Kompenserende specialundervisning
Kompenserende specialundervisning er for voksne med en funktionsnedsættelse, som enten skyldes erhvervet hjerneskade, psykisk sygdom eller indlæringsvanskeligheder.
Man kan deltage i kompenserende specialundervisning, hvis der er udsigt til, at undervisningen kan gøre borgerens livssituation bedre, dvs. at undervisningen kan afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse.
Undervisningen tilbydes til borgere som er fyldt 18 år. Der er ingen øvre aldersbegrænsning.
Undervisningen foregår oftest i vores lokaler på Toften 600, blok C, Munkebo.