Viby – landets bedst bevarede landsby
Viby er en unik landsby, fordi den blev udskiftet relativt sent. Derfor har landsbyen bevaret sit specielle særpræg, der viser, hvordan det så ud på landsbyfællesskabets tid.
Landsbyfællesskabets tid er tiden inden landboreformerne i 1788, hvor man var fælles om at drive landbruget for godserne. Udskiftningen begyndte dog enkelte steder at tage sin begyndelse allerede inden landboreformerne, men de fleste udskiftninger finder sted i slutningen af 1700-tallet. Viby blev først sent udskiftet, da alle gårde i byen stadig var i fæste indtil 1879. Det er også grunden til, at den i dag kan fremstå så intakt, som den gør.
Ét af kendetegnene er dens status som vejklyngeby, hvor gårdene ligger langs den snoede bygade. Gårdenes længer i bindingsværk og byens stengærder hegner gaden ind som en art bolværk mod kreaturerne, når de blev gennet igennem byen og ud på markarealerne, som fæstebønderne havde tilfælles.
I mange andre landsbyer er disse gårde langs bygaden nedbrændt, som er grunden til, at Viby ikke ligner andre byer. Når gårdene her brændte, byggede man typisk den nye gård længere tilbage på grunden, eller man byggede den på marken udenfor landsbyen.
Viby har flere interessante bygninger såsom hospitalet fra o. 1780 i rødt og gult bindingsværk, Viby Mølle der er en hollandsk mølle genopført i 1869 som stadig er i brug og kirken der med sit spirkronede tårn i rødt og hvidt bindingsværk vender mod øst, hvilket er højst usædvanligt.