Ofte stillede spørgsmål

Byggetilladelse søges via Byg og Miljø, hvor du logger ind med MitId.

Byg og Miljø er en landsdækkende selvbetjeningsløsning, som giver dig mulighed for at søge om tilladelse til byggeprojekter digitalt. 

Systemet guider dig gennem ansøgningsforløbet og lader dig vide, hvilke oplysninger, vi skal bruge for at behandle dit byggeprojekt. Du skal sende alle byggerelaterede ansøgninger, nedrivning af bygninger, dispensationer, lovliggørelsessager, midlertidige konstruktioner, skilte/pylon-sager, klarmeldinger via Byg og Miljø.

Det skal du være opmærksom på:

• Når du har søgt, foregår al korrespondance via Byg og Miljø.
• I Byg og Miljø kan der kun uploades filer op til 1.049 Mb. Større filer skal splittes op i flere dele.
• Du skal sende filerne i pdf-format.
• Det indsendte materiale skal navngives med en sigende titel.

Hjælp til ansøgning - se video

Link til Byg og Miljø

En ansøgning skal være skriftlig og typisk indeholde følgende oplysninger:

• Adresse, evt. matrikelnummer.
• Fuldmagt fra dig som ejer af ejendommen, hvis det fx er din håndværker, der søger om tilladelse.
• Tegninger
  • En situationsplan over de eksisterende forhold. Dvs. en tegning over grunden, der viser samtlige bygningers placering på grunden, incl. det ansøgte byggeri, herunder afstande til skel mod naboer og veje/stier, evt. afstand mellem bygninger på grunden.

Hvis du bygger på skrånende terræn, skal de nuværende og fremtidige terrænkoter også fremgå.

• Plan- og facadetegninger. Facadetegninger er en opstalt set fra siden af alle bygningens sider.
• Alle tegninger skal være i fast målestoksforhold og med angivelse af udvendige mål, herunder facadehøjde målt fra naturligt terræn (evt. fastlagt niveauplan) til ydervæggens udvendige skæring med overkant tagflade.

• En beskrivelse af de materialer du vil bruge (det kan du også skrive på tegningen).
• ”Erklæring om tekniske forhold” skal udfyldes
• Der vælges brand- og konstruktionsklasse og valget skal begrundes.
• Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Du kan selv søge via Byg og Miljø, som også guider dig til, hvilke dokumenter vi skal bruge til dit projekt. Det kan dog være en udfordring af planlægge, søge og udføre et byggeprojekt.

Du er som ejer ansvarlig for, at dit byggeri overholder den gældende lovgivning fra ansøgning til udførelse og brug.

Hvis du har mange spørgsmål eller er i tvivl om projektet, anbefales det at søge rådgivning hos fx en ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør.

Nej, det er ikke nødvendigt, at dine tegninger er arkitekttegninger. Kommunen kan sagtens behandle din byggeansøgning ud fra tegninger, du selv har lavet, hvis de er retvisende og målsat med relevante mål.

Se tegningseksempler for at få inspiration til, hvad tegningerne kan indeholde af oplysninger.

situationsplan.pdf

plantegninger.pdf

facadetegninger.pdf

tværsnit.pdf

Hvis du vil ændre hele eller del(e) af bygninger fra boligformål til erhvervsformål eller omvendt, kræver det en byggetilladelse – også selvom der ikke umiddelbart sker bygningsmæssige ændringer. Det skyldes, at der er tale om en væsentlig anvendelsesændring.

Den ændrede anvendelse skal være i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelsen i en eventuel lokalplan, hvis ejendommen ligger i landzone kræver anvendelsesændringer som udgangspunkt landzonetilladelse. Derudover skal gældende bygningsreglement overholdes for de forhold, der ændres som eksempelvis brandforhold, indretning, indeklima, parkering og lignende.

Der er dog undtagelser ift. til liberale erhverv. Se mere under punktet "Må jeg drive liberalt erhverv i min bolig?".

Indretning af liberalt erhverv i en bolig kræver ikke byggetilladelse. Det skal blot registreres i BBR, hvor mange værelser i boligenheden der ændres til erhverv. Hvis erhvervsdelen overstiger halvdelen af boligens areal, eller hvis der indrettes erhverv i en anden bygning end beboelsesbygningen, kræver det en byggetilladelse da bygningen ændrer anvendelse til erhvervsbygning.

