Flytning og folkeregister

Du har pligt til at oplyse din nye adresse senest fem dage, efter du har skiftet bopæl. Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på adressen.

• Du kan melde flytning for dig selv og for de øvrige beboere i husstanden.
• Du kan tidligst anmelde flytning fire uger, før du skifter adresse.
• Du skal melde din flytning digitalt, og du vælger samtidigt din læge.
• PostNord får automatisk besked om din flytning, når den træder i kraft. (Dog ikke, hvis du har navne- og adressebeskyttelse.)
• Husk at sætte navn på din nye brevkasse. Mindst efternavnene på de postmodtagere, der anvender brevkassen, men også gerne fornavnene, for det mindsker risikoen for fejl.

Midlertidig adresseflytning

Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.

Navne- og adressebeskyttelse

Hvis du ønsker navne- og adressebeskyttelse, skal du huske at søge om det i forbindelse med din flytteanmeldelse.

Bemærk også, at du selv skal give besked til PostNord, hvis du har eller vil have navne- og adressebeskyttelse hos dem. Dermed frabeder du dig videregivelse af information til andre distributionsselskaber end PostNord.

• Flytning og eftersendelse af post hos PostNord

Ingen MitID 

Kommunens borgerservice kan hjælpe dig, hvis du ikke har MitID. Husk at bestille tid.

Bøde

Hvis du ikke anmelder din flytning i tide, kan du få en bøde.

Hvad er en c/o-adresse?

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o er en forkortelse for det engelske udtryk "Care of")'. Du kan ikke registreres i CPR på en c/o-adresse, hvis du ikke rent faktisk også bor der.

Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren med en logiværtserklæring bekræfter, at du bor hos ham eller hende.

Det er gratis at skifte læge, så længe lægevalget gennemføres samtidig med din flytteanmeldelse til kommunens folkeregister. Venter du med at foretage dit lægevalg, vil du blive opkrævet et gebyr for lægevalget.

Vær opmærksom på, at flytning og skift af læge på nuværende tidspunkt foretages i 2 forskellige selvbetjeninger.

Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden 'Valg af læge'.

• Valg af læge

Har du netop meldt flytning - og har du lavet en fejl - så kan du selv slette flytningen, så længe den ikke er blevet sagsbehandlet.

Du logger på med MitID samme sted, som du loggede på med, da du anmeldte flytningen.

Er flytningen endnu ikke blevet sagsbehandlet, vil du på første side under 'Igangværende flytning' kunne klikke på 'Slet flytning'.

Du skal være registreret med bopæl i Folkeregistret (CPR) på den adresse i Danmark, hvor du reelt opholder dig. Det gælder, uanset om det er din egen bolig, eller du bor hos andre.

Du kan ikke lovligt være registreret i CPR på en adresse, hvis du ikke reelt bor der, men blot ønsker at modtage post på adressen. En såkaldt c/o adresse i CPR kræver, at du faktisk bor på adressen, men betyder, at der kan afleveres post til dig på adressen, selv om dit navn ikke står på postkassen. 

Logiværtserklæring

Kommunen kan bede ejeren/udlejeren, dvs. logiværten, om at bekræfte, at du bor og sover på adressen. Det sker ved, at ejeren/udlejeren udfylder en logiværtserklæring.

Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.

Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest seks uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.

• Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen
• Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?

Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?

Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden flytningen af dit barn kan blive registreret i CPR, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han / hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.

Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.

• Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
• Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse

• CPR om børneflytninger

Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?

Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og tilskud og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.

• Børne- og ungeydelse
• Børnebidrag
• Børnetilskud
• Boligstøtte

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i boligforholdslovens kapitel 1om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

• Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
• Nyopførte boliger bliver først omfattet af bopælspligt, når de er blevet benyttet til helårsbolig – typisk ved tilmelding til folkeregistret. Fra 1. januar 2021 gælder bopælspligten dog også for boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger - allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage boligen i brug foreligger.
• Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
• Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.

Du kan registreres som tilflyttet Danmark fra udlandet i CPR, hvis:

• du allerede opholder dig i Danmark og skal opholde dig her i landet i over 3 måneder,
• du har erhvervet en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark, og
• du har lovligt ophold i Danmark.

Det sidstnævnte krav betyder, at alle, der ikke er nordiske statsborgere, skal have en opholdstilladelse/-bevis for at blive bopælsregistreret i Danmark.

