Skip til hoved indholdet

Botilbud med og uden døgndækning

Botilbud til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med behov for omfattende hjælp og støtte.

Botilbud

Ophold på et botilbud er et tilbud til dig, der har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som følge her af har behov for omfattende støtte og hjælp til almindelige daglige funktioner. 

 Støtten kan for eksempel bestå i: 

  • Personlig pleje og til at varetage egen omsorg m.m. 
  • Købe ind, lave mad, gøre rent og vaske tøj
  • Håndtere post og varetage økonomi
  • Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter
  • Varetage relationer til netværk

Kerteminde kommune har to botilbud, som er døgndækkede, og 6 botilbud der ikke er personaledækkede i nattetimerne.

Du kan læse mere om de enkelte botilbud under selvbetjeningsbjælkerne nedenfor.

Omfang og indhold af bevilgede støtte bygger altid på en konkret individuel vurdering.

Botilbud, botilbudslignende tilbud og hjemmevejledning.

Lovgivning ABL §105 og Servicelov §85.

Målgruppe
Gyldenhuset er et døgntilbud for dig, der har en gennemgribende nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Beliggenhed
Gyldenhuset ligger i Langeskov by. Der er få minutters gang til indkøbsmuligheder, lægehus, apotek, offentlig transport m.m.

Der er ca. 20 km til Odense, som tilbyder indkøbsmuligheder, byliv, cafeliv, restauranter, koncerter, teater, biograf m.m.
Der er 15 km til Kerteminde, som tilbyder strand, hyggeligt sommermiljø, ishus, Fjord og Bæltcentret m.m.

Boliger
Der er 11 lejligheder på hver ca. 60 kvm.
Huset er i ét plan og indrettet handicapvenligt med liftsystem i alle lejlighederne.
Hver lejlighed er stor, lys og rummelig, med tekøkken og eget bad. Der er udgang til egen terrasse.
I badeværelset findes vaske/tørremaskine.

Fællesarealer
Lejlighederne har ind- og udgang til et fælles gangareal, som fører videre hen til en stor åben stue og opholdsrum. Køkkenet er åbent ud til opholdsstuen, hvor der er mulighed for at søge fællesskab med hinanden eller personalet. Derudover er der plads til diverse fester, som fx sommerfest eller julefrokost i husets store fællesrum.

Fra opholdsstuen kan du komme ud i en fælles hyggelig lukket baghave. Her kan du sammen med pårørende og andre besøgende udforske haven, græsarealer, trampolin, gynger og stisystemerne tæt ved Gyldenhuset.

Vores omgivelser og tilbud giver dig de bedste forudsætninger for at udfolde og udvikle dig. Vi skaber trygge rammer for en forudsigelig og støttende hverdag.

Der er fælles vaskerum med industrivaskemaskine og tørretumbler. Der forefindes også vaske- og tørremaskine i eget badeværelse.

Hvad kan Gyldenhuset tilbyde?

  • En recovery orienteret rehabiliterende dagligdag, hvor du får støtte til rengøring, tøjvask, indkøb, ledsagelse til læge, tandlæge og hjælp til medicin mm.
  • Vi arbejder ud fra tilgangen ”Borgeren ved roret", hvor der tages udgangspunkt i dine håb og drømme.
  • Vi har en køkkendame der laver mad af friske råvarer hver dag.
  • Aktiviteter både i og udenfor huset. Intern beskæftigelse.
  • Medbestemmelse og støtte i alle livets forhold.
  • Sund kost og motion.

Pædagogisk plan
Hvert år laver din kontaktpædagog og du en opfølgning på året, der er gået. Der afholdes derefter et opfølgningsmøde, hvor du deltager sammen med din kontaktpædagog, sagsbehandler og andre relevante faggrupper. Hvis du ønsker det, inviteres forældre eller pårørende med.

Faglige tilgange og metoder
Gyldenhuset tager udgangspunkt i en Neuropædagogisk tilgang og benytter KRAP som metode.

