Efter 400 år er Kertemindes bysegl genfundet og tilbage i sin hjemby
Kertemindes bystempel fra omkring år 1600 kan nu ses på Farvergården i Kerteminde efter at have været væk fra hjembyen i flere hundrede år. Seglet blev købt tilbage til sit oprindelsessted på en kunstauktion i Barcelona.
Kertemindes seglstampe har været væk fra hjembyen i århundreder. Men i foråret 2024 dukkede det pludselig op på en auktion i Barcelona. Takket være en generøs donation er seglet nu tilbage i sin hjemby.
-Jeg var med det samme klar over, at denne genstand er helt unik for en by som Kerteminde. Tættere kommer man ikke på vores lokale DNA. Derfor var jeg helt sikker på, at vi var nødt til at få den retur. Jeg er derfor meget taknemmelig for museets hurtige indsats og for den generøse donation, siger borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen.
Østfyns Museer blev gjort opmærksom på auktionen i Barcelona 20. marts og henvendte sig straks til Kasper Ejsing Olesen, som tog muligheden op med byrådet, der bifaldt initiativet. Auktionen fandt sted dagen efter, så der skulle træffes en hurtig beslutning. Slutningen blev at Thomas Andersen, der ejer skibsværftet Fayard, generøst ville donere op til vurderingsprisen på 11.000 euro, der også endte med at være hammerslagsprisen.
-Seglet er et unikt klenodie, der kaster lys over Kertemindes storhedstid i slutningen 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Dengang var byen en vigtig havneby, og det smukke sølvsegl skulle bruges, når vigtige aftaler blev indgået. Faktisk findes der et dokument fra 1608, hvor vi kan se, at netop denne seglstampe er benyttet. Vi er derfor enormt begejstrede for nu at kunne udstille seglet på museet, siger museumsdirektør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Et segl blev brugt som underskrift og sat på vigtige dokumenter. Det var med andre ord datidens MitID og blev bl.a. anvendt af embedsmænd, adelige, købmænd og skippere. Byseglet blev brugt af bystyret i Kerteminde. Seglstampen i sølv, der blot måler 7x4 cm, stammer formentlig fra sidst i 1500-tallet. Seglet viser et tremastet skib og teksten ”Sigillum Civitatis Carthamundensis”, der betyder ”Byen Kertemindes segl”.
De ældste kendte danske bysegl stammer fra midten og sidste halvdel af 1200-tallet. Motivet på et bysegl er typisk symboler på stedets navn, udseende, topografi og erhverv. Det sidste er tilfældet med Kerteminde, hvor skibet henviser til byens handel og søfart. Kertemindes byvåben, som er et tremastet skib med en høj agterende, kan spores helt tilbage til 1535.
Historien om, hvordan seglet forsvandt fra Kerteminde for siden at dukke op i Barcelona, kendes ikke. Måske er seglet i århundreder gået fra hånd til hånd mellem private samlere. Tiden vil vise, hvor meget af seglets rejse, der kan afdækkes.
Fra 11. juli kl. 14 og resten af sæsonen 2024 vises seglstampen på Farvergården i Langegade i Kerteminde. Der er fri entré til Farvergården.