Du skal anmelde din tilflytning i borgerservice i tilflytningskommunen senest 5 dage, efter du har fået en bopæl eller et fast opholdssted samt en opholdstilladelse/-bevis i Danmark.

Du skal møde personligt frem med den fornødne dokumentation. Det er op til kommunen at vurdere, hvilken dokumentation der er nødvendig.

Hvis du ønsker yderligere information om procedure m.v., kan du søge det på din tilflytningskommunes hjemmeside.

På denne side kan du læse hvilke regler, der gælder for dig i forhold til dit statsborgerskab.

Du har pligt til at anmelde din indrejse til Danmark til tilflytningskommunen, når: 

• du ved, at opholdet her i landet skal vare over 6 måneder
• du har erhvervet en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark.

Hvis du er tilflytter fra et andet nordisk land, uanset dit statsborgerskab, eller statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz (og dine familiemedlemmer fra tredjelande) har du pligt til at anmelde indrejse til Danmark til tilflytningskommunen, når:

• du ved, at opholdet her i landet skal vare over 6 måneder,
• du har erhvervet en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark, 
• du har fået en opholdstilladelse/-bevis eller en bekræftelse fra udlændingemyndighederne om at du er fritaget herfor.

To notify change of address, please use the self service 'Change of Address - when living in Denmark'

• Change of address - when living in Denmark (in English)

For more information about changing of address and housing in Denmark:

• Lifeindenmark.dk about housing in Denmark (in English)

Hvis du har bopæl i Danmark og flytter til udlandet i mere end 6 måneder, skal du inden du forlader landet sørge for at anmelde udrejsen.

• Du skal anmelde udrejsen til den kommune, som du bor i.
• Du behøver ikke kende din adresse i udlandet. Du kan senere anvende selvbetjeningen til at oplyse din udlandsadresse.
• Du skal anmelde flytningen inden udrejsen.

Anmeldelsen skal foretages digitalt. Ikke alle anmeldelser om flytning registreres med det samme. Du modtager besked fra kommunen, når flytningen er registreret i CPR.

Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid. 

• Danske repræsentationer i udlandet
• Danskerlisten - danskere i udlandet
• Guide: Når du flytter til udlandet

Vær opmærksom på, at en flytning til Grønland ikke betragtes som en fraflytning til udlandet.

Flytningen skal anmeldes til tilflytningskommunen i Grønland som en almindelig flytning.

Hvis du opholder dig mindre end 6 måneder i udlandet, kan du bede kommunen om fortsat at være registreret med bopæl i Danmark. Det kræver, at du har fuld rådighed over din bolig, hvilket vil sige, at den ikke må være fremlejet, lånt eller lejet ud.

Har du ikke fuld rådighed over boligen, kan du bede kommunen om at lave en konkret vurdering af, om du stadig kan være registreret med bopæl i Danmark under dit ophold i udlandet.

Uanset længden af dit udlandsophold er det en god idé at lade dig registrere på den danske ambassade i det land, du er flyttet til, samt på Danskerlisten.

• Danske repræsentationer i udlandet
• Danskerlisten - danskere i udlandet

Anmeldelse af fraflytning

Flytter du fra Danmark eller Grønland til et af de andre nordiske lande, skal du inden udrejsen anmelde din udrejse til din danske eller grønlandske fraflytningskommune.

Det gælder ved fraflytning til disse lande:

• Finland
• Færøerne
• Island
• Norge
• Sverige

Da flytning til Grønland ikke betragtes som en fraflytning til udlandet, skal du ikke anmelde flytningen til din fraflytningskommune i Danmark.

Anmeldelse af tilflytning

Når du flytter til et andet nordisk land, skal du anmelde din tilflytning til registreringsmyndigheden i det andet nordiske land.

Det gælder, når du flytter fra Danmark eller Grønland til disse lande:

• Finland
• Færøerne
• Island
• Norge
• Sverige

Når du anmelder indrejsen i det nordiske tilflytningsland, skal du huske at medbringe legitimation, som viser dokumentation for dit statsborgerskab, pas og dokumentation for dit personnummer i Danmark/Grønland.

Din tidligere bopælskommune i Danmark eller Grønland kan først registrere dig som udrejst i CPR, når de har fået besked fra myndighederne i det andet nordiske land om, at du nu står registreret hos dem.