Tilbudsportalen

Adresse og kontakt

Adresse
Gyldenhuset
Gyldenlund 1
5550 Langeskov

Kontakt
Gyldenhusets fællestelefon: Tlf.nr. 65 15 14 00

Teamleder, Louise Nørholm Nielsen: Tlf.nr. 20 11 28 56

Leder, Dorte Laursen: Tlf.nr. 30 54 15 72

Fødevarestyrelsen.pdf

Lovgivning ABL §105 og Servicelov §85.

Målgruppe
Syvstjernen er målrettet voksne borgere med omfattende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det kan være borgere, som er immobile, nonverbale, har erhvervet hjerneskade eller har kognitive problemstillinger.

Beliggenhed
Syvstjernen ligger i Munkebo by med gode indkøbsmuligheder. Der er mulighed for offentlig transport tæt på matriklen. Der er 14 km til Odense og 7 km til Kerteminde.

Der er svømmehal, bowling- og motionscenter 300 meter fra botilbuddet.

Boliger
På Syvstjernen er der 8 lejligheder. Lejlighederne er på 45 kvadratmeter, som alle indeholder tekøkken, stue, soveværelse og bad. Der er mulighed for montering af loftliftssystemer i lejlighederne.

4 lejligheder har direkte adgang til fællesarealet, de 4 andre har direkte adgang til en hyggelig gårdhave.

Alle lejligheder har sine egen private lille terrasse med have.

Fællesareal
Syvstjernen har et fællesareal på 130 kvadratmeter, som indeholder åbent køkken-alrum med kogeø og stor fælles opholdsstue. Der er et større fælles gårdmiljø.

Der er indrettet fælles vaskerum med vaskemaskiner og tørretumbler.

Hvad kan Syvstjernen tilbyde
Syvstjernens personale tager udgangspunkt i dine individuelle behov og ressourcer. Der ydes støtte til tiltag, som du ikke selv mestrer. Det kan være praktiske såvel som følelsesmæssige gøremål.

Der vil være en ugentligt hjemmedag, hvor du får støtte til rengøring, tøjvask, indkøb, ledsagelse til f.eks. læge, tandlæge, osv.
Du vil have en fast maddag, hvor du selv vælger menuen. De andre beboere, der kan og har lyst, vil deltage i madlavningen.
Du vil have medbestemmelse og modtage støtte i hverdagens udfordringer.
Vi tilbyder sund kost.
Vi har aktiviteter både i og udenfor huset.

Pædagogisk plan
Syvstjernens personale arbejder ud fra den anerkendende tilgang med afsæt i den tilkøbte indsats fra myndighed.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret indsat, hvorfor der både er pædagogisk- og sundhedsfagligt personale ansat. Vi sikrer, at du kan få støtte til dine samlede udfordringer, og hvor den indsats der tilbydes, er centreret om dine ønsker, behov og drømme.

Personalegruppen arbejder for nuværende i teams omkring dig og de andre beboere.

Vi arbejder på, at hverdagen er så tryg, overskuelig og hjemlig som mulig.

Faglige tilgange og metoder

Personalet tager afsæt i det humanistiske grundsyn med en anerkendende tilgang, hvor den enkelte borger skal opfatte sig selv som et unikt menneske med egne ønsker og behov. -dette gøres ved at tilbyde pædagogisk støtte, pleje og omsorg ud fra borgerens individuelle behov.

Vi vil sikre, at borgere føler sig trygge i deres miljø, så de har rammerne til at kunne fastholde, vedligeholde og udvikle deres færdigheder.

Vi vægter det tværfaglige- samt familiære samarbejde højt.

Tilsynsrapport.pdf

Tilbudsportalen

Adresse og kontakt

Adresse
Syvstjernen
Syvstjernen 1
5330 Munkebo

Kontakt
Syvstjernens fællesnummer: Tlf.nr. 65 15 18 26

Teamleder, Susanne Kjær Christensen: Tlf.nr. 20 36 61 43

Leder, Dorte Laursen: Tlf.nr. 30 54 15 72

Lovgivning ABL § 105 og Servicelov §85.

