Kerteminde Kommunes børneterapeuter kan tilbyde råd og vejledning vedr. den sansemotoriske udvikling hos børn i alderen 0-18 år.
Der tages udgangspunkt i barnets samlede ressourcer, dets deltagelse hverdagslivet og trivsel i dagligdagen, såvel i hjemmet som i pasningstilbud/skole.
Typiske henvendelser handler om forsinket motorisk udvikling, børn med overbevægelige led, motorisk uro eller passivitet og bekymring over afvigende fod-/benstilling. Ligeledes kan vejledes om for tidligt fødte børn, børn med særlige behov, medfødte handicaps eller senere udviklede funktionsnedsættelser.
Forældre kan selv henvende sig, men ofte sker henvendelsen i samarbejde med personale i sundhedsplejen, dagpleje, daginstitution og skole.
Henvendelsen kan ske via nedenstående indstillingsskema, telefonisk og mail.
Henvendelserne visiteres internt mellem ergo- og fysioterapeuterne på ugentligt visitationsmøde, hvorefter der gives besked enten telefonisk eller pr. brev vedr. opstart eller evt. ventetid.
Når dit barn sover
For at forebygge vuggedød, anbefaler Sundhedsstyrelsen at spædbørn sover på ryggen.
Når barnet selv kan vende sig i sengen, kan man ikke forvente, at de bliver liggende på ryggen hele natten.
Spædbarnets knogler er bløde og formes af trykket fra underlaget, når barnet ligger i samme stilling i længere tid af gangen. Nogle børn får en skæv hovedfacon, fordi de foretrækker at ligge med hovedet drejet mod samme side hele tiden. Nogle børn drejer slet ikke hovedet til siden, når de ligger på ryggen, og får derfor et fladt baghoved. (se evt. pjecen om skævt kranie).
Allerede, når dit barn er nyfødt, er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet sover med hovedet skiftevis vendt mod højre og venstre. Hvis barnet foretrækker at ligge med hovedet mod den ene side, så vend det til modsat side, når barnet sover.
Når dit barn er vågent
Allerede som nyfødt tåler barnet at ligge på maven. Når dit barn er vågent, så læg det på maven så meget som muligt. Væn dig til at du lægger dit barn på maven, når du lægger det fra dig.
- det styrker barnets muskler i nakke, skuldre og ryg
- det styrker armenes muskler
- det styrker barnets balance
- det stimulerer barnets udvikling, så det får lettere ved at holde hovedet og lære at trille og senere at krybe og kravle
- barnet undgår tryk på det bløde kranie og forebygger udvikling af skæv hovedfacon og fladt baghoved
Konkrete forslag til at lægge dit barn på maven
- lad barnet ligge på din mave, når I begge er vågne. Her kan I ”tale” sammen. Barnet nyder kontakten og bliver motiveret til at løfte hovedet
- vær i øjenhøjde med barnet. Læg dig på maven foran barnet på gulvet eller læg barnet på et puslebord, sofabord el. lign. Sæt dig foran og søg kontakt med øjne, smil og lyde (syng evt. en sang)
- hjælp spædbarnet (under 2 mdr.) med at lægge hænderne og albuerne ind under brystkassen, så det kan få støtte til at løfte hovedet fri af underlaget
- læg en pude (evt. et sammenrullet håndklæde) under barnets bryst, så det kommer højere op og får armene fri til leg
- læg dit barn hen over dine lår, når du f.eks. ser TV
- læg dit barn foran et spejl eller legetøj med lyd og lys, så det er sjovt at ligge på maven
- læg barnet på en badebold/stor gymnastikbold og tril det frem/tilbage eller fra side til side.
Efter Sundhedsstyrelsen er begyndt at anbefale at spædbørn sover på ryggen, (for at forebygge vuggedød), er der flere og flere børn, der udvikler et skævt kranie eller fladt baghoved, fordi de ligger med hovedet i samme sovestilling.
Spædbarnets knogler er bløde og formes af trykket fra underlaget, når barnet ligger i samme stilling i længere tid af gangen. Hvis barnet altid ligger med hovedet til den ene side, får det en skæv hovedfacon og halsens muskler kan blive stramme i den ene side. Hvis barnet altid ligger med hovedet i midtlinje vil det få et fladt baghoved.
Forebyggelse af skævt kranie og fladt baghoved
Vær opmærksom på at barnet sover med hovedet skiftevis vendt mod højre og venstre. Du kan vende barnet, så det ligger med hovedet i fodenden af og til. Øv dig i at bære dit barn på skift på din højre og venstre arm. Læg dit barn på maven, når det er vågent (Se pjecen ”sove på ryggen – lege på maven”).
Hvad kan man gøre
Det drejer sig om at undgå tryk, der hvor hovedet er blevet fladt.
Det gælder om at vende den skæve udvikling så tidligt, som muligt.
Barnets knogler er blødest fra fødslen og bliver langsomt mere og mere faste. Jo yngre barnet er, jo lettere er det at ændre på hovedfaconen.