De liberale erhverv, som du normalt kan drive i et boligområde, er fx frisør, ejendomsmægler, advokat, revisor, arkitektvirksomhed, dagpleje o.lign.

Vær dog opmærksom på, at reglerne kun gælder, så længe

• Erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp.
• Ejendommens og kvarterets præg af boligområde fastholdes.
• Erhvervsdelens areal er mindre end beboelsesdelen.
• Erhvervet placeres i boligenheden og ikke i en selvstændig bygning.
• Der sikres tilstrækkeligt parkeringsareal på egen grund til virksomhedens behov. Virksomheden må ikke i væsentligt omfang opsøges af publikum.
• Skiltning i forbindelse med facaden må have en maksimal størrelse som A3, desuden kan der ved indkørslen opstilles et henvisningsskilt på max. 1,5 meter i højden samt med et areal på max. 0,5 m².

Byggetilladelser gælder i ét år fra, du har modtaget den. Vi har ikke mulighed for at forlænge gyldigheden.

Er du ikke begyndt på dit byggeprojekt inden for et år, skal du søge om en ny byggetilladelse, hvis du fortsat ønsker at bygge.

I henhold til loven om obligatorisk byggeskadeforsikring, som trådte i kraft d. 1. april 2008, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til ny bebyggelse, som hovedsageligt skal anvendes til beboelse, eller ved ombygning, renovering eller tilbygning af eksisterende bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse.

Byggeskadeforsikringen beskytter dig som ejer af en nybygget bolig. Hvis der inden for de første 10 år konstateres alvorlige fejl eller mangler på din bolig, er du bedre stillet.

Undtagelse fra forsikringspligten

I særlige tilfælde kan byggeriet være undtaget fra forsikringspligten, jf. byggelovens 25A, stk. 2.

Eksempelvis vil et enfamiliehus, der opføres af ejer selv, være undtaget fra forsikringspligten. Dette gælder også, hvis ejer indgår aftale med hver enkelt fagentreprenør, og ejer selv er ansvarlig for at styre opførelsen af byggeriet, herunder koordinering af de enkelte udførende håndværkeres arbejde.

Udlejningsejendomme

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en ejendom, som skal anvendes til udlejning, skal bygherren over for kommunen på tro- og love erklære, at ejendommen skal anvendes til udlejning (bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 30A).

Bygherren skal umiddelbart inden byggeriet færdigmeldes få tinglyst servitut på udlejningsejendommen med følgende ordlyd:

"Denne ejendom er opført med henblik på udlejning og er dermed ifølge byggelovens § 25 A, stk. 2, nr. 6, undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. Såfremt ejendommen sælges som ejer- eller andelsbolig inden for en 10-årig periode efter færdigmeldingen, er sælger forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring på ejendommen, jf. byggelovens § 25 C, stk. 3."

Dokumentation for at servitutten er tinglyst, skal fremsendes til kommunen sammen med færdigmeldingen. Er der flere boligenheder i ejendommen, skal servitutten tinglyses på samtlige enheder. Du kan læse mere herom på Tinglysningsrettens hjemmeside.

Link til tinglysningen Tinglysningen 

Erklæringer til selv-byg og udlejning findes i Byg og Miljø under punktet ”Byggeskadeforsikring, tilbud”

En tinglysning er en offentlig registrering af de rettigheder, der knytter sig til en bestemt ejendom.

En deklaration er en bestemmelse knyttet til en fast ejendom, som begrænser ejerens ret til at råde over den. Hvis der er en deklaration knyttet til din ejendom, vil det være tinglyst, og det er vigtigt, at du – inden du planlægger eller søger om byggeri på din ejendom – har undersøgt, om du overholder eventuelle deklarationer.

En deklaration og en servitut er det samme.

På tingbogen kan du altid finde ud af, om der er servitutter/deklarationer tinglyst på din ejendom, ved at logge ind med dit MitID og søge på en adresse.

Under punktet 'Servitutter' kan du se en lille tekst til dokumentets indhold og klikke på aktnummeret for at åbne dokumentet.

Ønsker du at opføre byggeri, der er i strid med en servitut/deklaration, skal du i Byg og Miljø under punktet ”Tinglyste servitutter” redegøre nærmere herfor.

Lokalplaner og byplanvedtægter kan indeholde bestemmelser om, hvad du må bruge ejendommen til, hvor meget du må bygge på grunden, krav til byggeriets udseende, hvilken type bolig eller erhverv, der må ligge på grunden osv.