Målgruppe
Målgruppen er voksne borgere i egen bolig med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Støttecentret er godkendt til 8 pladser.

Beliggenhed
Varebørsen befinder sig tæt på indkøbsmuligheder, læge, apotek, offentlig transport m.m. Støttecentret ligger tæt på sports- og motionscenter.

Der er gode tog og busforbindelser fra Langeskov.

Boliger
Støttecentret er til dig, der har egen bolig, men som har behov for socialpædagogisk støtte og vejledning.

Fælles areal
De 8 boliger bindes sammen af en glasbygning med fælles indgang, hvor jeres fællesrum er placeret.

Hvad kan Varebørsen tilbyde
Du vil, i det omfang du kan, leve dit eget selvstændige liv i din bolig.

Efter behov tilbydes du socialpædagogisk støtte, hvor du vil blive vejledt og støttet i dine praktiske daglige gøremål, kontakt til offentlige myndigheder, pædagogisk ledsagelse m.m. Der vil altid blive taget udgangspunkt i dine behov og ønsker.

Hvis du har behov for det, er det muligt at mødes med de andre beboere samt medarbejdere i fælleshuset, som er omdrejningspunktet for fælles aktiviteter. Her bliver der tilrettelagt sociale aktiviteter som fællesspisning, madlavning og socialt samvær.

Pædagogisk plan
I Varebørsen vil vi skabe nogle rammer, som sikrer din medbestemmelse og udvikling.

Sammen med dig, vil vi lave en handleplan, hvor vi samarbejder om personlig og social mestring. Det kan for eksempel være:

  • Støtte i egen bolig, som f.eks. til tøjvask, rengøring, personlig hygiejne, økonomi og støtte til indkøb.
  • Vejledning i sund kost, motion og en god døgnrytme.
  • Støtte til aktiviteter ud af huset.
  • Kortere ferieture.
  • Din personlige udvikling i samspil med personale og øvrige beboere.
  • Fælles spisning hver aften.

Der vil være 2 kontaktpersoner, der yder støtte og vejledning i dagligdagen. De vil hjælpe med kontakt til/samarbejde med forældre/pårørende/netværk samt beskæftigelsestilbud.

Faglige tilgange og metoder
Den socialpædagogiske støtte og vejledning er funderet på en anerkendende tilgang, hvor der arbejdes med faglige metoder som Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik, Neuropædagogik og andre relevante tilgange.

Det vil altid være dine ønsker, håb og drømme, der er i fokus, når der samarbejdes med personalet. Formålet er, at du har indflydelse på dit eget liv og oplever livskvalitet. Der arbejdes på at opnå kvalitet i dit eget liv og i dit fællesskab med andre.

Der afholdes beboermøder, hvor du vil have indflydelse på aktiviteter og sociale fællesskaber i fælleshuset.

Tilbudsportalen

Adresse og kontakt

Adresse
Varebørsen
Smedekrogen 17
5550 Langeskov

Kontakt
Varebørsens fællesnummer: Tlf. nr. 24 76 16 32

Teamleder, Susanne Kjær Christensen: Tlf.nr. 20 36 61 43

Leder, Dorte Laursen: Tlf.nr. 30 54 15 72

Lovgivning ABL §105 og Servicelov § 85.

Målgruppe
Målgruppen er voksne borgere med nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne. Støttecentret er godkendt til 8 pladser.

Beliggenhed
Støttecenter Askvej er centralt placeret tæt ved Kertemindes hyggelige bymiljø med gode indkøbsmuligheder, tøjbutikker, motionscenter, biograf, restauranter, badestrand, havn og skov.

Der er gode busforbindelser til Odense og Nyborg.

Boliger
Hver lejlighed har en størrelse på 43 - 45 kvadratmeter. Lejlighederne består af stue med tekøkken, et badeværelse samt soveværelse. Alle lejligheder har udgang til et fællesareal.

