Vi er på vej til at skabe fremtidens skole i Kerteminde Kommune, hvor vi lytter godt efter, når børnene fortæller os, hvad der er vigtigt for, at de trives, og deres skolegang fungerer.
Det er helt afgørende for os for at kunne skabe de læringsmiljøer, der er nødvendige for, at vi får glade og livsduelige børn og unge, der har hele verden som legeplads.
Vi vil skabe en rummelig fremtidens skole, hvor vi tilpasser skolens rammer og undervisning til det, børnene og de unge fortæller os, de har brug for, i tæt samarbejde med forældrene.
Fra børnene starter i dagtilbud, vil vi gennem legen og inddragelse af børnene, skabe nysgerrige børn, der har lyst til at lære mere, når de skal videre i skole.
Fremtidens skole i Kerteminde kommune er en fællesskabsskole, hvor alle børn er en naturlig del af fællesskabet, hvor børns individuelle behov for støtte vil tilbydes i den kontekst, barnet er i.
Lærere, pædagoger, rådgivere, PPR og sundhedspleje og andre, der arbejder med børn, vil i et tæt samarbejde, skabe løsninger i læringsmiljøet.
Vi ønsker, at flere børn får et tilbud i deres nærmiljø og vokser op i et stærkt fællesskab.
Kontaktoplysninger Fremtidens Skole
- Børne-, Unge- & uddannelsesformand Alex Haurand (SF) Tlf. 40887955, mail pol-alh@kerteminde.dk
- Børne-, Unge- & uddannelseschef Inge Skov Madsen Tlf. 40202470, mail ism@kerteminde.dk
- Projektleder Fremtidens skole Katrine Bech mail kbe@kerteminde.dk