Hvis det er svært at dreje barnets hoved, og barnet straks drejer det tilbage til den foretrukne side, er det en god ide at kontakte en kiropraktor, for at få barnet undersøgt for eventuelle låsninger i nakken.
Konkrete forslag
- Stimuler udelukkende fra den ikke foretrukne side. Placer dig selv og barnets legetøj, ved den ikke foretrukne side. Vær hele tiden opmærksom på at dit barn drejer hovedet mod den ikke foretrukne side, også når du f.eks. bærer det og pusler det.
- Vær opmærksom på at placere barnet, så lyset falder ind fra den ikke foretrukne side, da det lille barn uvilkårligt vil dreje ansigtet mod lys.
- Læg dit barn på maven så meget, som muligt. Væn dig til at lægge dit barn på maven, når du lægger det fra dig. ( se pjecen ”Sove på ryggen – lege på maven)
- Læg dit barn på den ikke foretrukne side, når det ikke ligger på maven.
- Lad dit barn sove med hovedet mod den ikke foretrukne side. Hver gang du opdager at barnet har vendt hovedet mod den foretrukne side, så vend det mod den ikke foretrukne side.
Overbevægelige led er en tilstand, hvor leddene kan bevæges ud over det normale. Man kan være overbevægelig i et eller flere led. I det overbevægelige led er ledbåndene for løse og giver ikke den nødvendige stabilitet. Når leddene kommer ud i yderstilling, bliver ledbrusken belastet uhensigtsmæssigt, hvilket på længere sigt kan give smerter og slidgigt.
Børn med overbevægelige led er generelt langsommere i deres motoriske udvikling, end andre børn.
Kendetegn som kan forekomme ved overbevægelige led
- tendens til lav muskelspænding (se evt. pjecen om nedsat muskelspænding)
- generel forsinket udvikling, springer evt. kravlestadiet over
- indad- eller udaddrejede fødder
- platfod, kalveknæ, overstrakte knæ
- sidder i W-stilling
- svært ved at følge med på gåture med jævnaldrene børn (klager over træthed i benene)
- nedsat kropsfornemmelse, klodsethed (kan falde over sine egne ben)
- nedsat balance
- smerter i ben, knæ eller fødder, specielt efter fysisk aktivitet
- natlig uro og smerter, som kan forveksles med ”vokseværk”
- forstuver oftere led, end andre (f.eks. finger-, hånd- og fodled)
- uhensigtsmæssigt skrivegreb
Hvad kan man gøre
Det drejer sig om at stabilisere de overbevægelige led så meget, som muligt og undgå yderstillinger. Da ledbåndene er løse, er det den omgivende muskulatur, som må tage over. Derfor er det vigtigt, at barnet træner musklerne, så de bliver stærke og udholdende. Det er vigtigt at børnene er så aktive som muligt, men man bør respektere tegn på træthed og smerter for at undgå overbelastning.
Konkrete forslag
- Undgå W-stilling. Ret på barnet, så det sidder i langsiddende med benene strakt frem foran kroppen, knæsiddende med fødderne under bagdelen, skrædderstilling med benene krydset foran kroppen eller havfruestilling, med benene bøjet til samme side.
- Vælg støttende fodtøj. Hvis barnet går på indersiden af fødderne er det vigtigt med støttende fodtøj, for ikke at slide skævt på fodled, knæ, hofter og måske endda ryggen. En støttende sko har fast hælkappe, blød sål, god lukkeanordning med snøre eller velcro, svangstøtte og ikke for meget voksetillæg. (se evt. pjecen om fodtøj)
- Brug naturen som legeplads. Det er godt at gå og løbe på ujævnt terræn, kravle over og under forhindringer, klatre i træer og i det hele taget bruge kroppen alsidigt. Det træner balance, koordination, styrke og udholdenhed.
- Vælg idrætsgren med omtanke. Vælg en idræt som træner balance, koordination, styrke og udholdenhed, som er med til at styrke muskulaturen omkring leddene f.eks. svømning, ridning, cykling, gymnastik (obs. yderstillinger). Vælg ikke idræt, som træner bevægeligheden, som forværrer problemet f.eks. ballet og springgymnastik. Kontaktsport, så som håndbold og fodbold er uhensigtsmæssigt p.g.a. fare for forstuvninger og andre ledskader. Hvis dit barn alligevel ønsker kontaktsport, må du vurdere fordele (barnet har lyst til at bevæge sig) og ulemper (skader) for dit barn.