Fællesareal
Støttecentret består af en hesteskoformet bygning, hvor de 8 selvstændige lejligheder har udgang til fællesarealer. Fra fællesstuen er der udgang til haven med havemøbler og grill.

Fællesarealet består en et stort køkken med fælles spise- og opholdsstue. Der forefindes også et vaske- og depotrum med vaskemaskiner og tørretumblere.

Hvad kan Askvej tilbyde
Du vil leve dit eget selvstændige liv og varetage din dagligdag, i det omfang du kan.

På dine hjemmedage vil du tilbydes socialpædagogisk støtte og vejledning vedrørende dine daglige praktiske gøremål, kontakt til offentlige myndigheder, pædagogisk ledsagelse til læge, tandlæge og lignende, rengøring, tøjvask, indkøb, økonomi, fritidsinteresser, pårørendesamarbejde m.m.

Du tilbydes at deltage i den fælles og sunde madlavning, som vi spiser sammen.

Vi arrangerer aktiviteter både i og udenfor huset. Det kan eksempelvis være bålhygge, badeture, overnatninger, teater, koncerter m.m.

Pædagogisk plan
Det vil altid være dine ønsker, håb og drømme, der er i fokus i vores samarbejde. Formålet er, at du har indflydelse på dit eget liv og oplever livskvalitet i dit eget liv og i fællesskabet.

Faglige tilgange og metoder
Den socialpædagogiske støtte og vejledning er funderet på en anerkendende tilgang, hvor der arbejdes med metoder som Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik, Neuropædagogik og andre relevante tilgange.

Den socialpædagogiske støtte er personlig og individuel og tager afsæt i dine behov og ønsker.

Der holdes beboermøde, hvor du har indflydelse på aktiviteter og sociale fællesskaber i fælleshuset.

Adresse og kontakt

Adresse
Askvej
Askvej 24
5300 Kerteminde

Kontakt
Askvejs fællesnummer: Tlf.nr. 65 15 18 28

Teamleder, Susanne Kjær Christensen: Tlf.nr. 20 36 61 43

Leder, Dorte Laursen: Tlf.nr. 30 54 15 72

Lovgivning ABL §105 og Servicelov §85.

Målgruppe
Støttecenteret er et tilbud til dig med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Nogle borgere benytter støttecenteret dagligt, mens andre kommer en eller flere dage om ugen. For at benytte støttecentret forventes det, at du kan klare dig selv i de fleste af døgnets timer.
Støttecentret er ikke indrettet til kørestolsbrugere og beboere med vidtgående fysiske handicap.

Beliggenhed
Fregatten ligger i Munkebo og har lokaler i et almennyttigt boligselskab. Der er gode indkøbsmuligheder og gåafstand til centrum med læge, apotek, bibliotek m.m.
Der er svømmehal, bowling og motionscenter i nærheden, og kommunen har et godt udbud mht. undervisning, idræt og andre aktiviteter.
Der er 14 km til Odense og 7 km til Kerteminde, hvortil der er gode busforbindelser.

Boliger
Du vil bo i din egen bolig.

Fælles areal
Støttecentret er en lejlighed på ca. 70 kvm i to plan og indeholder køkken, spise/ opholdsafdeling, tv-stue og hyggerum til spil mm.
Der forefindes vaskerum med vaskemaskiner og tørretumblere, hvilke du kan benytte efter aftale med personalet.

Hvad kan Fregatten tilbyde?
Personalet vil tage udgangspunkt i dine behov, håb og drømme. Du vil være aktør i eget liv, hvor samarbejdet med dig vil tage udgangspunkt i dine livserfaringer, ressourcer og behov. Vi vil støtte dig i flere ting som rengøring, tøjvask, indkøb, ledsagelse til tandlæge og læge, hjælp til økonomi m.m. Vi vil støtte dig i at lære dit nærmiljø at kende, at du bliver selvhjulpen, at du vil få en hverdag så tryg, overskuelig og hjemlig som muligt.

Fregatten kan tilbyde aktiviteter i og udenfor huset, dette kunne være teater, restaurantbesøg, koncerter m.m.

