Eskebjerg, som i dag hedder Scheelenborg. Men dette er dog langt fra sikkert, da flere steder gør krav på at huse hans jordiske rester.