Nu kan alle, der har lyst til at skabe et fritidstilbud til børn og unge under 18 år søge midler fra den nyoprettede Fælleskabspulje.
Puljen rummer 300.000 kr. pr. år og er målrettet nye aktiviteter uden for skoletiden, hvor børn og unge kan mødes og få nye venskaber og bekendtskaber. Der kan som udgangspunkt søges tilskud op til 50.000 kr. pr. år.
De nye aktiviteter skal have en varighed af mindst 3 måneder, og være et tilbud, der ikke i forvejen findes i det lokale forenings- og fritidsliv.
Puljen er udmøntet som en del af det seneste budgetforlig i Kerteminde Kommune og administreres af Plads til Alle i Kerteminde Kommune
Du kan finde ansøgningsskemaet og læse mere om kravene for at få del i puljen her.
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Plads til Alle på tlf. 2154 9534, mne@kerteminde.dk