Lokalplan og byplanvedtægt er det samme.

Se om din ejendom er omfattet af byplanvedtægt eller lokalplan her:
link til Kort

Her skal du søge din adresse frem og slå laget ”Lokalplan, vedtaget” under ”Plandata” til. Tryk nu på ”i” og derefter på din matrikel, og der kommer en boks frem med link til lokalplanen.

Inden du bygger, skal du undersøge bestemmelserne i bygningsreglementet.

Link til BR18 bygningsreglementet

Link til tidligere reglementer historisk.bygningsreglementet

Sagsbehandlingstider varierer, men du får en forventet sagsbehandlingstid i den kvitteringsskrivelse, du modtager, når du har ansøgt om byggetilladelse.

Du kan dog selv hjælpe med at få sagsbehandlingen til at glide hurtigt. Det kræver, at du undersøger eventuelle byplanvedtægter, lokalplaner og deklarationer samt bestemmelser i bygningsreglementet, inden du søger byggetilladelse. På den måde kan du sikre, at du udformer dit byggeprojekt efter de gældende bestemmelser på ejendommen og i bygningsreglementet. Derudover forlænger det sagsbehandlingen, hvis vi ikke har alle nødvendige oplysninger i forhold til dit projekt.

Hvis et byggeri ikke overholder lokalplan, byplanvedtægt og/eller byggeretten kan den blive sendt i høring. Om der skal gennemføres en nabohøring, afhænger af den enkelte byggesags omfang og kompleksitet. Vi vurderer i den enkelte sag, om der skal gennemføres en nabohøring, og hvor mange omkringboende, der skal have brev. Høringsperioden er som regel 2 uger + postekspeditionstid, men kan forlænges ved ferier helligdage og lignende. Høringsbreve sendes ud via digital post. (Hvis du er fritaget fra brug af digital post, får du breve som papirpost).

Naboers udtalelser kan ikke alene afgøre sagen.

Udtalelser modtaget i forbindelse med en høring vil indgå i sagen og være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.

Byggeri, som kræver byggetilladelse:

• Enfamilie- og sommerhuse, nybyggeri, ombygninger og udvidelse af etagearealet, eller hvis der sker en ændring af anvendelsen, fx udestue til beboelse.
• Rækkehuse.
• Etageboliger.
• Erhvervsbygninger.
• Landbrugsbygninger.
• Tilbygninger, herunder kviste, karnapper og lignende, der udvider etagearealet, udestuer. Bemærk at udestuer ikke er opvarmede.
• Altaner.
• Ændret anvendelse, det vil sige inddragelse af fx en lade eller uudnyttet loftrum til bolig, ændring af landbrugsbygning til andet erhverv m.m.
• Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser, når den samlede bebyggelse overstiger 50 m² for lignende bygninger.
• Genopførelse af byggeri på gammel sokkel. Hvis et byggeri er fjernet helt ned til soklen, betragtes det som nedrevet, og der skal søges byggetilladelse efter gældende regler.

Øvrige forhold som kræver byggetilladelse, fx

• Hævet terrasse som fritstående konstruktion, der er hævet mere end 30 cm over naturligt terræn.
• Hegnsmure ved skel, højere end 1,8 m målt fra naturligt terræn eller ud fra et fastlagt niveauplan (gælder for tæt konstruktion).
• Facadeskilte, udhængsskilte, skiltepyloner og markiser.
• Skorsten ved enfamiliehuse, som opføres uden for boligen.

Listen er vejledende og derfor ikke udtømmende. Hvis du er i tvivl om, om dit byggeri kræver byggetilladelse, er du velkommen til at kontakte Team Byggesag på byg@kerteminde.dk eller på tlf. 6515 1440 mandag til torsdag kl. 10 til 12.

Den 1. januar 2018 kom der nye regler i bygningsreglementet. Det betyder, at du kan opføre garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende med et samlet areal på max. 50 m² på grunden, uden byggetilladelse. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt, inden byggearbejdet påbegyndes.

• Byggeretten skal være overholdt – link til byggeretten 
• Eventuel lokalplan skal være overholdt - Overholder skuret byggeretten, men ikke bestemmelserne i en lokalplan, skal du blot søge en dispensation fra lokalplanen.

