En kystplan er et praktisk værktøj, der kan benyttes af kommunen og dens borgere, når en kyststrækning ønskes beskyttet mod erosion og oversvømmelse.
Kystplanen beskriver de overordnede forhold langs kysten, der har betydning for, hvordan kommunen fremadrettet kan administrere kysttekniske udfordringer.
Generelt er det grundejeren, der har ansvar for at beskytte sin ejendom mod erosion og oversvømmelse. Der skal søges om tilladelse til etablering, genopbygning og udvidelse af kystbeskyttelsesanlæg. Som borger i Kerteminde Kommune skal du derfor søge os om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse ved kommunen.