I Fregatten har vi fokus på sund mad og motion.

Du får en kontaktperson, der er behjælpelig med økonomi, pårørendesamarbejde, samarbejde med beskæftigelsestilbuddet, fritidsinteresser samt opretholdelse af sociale kontakter og evt. skabe nye.

Pædagogisk plan
Hvert år laver din kontaktpædagog og du en opfølgning på året, der er gået. Der afholdes derefter et opfølgningsmøde. På opfølgningsmødet deltager du sammen med din kontaktpædagog, sagsbehandler og andre relevante faggrupper. Hvis du ønsker det, inviteres forældre eller pårørende med.

Faglige tilgange og metoder
Vi arbejder ud fra en recovery orienteret rehabiliterende tilgang. Vi arbejder ud fra tilgangen "Borgeren ved roret", hvor der tages udgangspunkt i borgerens egne håb og drømme. Vi fokuserer på, at borgeren har indflydelse og medbestemmelse på eget liv.
Der afholdes et månedligt beboermøde, hvor personalet hjælper og støtter den enkelte i at fremføre synspunkter og ideer.
Personalet hjælper og støtter, så alle kommer til orde.
Intet er for stort eller småt at diskutere.

Adresse og kontakt

Adresse
Fregatten
Briggen 18
5330 Munkebo

Kontakt
Fregattens fællesnummer: Tlf.nr. 65 15 18 27

Teamleder, Lasse Michael Gredal: Tlf.nr. 21 62 25 94

Leder, Dorte Laursen: Tlf.nr. 30 54 15 72

Lovgivning ABL §105 og Servicelov §85.

Målgruppe
Bakkehaven er et tilbud til dig med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Nogle borgere benytter støttecenteret dagligt, mens andre kommer en eller flere dage om ugen. For at benytte støttecentret forventes det, at du kan klare dig selv i de fleste af døgnets timer.
Støttecentret er ikke indrettet til kørestolsbrugere og beboere med vidtgående fysiske handicap.

Beliggenhed
Bakkehaven ligger i Munkebo og har lokaler i et almennyttigt boligselskab. Der er gode indkøbsmuligheder og gåafstand til centrum med læge, apotek, bibliotek m.m.
Der er svømmehal, bowling og motionscenter i nærheden, og kommunen har et godt udbud mht. undervisning, idræt og andre aktiviteter.
Der er 14 km til Odense og 7 km til Kerteminde, hvortil der er gode busforbindelser.

Boliger
Du vil bo i din egen bolig.

Fælles arealer
Støttecentret er en lejlighed på ca. 100 kvm. og indeholder køkken, spise- og opholdsafdeling, tv-stue og hyggerum til spil mm.
Der forefindes vaskerum med industrivaskemaskiner og tørretumblere, hvilke du kan benytte.

Hvad kan Bakkehaven tilbyde?
Personalet vil tage udgangspunkt i dine behov, håb og drømme. Du vil være aktør i eget liv, hvor samarbejdet med dig vil tage udgangspunkt i dine livserfaringer, ressourcer og behov. Vi vil støtte dig i flere ting som rengøring, tøjvask, indkøb, ledsagelse til tandlæge og læge, hjælp til økonomi m.m. Vi vil støtte dig i at lære dit nærmiljø at kende, så du kan blive selvhjulpen. Vi vil støtte dig i at få en hverdag så tryg, overskuelig og hjemlig som muligt.

Bakkehaven kan tilbyde aktiviteter i og udenfor huset, dette kunne være teater, restaurantbesøg, koncerter m.m.

I Bakkehaven har vi fokus på sund mad og motion.

Du får en kontaktperson, der er behjælpelig med økonomi, pårørendesamarbejde, samarbejde med beskæftigelsestilbuddet, fritidsinteresser samt opretholdelse af sociale kontakter og evt. skabe nye.

Pædagogisk plan
Hvert år udarbejdes en pædagogisk plan for den enkelte borger. Der afholdes derefter et opfølgningsmøde. På opfølgningsmødet deltager du sammen med din kontaktpædagog, sagsbehandler og andre relevante faggrupper. Hvis du ønsker det, inviteres forældre eller pårørende med.

