Hegnsyn

Lov om hegn indeholder regler om opsætning, ændring og vedligeholdelse af hegn.

Reglerne gælder både fælles hegn og egne hegn. Hegn kan være både levende og faste hegn: f.eks. hække, en sammenvokset række af træer, plankeværk, hegnsmure, trådhegn, sten- og jorddiger.

Fælleshegn

Loven indeholder regler om, at enhver grundejer kan kræve, at der mellem to ejendomme opsættes et fælleshegn, og at naboen deltager i arbejdet, udgiften og vedligeholdelsen af hegnet.

Det er op til naboer i fællesskab at bestemme, hvordan deres hegn skal se ud - man skal dog være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser, der foreskriver, hvordan fælleshegnet skal se ud. En bestemmelse herom kan bl.a. stå i servitutter, lokalplaner m.m. Sådanne bestemmelser går forud for naboers aftale om hegn.

Kan man ikke blive enige om fælleshegnets udseende, afgøres uenigheden af hegnssynet, der vurderer, hvilket hegn, der passer til ejendommene og områdets karakter, og som samtidig er en tydelig adskillelse mellem grundene.

Højden fastsættes som udgangspunkt på mellem 1,80 meter og 2 meter. Højden kan dog fraviges, hvis der foreligger ganske særlige forhold. Fx. kan udsigt over vand begrunde en lavere hegnshøjde og modsat vil en interesse i at undgå fredskrænkelser kunne begrunde at højden fastsættes til over 2 meter.

Fælleshegnet skal vedligeholdes af naboerne, hver på sin side.

Hegnet skal holdes i god stand og almindeligvis klippes to gange om året, ligesom jorden, der støder op til hegnet, skal holdes i en stand, der ikke skader hegnet.
 

Ændring af fælleshegnet skal ske i enighed med naboen. Hvis det ikke er muligt, kan hegnssynet afgøre, om hegnet bør ændres.

Sædvanligvis tillader hegnssynet kun, at der sker en ændring, hvis det nye hegn er mere æstetisk tiltalende og yder bedre beskyttelse for fredskrænkelse.

Udgiften til ændring af fælleshegnet skal som udgangspunkt afholdes af den, der ønsker ændringen.

Egne hegn

Loven indeholder ingen regler om, at en grundejer er pligtig til at opsætte et eget hegn. Den, der ønsker at opsætte et eget hegn, må selv afholde udgiften hertil og må selv stå for vedligeholdelsen.

 Et eget hegn må have samme højde som et fælleshegn (som udgangspunkt 1,80 cm) med et tillæg af afstanden til skel. Det må dog ikke være til større ulempe for naboen end fælleshegnet. Hegnet må ikke skade fælleshegnet, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet.

Hegn mod en vej, sti eller plads, som bliver anvendt til almindelig færdsel, skal altid opsættes som et eget hegn, og skal holdes helt på egen grund.

Træer

Træer i eller langs skel kan udgøre et hegn.

Hegnssynets vurdering af, om flere træer udgør et hegn, vil bl.a. tage udgangspunkt i, om træerne står på række med kort indbyrdes afstand og er placeret i en væsentlig del af skellets længde. Herudover vil der blive set på, om træerne er af samme slags eller har et ensartet præg.

Udgør træerne et fælles eller et eget hegn, kan hegnssynet træffe afgørelse i en uenighed mellem naboer.

Drejer uenigheden sig om træer, der ikke udgør et hegn, kan hegnssynet ikke træffe afgørelse. I stedet kan der anlægges sag ved domstolene.

Har fælleshegnet fået skader pga. en storm, skal begge ejere af de to ejendomme, som fælleshegnet adskiller, dække skaderne.

Er der tale om, at fælleshegnet er så medtaget, at det kræver et nyt fælleshegn, skal begge ejere deltage i udgiften samt i arbejdet ved evt. opsætning.

Hegnssynet kan ikke behandle sager om hegn, der står i en afstand af mere end 1, 75 meter fra skel.

Hegnssynet kan ikke behandle sager om enkeltstående træer. Sager af den karakter skal anlægges ved domstolene.

Hegnssynet kan ikke behandle sager om skellets beliggenhed. Disse sager skal afklares af en landinspektør.

Hegnssynet kan ikke behandle sager, hvor de enkelte ejendomme ikke ligger på særskilt udstykkede grunde

Indbringelser af en sag skal ske skriftligt og skal indeholde oplysning om:

1. Matrikelnummer på klagerens ejendom.

2. En fremstilling af de forhold, som klageren ønsker, at hegnssynet skal bedømme.

3. Klagers påstand (det resultat, som klageren ønsker at opnå)

4. Modpartens (naboens) navn og adresse

5. Eventuelle relevante oplysninger om bl.a. servitutter, deklarationer, matrikelkort m.m. skal være vedlagt.

Adressen til hegnsynssekretariatet er:

Hegnsynet for Kerteminde Kommune

Att Charlotte Bjørn Larsen

Hans Schacksvej 4

5300 Kerteminde

Hent anmodning om afholdelse af hegnsyn

Anmodningen kan også sendes på mail: kommune@kerteminde.dk

Når hegnssynets kontor har modtaget en skriftlig klage, vil afsenderen få tilsendt en bekræftelse og en dato for åstedsforretningen.

Samtidig vil modparten blive underrettet om sagen og datoen for åstedsforretningen.

Er man forhindret i selv at deltage under åstedsforretningen kan man sende en advokat eller en anden person, som skal medbringe en fuldmagt fra ejeren.

Ved selve åstedsforretningen vil hegnssynet med hegnsynssekretæren møde op uden for klagerens adresse. Her vil man præsentere sig for parterne, og formanden vil forklare lidt om, hvad der skal ske.

Begge parter får mulighed for at fremkomme med deres kommentarer til sagen, og herefter vil hegnssynet besigtige forholdene - først på klagerens grund og derefter på indklagedes grund.

Hegnssynet vil forsøge at forlige parterne. Lykkes det ikke, vil hegnssynet træffe en afgørelse i sagen.

Når hegnssynet har har truffet en afgørelse i sagen, vil parterne modtage en skriftlig kendelse, som inden 4 uger kan indbringes for domstolene.

Det koster 2.100 kr. i 2024 at få hegnssynet ud på åstedsforretningen, og som hovedregel er det den tabende part, der betaler omkostningerne.

Hegnssynet kan dog træffe afgørelse om, at beløbet skal fordeles mellem parterne.

Vederlagstaksterne for hegnsynssager reguleres hvert år den 1. januar i henhold til det generelle statslige pris- og lønindeks.

Hvis man ikke har råd til at betale for et hegnssyn, kan man søge Statsforvaltningen om hjælp til at betale sagens omkostninger.