Ny Ældrelov
Den nye ældrelov er designet til at forbedre ældreplejen ved at give større selvbestemmelse til de ældre, mere tillid til medarbejderne og mere frihed til kommunerne til at tilrettelægge plejen efter lokale behov. Samtidigt er det indtænkt i fremtidens ældrepleje at pårørende og civilsamfundet få en mere inddragende og samarbejdende rolle.
Loven er et skridt mod en mere fleksibel og borgernær ældrepleje, der sikrer, at hjælpen tilpasses den enkeltes behov og livssituation.
Der er meget, der i de kommende år skal ændres og implementeres bl.a. måden, vi arbejder på og som borgerne møder os på. Det kræver både tid, respekt og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere lige som de ældre og deres pårørende skal inddrages.
Intentionen med loven er blandt andet, at hjælpen i højere grad end tidligere skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres aktuelle livssituation og behov - med henblik på at understøtte en alderdom med mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.
Med Ældreloven lægges der også op til, at borgeren skal inddrages mere i, hvilken hjælp, der gives, og hvordan og hvornår, den gives. Samtidigt skal medarbejderen sættes fri fra unødigt bureaukrati og gives bedre muligheder for at være i tæt samspil med borgere og pårørende og lokale fællesskaber. Ældreloven skal desuden styrke borgernes muligheder for at vælge, om det er kommunen eller en privat leverandør, der skal give hjælpen.
Borgerne vil opleve, at hjælpen bliver givet som ”helhedspleje” med færre medarbejdere i hjemmet og med en mere koordineret, tværfaglig og sammenhængende indsats.
Helhedspleje omfatter personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp samt genoptræning, og skal leveres med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Indsatsen koordineres med den enkelte ældre og tilrettelægges ud fra aktuelle livssituation og behov. Der tages afsæt i borgerens egne mål, ønsker, håb og drømme samt i medarbejdernes faglige vurderinger.
At borgeren som udgangspunkt møder et fast tværfagligt team af medarbejdere. Det kan være sosu-hjælpere og -assistenter, terapeuter og sygeplejersker.
Det vil være medarbejdere, som borgeren kender og medarbejdere, der kender borgeren og de pårørende. De aftaler, der er med borgeren og de behov som borger og pårørende har til hjælpen vil være kendt af medarbejderne i teamet.
Kerteminde Kommune er allerede organiseret i faste tværfaglige hold og har derfor erfaring med denne metode og har set positive resultater, hvor både borgere og medarbejdere er tilfredse.
For medarbejderne betyder Ældreloven i første omgang, at de skal arbejde tværfagligt sammen omkring de borgere, der er i deres team, som de har ansvaret for. Det er medarbejderne allerede i gang med, så opgaven er her at blive bedre og bedre til det, så alle mindre tværfaglige teams på sigt lykkes med at give en sammenhængende og koordineret indsats med god faglig kvalitet.
Loven fremmer et tættere samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet for at skabe en mere inddragende og samarbejdende ældrepleje til glæde for den ældre.
Ældreloven omfatter alle ældre borgere (+ 67-årige), der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning efter serviceloven. Det vil dog primært være de hjemmeboende borgere, der vil mærke den største forskel.
Ældre borgere får større mulighed for at vælge leverandør af helhedspleje og madudbringning.
Du behøver ikke foretage dig noget, da Visitationen vil foretage de fornødne ændringer.
Borgere, der før 1. juli 2025 er visiteret til hjælp efter servicelovens §§ 83, 83a eller 86, stk. 1, skal overgå til ældreloven senest 1. juli 2027.