Faglige tilgange og metoder
Vi arbejder ud fra en recovery orienteret rehabiliterende tilgang. Vi arbejder ud fra tilgangen "Borgeren ved roret", hvor der tages udgangspunkt i dine egne håb og drømme. Vi fokuserer på, at du har indflydelse og medbestemmelse på dit eget liv.
Der afholdes et månedligt beboermøde, hvor personalet hjælper og støtter dig i at fremføre synspunkter og ideer.
Personalet hjælper og støtter, så alle kommer til orde.
Intet er for stort eller småt at diskutere.

Tilbudsportalen

Adresse og kontakt

Adresse
Bakkehaven
Bakkehaven 6
5330 Munkebo

Kontakt
Bakkehavens fællesnummer: Tlf.nr. 65 15 18 24

Teamleder, Lasse Michael Gredal: Tlf.nr. 21 62 25 94

Leder, Dorte Laursen: Tlf.nr. 30 54 15 72




Lovgivning ABL§105 og Servicelov §85.

Målgruppe
Målgruppen er voksne borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Støttecentret er godkendt til 13 pladser.

Beliggenhed
Støttecentret ligger tæt på Kertemindes hyggelige bymiljø med gode indkøbsmuligheder, sportscenter, motionscenter, biograf, badestrand, restauranter, havnen, skov m.m.

Der er gode busforbindelser til Nyborg og Odense.

Boliger
Du bor i egen bolig, hvor du, efter behov, kan få socialpædagogisk støtte og vejledning.

Fællesareal
Fælleshuset ligger i et lille rækkehus, som indeholder spisestue kombineret med tv-stue og køkken. Der er kontorfaciliteter, samt toilet med vaskemaskine og tørretumbler. Der er en lille forhave med havemøbler og grill.

Hvad kan Jernstøberiet tilbyde
Vi tilbyder dig støtte i at udvikle selvstændighed i dine forskellige daglige gøremål. Det kan være alt fra struktur i hverdagen, sociale relationer, indkøb, rengøring, beskæftigelse m.m. Alt dette er med henblik på, at du kan leve et selvstændigt liv ud fra dine egne ønsker. Du kan få støtte hele dagen, dette så du kan føle dig tryg.

På dine hjemmedage tilbydes du socialpædagogisk støtte og vejledning i henhold til praktiske daglige gøremål, kontakt til offentlige myndigheder, pædagogisk ledsagelse m.m. Støtten er individuel og tager udgangspunkt i dine behov, håb og drømme.

Du kan mødes med de andre borgere i fælleshuset, som er omdrejningspunktet for fælles aktiviteter. Her tilrettelægges sociale aktiviteter som fællesspisning, madlavning og socialt samvær.

Der holdes beboermøder, hvor du vil have indflydelse på aktiviteter og sociale fællesskaber.

Pædagogisk plan
Det er altid dine ønsker, håb og drømme, der vil være i fokus, når vi samarbejder med dig. Formålet er, at du har indflydelse på dit eget liv og oplever livskvalitet i dit eget liv og i fællesskabet.

Faglige tilgange og metoder
Den socialpædagogiske støtte og vejledning er funderet på en anerkendende tilgang, der arbejdes med faglige metoder som Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, Neuropædagogik og andre relevante tilgange.

Adresse og kontakt

Adresse
Jernstøberiet
I.A. Larsensvej 16
5300 Kerteminde

Kontakt
Jernstøberiets fællesnummer: Tlf.nr. 23 80 38 05

Teamleder, Lasse Michael Gredal: Tlf. nr. 21 62 25 94

Leder, Dorte Laursen: Tlf.nr. 30 54 15 72


Lovgivning ABL §105 og Servicelov §85.

Målgruppe
Målgruppen er voksne borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Støttecentret er godkendt til 6 pladser.

