Skip til hoved indholdet

Lån af offentlige arealer

Ønsker du at bruge et af kommunens arealer til f.eks. strandhåndbold, kræmmermarked, cirkus mm. skal du udfylde en ansøgning om lån af udendørsareal.

Hvilket areal vil I låne? 

Du kan som udgangspunkt ansøge om at låne alle kommunale offentlige arealer. Vi henviser dog til en række arealer, som er velegnede og ofte bliver udlånt til alle slags arrangementer:

  • Nordstranden i Kerteminde
  • Græsarealerne ved Robklubben i Kerteminde
  • Munkebo Bakke
  • Græsarealerne ved Roklubben i Munkebo
  • Grønvangen i Langeskov
  • Bytoften i Langeskov 

Du kan se de forskellige arealer på kortet her:

Borgerkort med arealer til udlån

Her skal I huske at søge tilladelser

Vil du låne et af arealerne beskrevet ovenfor, skal du søge tilladelse hos Park & Vej. Du kan søge tilladelsen via linket længere nede på siden. Vi skal have ansøgningen i god tid i forhold til arrangementet, da behandlingstiden kan variere baseret på størrelsen af arrangementet og hvilke andre tilladelser der skal søges.

Du skal booke lokaler online via CONVENTUS, hvor du først skal oprettes og godkendes som forening. Derefter skal du sende en mail til Kultur & Fritid, for at blive godkendt til at booke vores lokaler. Du kan læse mere her:

Lån af kommunale lokaler

Hvis dit arrangement skal bruge skiltning, omdirigering af trafik og/eller afspærring af veje, skal du søge tilladelse og godkendelse af skilteplan hos Fyns Politi og Trafik-afdelingen. Hos Fyns Politi kan du søge om Hjemmeværnets og i særlige tilfælde Politiets bistand til trafikregulering. Du kan finde mere information på disse links:

Søg tilladelse til skiltning mm.

Søg tilladelse/bistand hos Fyns Politi

Byg skal i nogle tilfælde godkende opsætningen af tribuner, telte, scener m.m. Når Park & Vej modtager din ansøgning om lån af offentligt udendørs areal, vil de fremsende tilladelsen til arrangementet og ansøgningsmaterialet til Byg, som herefter vurderer, om det ansøgte arrangement kræver en byggetilladelse. Hvis det ansøgte kræver en byggetilladelse vil ansøger blive kontaktet. Du kan finde flere svar og kontaktinfo til Byg her:

Forespørgsel og dialog om din byggesag

Politiet giver tilladelse til en række ting, du skal tage stilling til:

  • Trafikmæssige forhold som skilteplaner og omdirigering
  • Udskænkning af alkohol
  • Offentlige forlystelser og shows
  • Friluftsarrangementer, fx festival, koncert eller marked
  • Offentlige forsamlinger/demonstrationer
  • Brug af egne vagter
  • Cykel- og motionsløb
  • Paradekørsel
  • Musik og servering af mad

Læs mere om hvilke tilladelser politiet kan give her:

POLITI: Offentlige arrangementer

Opstilling og anvendelse af forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og midlertidige campingområder, skal godkendes af Beredskab Fyn. Desuden skal placeringen for fyrværkeri udført af en fyrværkerimester godkendes af Beredskabet. Ved store forsamlinger og andre arrangementer, som kan skabe ekstra trafik og lign., er det desuden anbefalet at orientere Beredskabet. Du kan finde deres kontaktinformation på dette link:

Kontakt Beredskab Fyn

Send din ansøgning hér Betingelser og retningslinjer for arrangementer i Kerteminde Kommune

Praktisk information

Arrangøren skal selv kontakte en el-installatør for at blive tilsluttet til strøm. Du kan se på kortet over arealer, hvilke områder der har adgang til strøm.

Hvis der ønskes kraftigere strøm, behov for forlængerledninger eller andre stik, skal arrangøren selv sørge for det.

El skal aftales og afregnes med det elselskab, der dækker pågældende område. Tilslutning skal ske af autoriseret installatør.

Du kan se på kortet over arealer, hvilke områder der har adgang til vand og spildevand.

Der koordineres med Park & Vej under ansøgningen til arealet.

Foreninger, aftenskoler og kommunale institutioner kan låne en toiletvogn af Kerteminde Kommune. Det er en god ide, at reservere toiletvognen allerede når du kender datoen for dit arrangement. Ansøgningsskema udfyldes og sendes til Park og Vej i god tid og senest 14 dage før arrangementet. Park & Vej behandler ansøgningen og giver direkte besked til ansøger. Ansøg eller læs mere her:

Lån af kommunal toiletvogn

For at jeres arrangement bliver markedsført i Kerteminde Kommune anbefaler vi, at I opretter det på KultuNaut. På denne måde kommer jeres arrangement automatisk til at stå på VisitKerteminde.dk. Du kan oprette eventet her:

Link til KultuNaut

Kontakt

Park & Vej

Kohaven 8, 5300 Kerteminde

Ring til os

Telefontider

Mandag-torsdag 8.15-9.15 og 13-14

Fredag 8.15-9.15

Ris eller ros til hjemmesiden

Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde

CVR.NR 29189706

Telefon: 65 15 15 15

Genveje