Nye regler for petroleumskoks fra 1. januar 2019
Fra 1. januar 2019 må der ikke længere anvendes petroleumskoks (petrokoks) til opvarmning af private husholdninger. Dette gælder både i nye og gamle brændeovne.
Petrokoks – energikoks – Petcoke – petroleumskoks
Der er mange betegnelser for petroleumskoks, som er et restprodukt fra raffinaderier. Det fremstilles af olieslam og er en miljømæssigt meget dårlig løsning. Danskerne køber det typisk billigt syd for grænsen. Fra 1. januar 2019 er det ikke tilladt at anvende petroleumskoks til opvarmning af private husholdninger. Dette gælder både i nye og gamle brændeovne.
Læs mere om forbuddet mod petrokoks til privat boligopvarmning
I Danmark må petroleumskoks ikke overskride et svovlindhold på 1,0 procent. Petroleumskoks giver blandt andet et uhensigtsmæssigt højt niveau af nikkel i asken, og der kan opstå korrosionsproblemer i ovnen. Asken skal indsamles og bortskaffes omhyggeligt – asken må ikke smides i det almindelige husholdningsaffald, men skal behandles som farligt affald. Dvs. det skal afleveres på genbrugsstationen. Undgå at sprede asken på jorden, da det kan resultere i jordforurening.