Eksempler:

Ikke nødvendigt at søge om byggetilladelse
Du har ingen småhuse på din grund i forvejen, men nu vil du gerne bygge en carport på 30 m² og et drivhus på 15 m². Altså i alt 45 m². I dette tilfælde skal du ikke søge om byggetilladelse, hvis byggeriet overholder byggeret og lokalplan.

Nødvendigt at søge om byggetilladelse
Du har i forvejen en carport på 30 m² og et skur på 15 m². I alt 45 m². Du vil gerne bygge et drivhus på 9 m², og dermed kommer dine småhuse på grunden samlet set over 50 m². I dette tilfælde skal du altså søge om byggetilladelse.

Sådan indberetter du til BBR
Har du opført et byggeri, der ikke kræver byggetilladelse, skal du indberette dit småhusbyggeri til BBR, når det er færdigt. Det gør du ved at sende en mail til byg@kerteminde.dk, hvor du oplyser følgende:

• Ydre mål (længde, bredde og højde) målt til yderside af vægge og tag og målt efter tagfladen for åbne overdækninger
• Anvendelse
• Opførelsesår
• Ydervægs- og tagmateriale
• Placering på grunden – medsend gerne situationsplan

Såfremt der udføres arbejde på mere og andet end den skadede del af bygningen, eller byggearbejdet omfatter mere end, hvad der er nødvendigt for at kunne retablere bygningen, vil byggearbejdet være omfattet af byggelovens anvendelsesområde, idet der enten sker en nyopførelse eller en væsentlig forandring –afhængigt af selve byggearbejdets omfang.

Jævnfør ovenstående er rent vedligeholdelsesarbejde ikke omfattet af byggeloven, men når der er tale om ombygninger og forandringer af byggeri, anvendes byggeloven. Når der foretages ombygninger og forandringer, skal gældende bygningsreglement og lokalplan altid overholdes, men der er noget arbejde, der kan foretages, uden der kræves byggetilladelse.

Enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse

Ombygninger eller forandringer kan udføres uden byggetilladelse, hvis nedenstående overholdes:

• Må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet
• Skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i bygningsreglementets vejledning i kapitel 5 – Brand.

En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet.

Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende

Ombygninger eller forandringer kan udføres uden byggetilladelse, hvis nedenstående overholdes:

• Må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet.
• Skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i bygningsreglementets vejledning i kapitel 5 – Brand.

Øvrige bygninger

Ombygninger eller forandringer kan udføres uden byggetilladelse, hvis nedenstående overholdes:

• Må ikke ændre de bærende konstruktioners virkemåde.
• Må ikke ændre forudsætningerne for de brandmæssige forhold.
• Må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet.

En egentlig genopførelse eller genetablering betragtes efter praksis som et nyt forhold. Det er således uden betydning, om et opført byggeri helt eller delvis erstatter et tidligere byggeri.

Kerteminde Kommune afregner byggesagsgebyr pr. time: 426,00 kr.

Prisen afhænger derfor af, hvor komplekst projektet er, og om materialet er fyldestgørende til en sagsbehandling.

Byggesagsansøgning, som er udfyldt korrekt af ansøger, er fritaget for betaling.

Der er tale om terrænregulering, hvis du enten tilfører, fjerner eller omplacerer jord på din grund.

Når du terrænregulerer på din ejendom, skal du derfor være opmærksom på, at du ikke leder regnvand til din nabo og dermed øger risiko for jordskred, og endelig skal du sikre dig, at du ikke øger indbliksgenerne for din nabo.

I mange lokalplaner og servitutter er der bestemmelser vedrørende terrænregulering, der skal overholdes. Overskridelse af en lokalplan kræver dispensation fra kommunen. Betingelser tinglyst i servitutter, kan håndhæves af kommunen, når kommunen er påtaleberettiget.

I bebyggede områder, uden lokalplan eller hvor lokalplanen ikke indeholder bestemmelser om terrænregulering, kan kommunen påbyde en terrænregulering ændret, hvis den er til gene for nabo/naboer.

Hævet opholdsareal må dog ikke etableres nærmere naboskel end 2,5 m.

Terrænregulering kræver ikke byggetilladelse.

I langt de fleste tilfælde er grunden tilstrækkeligt vandret til, at der ikke er tvivl om fastlæggelsen af udgangspunktet for det naturlige terræn, hvorfra bygnings- og facadehøjder samt højdegrænseplaner måles fra.