Når du flytter mellem de nordiske lande, er du omfattet af den såkaldte internordiske folkeregistreringsaftale. Aftalen betyder, at du kun kan være tilmeldt folkeregistret ét sted i Norden.

• CPR om flytning til udlandet
• Øresunddirekt om at flytte til Sverige
• Når du tænker på at flytte til et land i Norden

Hvis du skifter adresse, mens du opholder dig i udlandet, har du ret – men ikke pligt – til at få den nye udlandsadresse registreret i CPR.

Vær opmærksom på, at du i den digitale selvbetjening skal vælge den kommune, du flyttede fra, da du udrejste fra Danmark.

Oplys om:

• dit fulde navn
• dit danske CPR-nummer
• din gamle adresse i udlandet
• din nye adresse i udlandet
• dato for flytning.

Når kommunens folkeregister har modtaget dine oplysninger, kan den registrere din nye adresse i CPR.

Hvis du ikke har MitID, skal du skrive eller ringe til den kommune, du flyttede fra, da du udrejste fra Danmark.

Hvis du har brug for at dokumentere din nuværende eller tidligere adresser, kan du få udskrevet en bopælsattest hos en kommune. En bopælsattest koster op til 98 kr. (2025).

Du skal anmode om bopælsattesten digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.

Du kan kun få bopælsattest på en anden person, hvis du har skriftlig fuldmagt fra vedkommende.

Du kan få udleveret oplysninger fra CPR om andre personer og få fx aktuelle navne- og adresseoplysninger - med mindre personen har registreret navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

For at få udleveret oplysninger skal du dog forud kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved enten navn og adresse, navn og fødselsdato eller navn og CPR-nummer.

Hver henvendelse koster op til 98 kr. (2025), også selvom det ikke er sikkert, at kommunen kan finde den person, du søger. Du skal være opmærksom på, at den tidligere adresse ikke kan bruges, hvis den er fra før år 1972, fordi den ikke findes elektronisk. Du kan kontakte Rigsarkivet for at få en nyere adresse, som kan bruges i selvbetjeningsløsningen.

Du skal søge om adresseforespørgslen digitalt.

• Jeg har ikke MitID - hvad gør jeg?

En virksomhed må godt sende:

• breve og salgsreklamer direkte til din adresse med dit navn på, hvis du ikke er tilmeldt Robinsonlisten – brug selvbetjeningen 'Tilmeld eller afmeld beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten)'
• reklamer uden navn på og ugeaviser, hvis du ikke har tilmeldt dig Nej tak til reklamer-ordningen – tilmeld dig hos FK-distribution

En virksomhed må ikke sende spam.

• Forbrug.dk om spam

Reklamer – Nej tak

Ordningen "Reklamer – Nej tak" giver dig mulighed for at undgå reklamer uden navn samt ugeaviser i din postkasse.

Du kan vælge mellem 2 forskellige klistermærker, alt efter hvor omfattende dit ”Nej tak” skal være:

• 'Reklamer – Nej tak'-mærket betyder, at du ikke vil få adresseløse forsendelser. Du får fortsat lokale ugeaviser, aftenskolekataloger og lignende materiale.
• 'Reklamer og gratis aviser – Nej tak'-mærket betyder, at du hverken får adresseløse forsendelser, lokale ugeaviser eller andet materiale, fx aftenskolekataloger og lignende.

Du tilmelder din adresse på FK Distributions hjemmeside, hvor du også kan læse mere om nej tak-ordningen.

• Tilmelding til Nej tak til reklamer-ordningen hos FK Distribution
• Forbrugerombudsmanden om nej tak-ordningerne

Telefonsalg

Telefonsalg er som udgangspunkt forbudt i Danmark, medmindre du selv udtrykkeligt har bedt om at blive kontaktet. 

I enkelte tilfælde må virksomheder ringe til dig, fx for at sælge et avisabonnement, bøger, forsikringer, abonnement på sygetransport. Vil du også undgå disse former for telefonsalg, kan du tilmelde dig Robinsonlisten.

Det er lovligt for analyseinstitutioner, fagforeninger, religiøse foreninger, velgørenhedsorganisationer m.fl. at ringe til dig, uden at du har givet samtykke til det. Det gælder også, selvom du er på Robinsonlisten.

Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på det, hvis du ønsker hemmeligt telefonnummer for dig selv og dine børn. Det kan du fx gøre på dit teleselskabs hjemmeside. Hemmeligt nummer betyder, at telefonnummeret ikke står i telefonbogen, fx på 118.dk, eller krak.dk.

• Forbrug.dk om telefonsalg og dørsalg
• Forbrugerrådet TÆNK: Telefonsalg Beskyt dit barns telefonnummer
• Forbrugerombudsmanden om telefonsalg

Du kan undgå uopfordrede, nye adresserede salgsreklamer og telefonopkald fra sælgere, hvis du registrerer dig på Robinsonlisten, og registreringen er gratis.

Vær opmærksom på, at hvis du allerede har givet dit samtykke til, at de må kontakte dig, kan du ikke tilbagekalde det ved at blive registret på Robinsonlisten. Du skal i stedet kontakte virksomheden direkte og tilbagekalde dit samtykke.

For at blive registreret på Robinsonlisten, skal du bruge selvbetjeningsløsningen på denne side med navnet: Tilmeld eller afmeld beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten)

Ingen MitID

Du kan få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.

Har du navne- og adressebeskyttelse, kan du ikke stå på Robinsonlisten

Hvis du allerede har tilmeldt dig navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR), kan du ikke tilmelde dig Robinsonlisten. Det skyldes, at dit navn og adresse i så fald ikke vil forblive beskyttet.

Dog skal du være opmærksom på, at firmaer, der havde dit navn og adresse, inden din tilmelding, ikke får automatisk besked. Dem skal du selv kontakte.

Der kan gå op til 3 måneder, før din registrering på Robinsonlisten træder i kraft.

Det Centrale Personregister (CPR)

Hver 3. måned laver CPR en ny Robinsonliste.

Virksomheder

• Alle virksomheder har pligt til at undersøge, om du står på Robinsonlisten, før de uopfordret afsender adresserede salgsreklamer eller ringer til dig.
• De virksomheder, der abonnerer på oplysninger om dig fra CPR, får automatisk besked om, at du har markedsføringsbeskyttelse. Det gælder fx din bank og dit teleselskab.

Eksempler på undtagelser

• Firmaer, som du selv har oplyst navn og adresse til, fx i forbindelse med deltagelse i en konkurrence
• Analyseinstitutter og godgørende foreninger må stadig kontakte dig, selvom du er registreret på Robinsonlisten.
• Supermarkeder må uddele adresseløse reklamer, som fx tilbudsaviser. Der er forskellige Nej tak-ordninger, som du kan tilmelde dig.
• PostNord må uddele informationsmateriale til husstanden.
• Borgere og virksomheder kan få oplyst dit navn og din adresse fra CPR, medmindre du har tilmeldt dig navne- og adressebeskyttelse.
• Offentlige myndigheder samt virksomheder, som du skylder penge, kan kontakte dig.
• Borgere og virksomheder kan få oplyst dit telefonnummer fra dit teleselskab, medmindre du gør det opmærksom på, at du ikke ønsker det.

• Forbrugerombudsmanden om nej tak-ordningerne
• Navne- og adressebeskyttelse

Med selvbetjeningen 'Se de oplysninger, der er registret om dig i CPR', kan du se, om du er tilmeldt Robinsonlisten, og dermed er beskyttet mod direkte markedsføring.

Se under punktet Beskyttelse. Her vil der ved Markedsføring stå 'JA' samt datoer for, hvornår du er blevet tilmeldt, og hvornår beskyttelsen udløber.

For at blive afmeldt, skal du bruge selvbetjeningsløsningen Tilmeld eller afmeld beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten).

Ingen MitID

Du kan få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid

Teleselskaberne har pligt til at videregive telefonnumre, navne og adresser.

Det betyder, at dit telefonnummer, navn og adresse kan søges frem i telefonbøgerne på nettet, fx 118.dk og krak.dk. Det gælder også, selvom du har navne- og adressebeskyttelse og er tilmeldt Robinsonlisten.

Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på det, hvis du ønsker hemmeligt eller udeladt telefonnummer for dig selv og dine børn. Det kan du fx gøre på dit teleselskabs hjemmeside.

• Hemmeligt nummer betyder, at telefonnummeret ikke står i telefonbogen.
• Udeladt nummer betyder, at dit navn og din adresse ikke står i telefonbogen.