Nedsat muskelspænding er en tilstand, hvor barnets muskelspænding er lavere end andre børns. Alle har en grundspænding i muskulaturen, også når man slapper af. Om morgenen er muskelspændingen lav hos alle. Den øges af sanseindtryk og derfor øges muskelspændingen, når man står op og bevæger sig og modtager sansestimuli. Ved nedsat muskelspænding ses ofte overbevægelige led. (se evt. pjecen om overbevægelige led)
Kendetegn som kan forekomme ved nedsat muskelspænding
- forsinket grovmotorisk udvikling
- nedsat koordination og balance
- nedsat styrke
- forsinket sproglig udvikling pga. slap mundmuskulatur
- nedsat opmærksomhed
- når spædbarnet ligger på ryggen drejer hofterne udad (frøstilling)
- barnets muskulatur, føles blød og ”dejagtig”
- når du løfter barnet op, føles det blødt og slapt
- barnet springer kravlestadiet over og ”rumper” sig frem i stedet
- barnet bliver hurtigt træt og kan virke sløvt
- selv de mindste opgaver virker uoverskuelige for barnet, fordi det skal mobilisere flere kræfter, end andre, for at udføre samme opgave
- det lille barn hjælper ikke til med at tage tøj på, f.eks. armen igennem ærmet
- svært ved at følge med på gåture med jævnaldrene (har brug for et hvil)
Hvad kan man gøre
Det vigtigste er at øge muskelspændingen i hele kroppen ved at give barnet mange og kraftige sansestimuli (hoppe, dreje rundt, gynge højt, tumle, svingture osv.). Man bør dog også respektere at barnet bliver træt og kan have brug for mange små pauser i løbet af en dag.
Konkrete forslag
- Barnet skal være så aktivt, som muligt i hverdagslivet. Det er vigtigt kun at give den hjælp, der er nødvendig for at barnet kan udføre en aktivitet
- Giv barnet lyst til at bevæge sig. Det er af stor betydning for barnets fremtidige lyst til at bevæge sig, at det får succesoplevelser ved at bruge sin krop. Det skal være sjovt at bevæge sig og udfordringerne skal passe til barnets niveau.
- Brug naturen som legeplads. Det er godt at gå og løbe på ujævnt terræn, kravle over og under forhindringer, klatre i træer og i det hele taget bruge kroppen alsidigt. Det træner balance, koordination, styrke og udholdenhed.
- Vælg støttende fodtøj. Hvis barnet er slapt i muskulaturen omkring fodleddene er det vigtigt med støttende fodtøj, så man på længere sigt undgår slidskader. En støttende sko har fast hælkappe, blød sål, god lukkeanordning med snøre eller velcro og ikke for meget voksetillæg. (se evt. pjecen om fodtøj)
- ”Væk” kroppen. Da muskelspændingen øges af sanseindtryk er det særlig vigtigt for børn med nedsat muskelspænding, at blive stimuleret intensivt mange gange om dagen med f.eks. at hoppe i trampolin, snurre rundt på en kontorstol, gynge højt, trille, slå kolbøtter, tumle og lave kamp-lege med mor og far. En klappetur på ryggen kan også vække kroppen.
Den sunde barnefod er blød og buttet og under svangen er der en fedtpude, som forsvinder i takt med at barnet udvikler sig og får vægtbæring på fødderne. Tæerne ligger som en vifte med mellemrum mellem tæerne og storetåen peger ligefrem.
Fødderne er et vigtigt sanseapparat, som barnet oplever og undersøger ting med. Fødderne skal bære os gennem hele livet og de fungerer som støddæmpere for hele kroppen, og skal kunne klare mange udfordringer i dagligdagen. Bare en lille ubalance i
fødderne kan forplante sig til resten af kroppen.
Blød børneplatfod
De fleste børn har en blød børneplatfod frem til 4-6 års alderen. Dette skyldes formentlig den fedtpude, der sidder under svangen. Ved almindelig blød børneplatfod kan barnet præsentere en svangbue, når det står på tæer. Det er vigtigt at have en god støttende sko, så barnet får det bedste udgangspunkt for bevægelse og stabilitet.
Brug af fodtøj
Når barnet har en sund fod, anbefales det, at der ikke bruges fodtøj, før det er begyndt at gå rundt udendørs. Indendørs anbefales det, at lade barnet gå på bare fødder, i skridsikre strømper eller bløde skindsko for at få sansestimuli og træne muskulaturen i fødderne.
Den gode sko er en sko med god pasform, bevægelighed og støtte
- børn skal have 7-10 mm som voksetillæg
- der skal være plads til at sprede tæerne
- der skal være en lige inderside som giver plads til en lige storetå
- tåkappen skal være så høj at der er plads til at bevæge tæerne frit (de presses opad under afsættet)
- sålen skal være blød og bøjelig
- hælkappen skal være stabil og slutte fast om hælen
- åbningen i skoen skal være så lille som mulig, så foden bliver holdt fast
- lukkeanordningen skal være regulerbar, enten med snøre eller velcro
Gummistøvler kan være nødvendige til vandpytter, men til gåture og leg i længere tid, anbefales en god støvle.
Sandaler skal sidde godt fast på foden, de støtter bedst, hvis de er lukkede i både hæl og tå og ikke er for åbne på indersiden af foden. Vær opmærksom, hvis barnet drejer fødderne indad eller udad, går på tæer, falder ofte, er kalveknæet eller er platfodet efter 6 årsalderen, er det særlig vigtigt at have nogle gode sko, som giver en god base for kroppens bevægelighed og stabilitet. Nogle af disse børn kan have brug for en lille
svangstøtte i skoen, eller en støvlet, som støtter op omkring ankelleddet.