I de tilfælde, hvor der er terrænforskelle på din ejendom, der hvor du vil bygge, kan det blive nødvendigt at indlægge et niveauplan.

Det er kommunen, som indlægger niveauplanen baseret på dine oplysninger i form af terrænopmåling udført af en landinspektør. Du er altid velkommen til at komme med et forslag til, hvor niveauplanet skal være.

Er der store terrænforskelle mellem din og dine naboers grunde, kan det blive nødvendigt med opmåling af terrænet på nabogrundene for at fastlægge niveauplanet.

For bebyggelse på grunde med skrånende terræn kan der måles fra et eller flere niveauplaner.

Ved fastlæggelsen af niveauplanet skal kommunen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal  desuden tilstræbes rimelige bebyggelsesforhold og adgangsforhold for den pågældende grund.

Niveauplanet er alene udgangspunktet for måling af udvendige bygnings- og facadehøjder samt højdegrænseplaner.

Niveauplanet er derfor ikke bestemmende for, hvor bebyggelsens sokkel- eller gulvkote skal være, eller hvor mange etager bygningen fremstår med i forhold til naboer.

Ligeledes er et niveauplan ikke en godkendelse til at hæve terrænet til niveauplanet.

Hvis du er i tvivl om placeringen af skellene til din grund, er det kun en landinspektør, der kan afsætte skellene.

Skel på diverse kortmaterialer tilgængeligt på internettet (krak, maps, kommunens kort, geofyn og lignende) er kun vejledende og kan ikke bruges til at fastlægge skellets korrekte placering.

I forbindelse med et påtænkt byggearbejde kan det være nødvendigt at kende den nøjagtige placering på grund af minimumskrav til afstand mellem skel og byggeri.

Din bebyggelsesprocent svarer til den del af din grund, som er bebygget.

Er din ejendom omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt beregnes bebyggelsesprocenten efter de beregningsregler, der var gældende, da lokalplanen/byplanvedtægten blev vedtaget. Se tidligere bygningsreglementer her – Link til tidligere reglementer 

Er din ejendom ikke omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt, beregnes bebyggelsesprocenten efter reglerne i gældende bygningsreglement.

Eksempel BR18:

Grundareal 900 m² – hus 90 m² i stueplan, 65 m² tagetage, garage 55 m²

90 m² + 65 m² + (55 m² -50 m² fradrag for småbygninger) = 160 m² bebyggelse
160 m² bebyggelse / 900 m² grundareal x 100 = 17,18 %

Arealet af en tagetage (1. sal med skråvægge) beregnes i det plan, hvor overkanten af gulvet til overkanten af udvendig tagflade rammer 1,5 meter.

Din BBR-meddelelse er et dataark fra Bygnings- og Boligregistret, hvor alle bygninger på din ejendom står registreret. Denne registrering skal stemme overens med de bygninger, som rent faktisk er opført på grunden. 

Find din BBR-meddelelse på www.ois.dk  – udfyld kommune og adresse og tryk søg. 

En dispensation er en form for tilladelse, du skal søge om, såfremt dit projekt ikke kan overholde fastsatte bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Når du søger om dispensation fra en bestemmelse i en lokalplan, skal denne søges enten sammen med byggetilladelsen eller som en ansøgning for sig selv, såfremt projektet ikke kræver byggetilladelse. Dispensation søges gennem Byg og Miljø. 

En dispensationsansøgning skal være velbegrundet, og det skal tydeligt fremgå af både ansøgning og evt. tegninger, hvad dispensationen vedrører. I en dispensationsansøgning er det dig, som ansøger, der skal komme med de gode argumenter.

Det ligger i bestemmelserne omkring dispensation fra en lokalplan, at det ikke må kunne danne præcedens i lignende tilfælde. Det vil sige, at der skal være en helt særlig grund for, at vi kan give en dispensation.

Vi har mulighed for at give en dispensation, såfremt den ikke er i strid med principperne i lokalplanen.

Principperne er først og fremmest formålsparagraffen og anvendelsesbestemmelserne, der er fastlagt ud fra formålet. Det er endvidere strukturen i planen og forholdet mellem fastlagte friarealer og bebyggede arealer.

Link til Byg og Miljø 

En helhedsvurdering er i princippet det samme som en dispensation. En dispensation er noget, der skal søge ved afvigelser fra en lokalplan eller en byplanvedtægt, hvor en helhedsvurdering er en vurdering, der skal foretages ved afvigelser fra bygningsreglementets bestemmelser i forhold til byggeretten.