• Forbrugerrådet TÆNK: Telefonsalg Beskyt dit barns telefonnummer

Tilmeldingen er personlig. Andre, som bor på samme adresse som dig, skal selv tilmelde sig Robinsonlisten.

Det er muligt at give eller modtage en digital fuldmagt.

• Digital Fuldmagt

Robinsonlisten er opkaldt efter Robinson Crusoe, som er en fiktiv person, der optræder i romanen Robinson Crusoe af Daniel Defoe. Han strander på en øde ø og lever isoleret.

Hvis du af forskellige grunde ikke kan bruge digitale selvbetjeninger, skal offentlige myndigheder tilbyde dig et alternativ. 

De forskellige grunde kan være, at du:

• har et handicap eller en funktionsnedsættelse
• mangler digitale kompetencer, som gør, at du har svært ved det digitale
• tilhører en gruppe af socialt udsatte borgere
• har sprogvanskeligheder
• ikke kan få udstedt MitID, og MitID er påkrævet for at kunne bruge en selvbetjening. 

Sådan gør du: Du henvender dig til den myndighed, du vil i kontakt med. Det kan være kommunen, regionen eller en statslig myndighed. Her fortæller de dig, hvordan du får flere oplysninger, og hvordan du kan ansøge på en anden måde.

Du skal kontakte den relevante myndighed, som kan oplyse, hvordan du ellers kan få oplysninger, ansøge eller andet.

• Find kommune eller anden myndighed

Ønsker du at blive fritaget fra Digital Post?

Du kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra offentlige myndigheder. Det gør du ved at henvende dig til kommunen. Husk at bestille tid.

Fritagelse fra Digital Post medfører bl.a.:

• at du modtager post fra offentlige myndigheder som almindelig brevpost
• at du automatisk er fritaget fra kravet om at bruge mange af de obligatoriske offentlige selvbetjeninger, hvis du ønsker det. Hvis du ønsker at blive fritaget for Digital Post fra det offentlige, skal du henvende dig til kommunen.

• Fritagelse fra Digital Post
• Hvis du hjælper én med det digitale: Sådan kan og må du hjælpe

Analyseinstitutioner, fagforeninger, religiøse foreninger, velgørenhedsorganisationer m.fl. må godt ringe til dig, selvom du er registreret på Robinsonlisten. Vil du også framelde dette, skal du kontakte de enkelte analyseinstitutter og foreninger og bede dem om at lade være med at kontakte dig.

Virksomheden må ikke tage betaling for at notere, at du ikke vil have flere henvendelser. Det skal gælde straks, uanset om du står på Robinsonlisten eller ej, og du kan klage til Forbrugerombudsmanden, hvis du alligevel får opkald fra virksomheden.

Hvis du vil klage til Forbrugerombudsmanden, kan det være nødvendigt, at du også sender en e-mail eller et brev til virksomheden, så du kan dokumentere, at du har frabedt dig reklamer og opkald.

Klage til Forbrugerombudsmanden

Du kan bruge Forbrugerombudsmandens online klage- og kontaktformular, hvad enten du ønsker at klage over en specifik markedsføringsaktivitet eller blot vil stille et spørgsmål om markedsføring.

Du skal logge på med MitID eller oprette en brugerkonto med din e-mailadresse. Herefter vil du blive ledt videre til en række spørgsmål. Hvis du ikke har mulighed for at benytte web-formularen, kan du få tilsendt en kopi af formularen ved at ringe til Forbrugerombudsmanden på tlf. 41 71 51 51.

Læs om Forbrugerombudsmandens kontakt- og klagemuligheder:

• Forbrugerombudsmanden om klage over markedsføring

Læs på borger.dk om klagemuligheder for forbrugere

• Klagemuligheder for forbrugere

Du skal ansøge digitalt om at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.

Når anmodningen er gået igennem, vil privatpersoner som udgangspunkt være afskåret fra at få udleveret dit navn og adresse fra CPR, og dine oplysninger bliver heller ikke udleveret fra CPR til private vejvisere.

Du skal selv sørge for at kontakte det lokale posthus og bede om beskyttelse hos PostNord og gøre det samme hos dit teleselskab.

Navne- og adressebeskyttelse gælder som udgangspunkt for et år ad gangen, og du skal selv sørge for at anmelde det igen inden udløbet heraf.

• Navne- og adressebeskyttelse