Skip til hoved indholdet

Rygestoptilbud

Rygestop- / nikotinafvænningstilbud

I Kerteminde Kommune har vi forskellige tilbud til rygestop- og nikotinafvænning.

Borgere, der er henvist igennem forløbsprogrammerne for kronisk sygdom (KOL, hjerte-kar, diabetes, depression, erhvervet hjerneskade, kræft og lænde-ryg problemer) kan tilbydes deltagelse på rygestophold eller vejledning til at følge et digitalt tilbud.

Borgere uden kronisk sygdom, der henvises til rygestop-/nikotinafvænningstilbud tilbydes en afklarende samtale med mulighed for introduktion til digitale løsninger og selvhjælpsløsninger.

STOP på egen hånd

Hvis du har mod på at kvitte nikotinen selv, så findes der flere tjenester, som kan være behjælpelige. Vi har samlet disse til dig her

Tjenester

XHALE er et gratis rygestop tilbud, hvor du kan få hjælp, når du har behov for det. Du kan oprette en bruger, som sammensætter et rygestop til dig. XHALE giver dig tilpassede beskeder, øvelser og videoer, som kan støtte op om dit stop.

Find https://xhale.dk/ her

E-Kvit er ligesom XHALE et gratis rygestop-program, som er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune. E-Kvit sender dig skræddersyede beskeder med tips, opmuntringer og øvelser, som gør det nemmere for dig at komme igennem dit rygestop.

Find E-Kvit her

Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning til dig der overvejer eller har besluttet at komme ud af din nikotinafhængighed – eller som ønsker at vedligeholde et igangværende nikotinophør.

Find Stoplinien her.

Mit liv- min sundhed er en app udviklet af Det Digitale Sundhedscenter, som er et partnerskab mellem Region Syddanmark, mere end 20 kommuner og relevante patientforeninger.

Digital læring til dig, der ønsker at få hjælp til dit rygestop eller hjælp til at få sundere vaner i hverdagen.

De to forløb ”Sunde Vaner” og ”Rygestop” er udviklet med fokus på mikrolæring og høj fleksibilitet. Det vil sige at forløbene kan tages i små bidder af ca. 15 min varighed og du kan tage forløbet lige når det passer dig, på din telefon eller tablet.

 Appen ”Mit liv – min sundhed” kan gratis downloades i App Store eller Google Play.

Ris eller ros til hjemmesiden

Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde

CVR.NR 29189706

Telefon: 65 15 15 15

Genveje