I henhold til bygningsreglementet er der fastlagt en række bebyggelsesregulerende forhold, som regulerer en bygnings etageareal, etageantal, højde og afstandsforhold samt grundens størrelse.

Kan en bebyggelse ikke opføres i overensstemmelse med disse bestemmelser, fastlægges bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne ud fra en helhedsvurdering.

Ved helhedsvurderingen vurderes bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne.

I en helhedsvurdering foretages en samlet vurdering af forhold som hensigtsmæssighed, samlet omfang, lysforhold, indbliksgener, friarealer, adgangsforhold, karakteren i området m.m.

Inden der nedrives et enfamiliehus, en ejendom, dele af en bygning, en udestue eller generelt en bygning, som har krævet byggetilladelse ved opførelsen, skal der altid søges om nedrivningstilladelse.

Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende kan dog nedrives uden nedrivningstilladelse, når den enkelte bygning har et areal på højst 50 m².

En nedrivningstilladelse skal søges gennem Byg og Miljø.

Link til Byg og Miljø

Hvis der er opført en bygning på eb grund, som ikke står registreret i BBR, eller der er ændret anvendelsen af en bygning, skal det først undersøges, om der allerede er givet tilladelse til bygningen eller anvendelsen, eller om den kan registreres, uden at den kræver byggetilladelse.

Er der givet tilladelse til bygningen eller anvendelsen, kan tilladelsen som regel findes i det digitale byggesagsarkiv Weblager

Hvis ikke der er givet tilladelse til bygningen eller anvendelsen, kræver det en lovliggørelse, altså skal der søges en tilladelse til at få lov til at beholde bygningen eller fortsætte anvendelsen. Der findes tre måder at lovliggøre et byggeri på – en retlig, en fysisk eller en kombination af disse to.

Retlig lovliggørelse betyder, at det ulovlige forhold gøres lovligt gennem efterfølgende tilladelse eller dispensation til opretholdelse af tilstanden. Herefter vil tilstanden ikke længere være ulovlig.

Ved fysisk lovliggørelse bringes den ulovlige tilstand derimod til ophør ved, at byggeriet rent fysisk bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Dette kan ske enten ved ombygning/reetablering af tidligere tilladte forhold, nedrivning eller en kombination af disse.

En ansøgning om lovliggørelse skal være velbegrundet, og det skal tydeligt fremgå af både ansøgning og tegninger, hvad lovliggørelsen vedrører. Ansøgningen søges gennem Byg og Miljø, som var det en ansøgning om almindelig byggetilladelse. Husk at gøre tydeligt opmærksom på i tekstbeskrivelsen, at det er en lovliggørelse.

Link til Byg og Miljø

Hvis din ejendom ligger i landzone, skal du undersøge om dit byggeri kræver en landzonetilladelse, inden du kan få en byggetilladelse.

En ny bolig i landzone kræver altid en landzonetilladelse, hvorimod en tilbygning til din bolig som oftest kan undgå en landzonetilladelse. Byggesagsafdelingen skal dog altid have byggeriet til vurdering, inden der kan meddeles byggetilladelse til en tilbygning.

Hvis du ønsker at opføre et udhus på maksimalt 50 m², som opføres i tilknytning til eksisterende beboelse på grunden, kræver dette heller ikke landzonetilladelse.

Det er altid en god idé at sende Byggesagsafdelingen en forespørgsel på mail: Byg@kerteminde.dk, såfremt du ønsker at opføre en bygning i landzone.

Hvis du ønsker at opføre noget nyt, ændre eksisterende bebyggelse, plante hæk terrænregulere eller andet på din ejendom indenfor strandbeskyttelseslinjen, skal du altid søge hos Kystdirektoratet forud for ansøgning om byggetilladelse.

På Kystdirektoratets hjemmeside kan du læse mere om reglerne.

Link til kystdirektoratet

Det er altid en god idé at kontakte Kystdirektoratet, hvis du er i tvivl.

Afsluttede byggesager lægges på weblager, hvor de fleste dokumenter er offentligt tilgængelige.

Link til Weblager

Har du brug for at se sager, der er låst, skal du sende en mail til byg@kerteminde.dk med information om adresse og hvilke sager, du ønsker adgang til, og du vil få tilsendt link, hvorfra du kan tilgå sagerne i 7 dage.