Beliggenhed
Støttecentret ligger i Langeskov by lige overfor Netto og Rema 1000. Der er gåafstand til Langeskov Centret med et lille udvalg af butikker, herunder SuperBrugsen. Lægehus, apotek og tandlæge ligger ligeledes i gåafstand fra støttecentret. Det samme gør Langeskov station med intercitytog, der kører en gang i timen. Der er gode busforbindelser med hyppige afgange.

Boliger
Du vil bo i din egen bolig, hvor du efter behov kan modtage socialpædagogisk støtte og vejledning.

Fællesareal
Støttecentret er et etplans rækkehus, der er nyrenoveret i maj 2023. Det består af et stort køkken i åben forbindelse til spiseafdeling. Der er også en mindre tv-stue samt udendørs terrasse. Derudover er der et kontor og 2 toiletter. Huset er handicapvenligt.

Hvad kan Grøntoften tilbyde
Vi kan tilbyde dig en tryg og forudsigelig ramme for socialt samvær med tilbud om madlavning og fællesspisning i mindre grupper. Vi har arrangementer i huset som eksempelvis fødselsdage, beboermøder, markering af højtider m.m. Vi har ture ud af huset som koncerter, teater, biograf, motionsløb m.m.

Du kan, efter behov, mødes med de andre borgere i fælleshuset, hvor der vil blive planlagt sociale aktiviteter.

Du vil altid leve dit eget selvstændige liv i din bolig og varetage dagligdagen i det omfang, du kan.

Vi tilbyder dig socialpædagogisk støtte på dine hjemmedage, hvor vi vil støtte og vejlede dig i dine daglige gøremål som kontakt til offentlige myndigheder, pædagogisk ledsagelse m.m. Støtten vil være individuel og tage afsæt i dine behov og ønsker.

Der holdes beboermøder, hvor du vil have indflydelse på aktiviteter og social fællesskaber.

Pædagogisk plan
Det er altid dine ønsker, håb og drømme, der vil være i fokus, når vi samarbejder med dig. Formålet er, at du har indflydelse på dit eget liv og oplever livskvalitet i eget liv og i fællesskabet.

Faglige tilgange og metoder
Den socialpædagogiske støtte og vejledning er funderet på en anerkendende tilgang. Der arbejdes med faglige metoder som Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, Neuropædagogik og andre relevante tilgange.

Tilbudsportalen

Adresse og kontakt

Adresse
Grøntoften
Grøntoften 15
5550 Langeskov

Kontakt
Grøntoftens fællenummer: Tlf.nr. 23 72 79 06

Teamleder, Lasse Michael Gredal: Tlf.nr. 21 62 25 94

Leder, Dorte Laursen: Tlf.nr. 30 54 15 72

Serviceloven §82B og §85.

Hjemmevejledning i egen bolig er til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Socialpædagogisk hjælp og støtte er til dig, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Hjemmevejledning kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg. Formålet er, at du får mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Hjemmevejledning modtager du i egen bolig.

Omfanget og indholdet af den bevilgede støtte bygger altid på en konkret individuel vurdering.

Hjemmevejledning efter Serviceloven
Kerteminde kommune har et team af udekørende medarbejdere, som med afsæt i dine ønsker, forudsætninger og ressourcer og i samarbejde med dig tilrettelægger indsatsen i henhold til det din myndighedssagsbehandler har bevilliget. 

Støtten kan som eksempler bestå i: 

  • Hjælp til at varetage egen sundhed og dyrke interesser 
  • Købe ind, lave mad, gøre rent og vaske tøj
  • Håndtere post og varetage økonomi
  • Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter
  • Varetage relationer til netværk

Myndighed på det specialiserede voksenområde

Kultur- og Administrationscenter Munkebo

Lindøalléen 51
5330 Munkebo

Ring til os

Skriv til os

Bemærk

Benyt altid Digital Post, når der sendes fortrolige eller personfølsomme oplysninger. Personlig henvendelse aftales inden fremmøde.

Ris eller ros til hjemmesiden

Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde

CVR.NR 29189706

Telefon: 65 15 15 15

Genveje