Kropsbårne hjælpemidler
Kerteminde Kommune støtter dig i at have et aktivt hverdagsliv.
Målet om et aktivt hverdagsliv sker i et samarbejde med dig og med afsæt i dine ønsker, håb og drømme for hverdagen.
Vi støtter dig i at genvinde eller bevare muligheden for at være aktiv og i stand til selv at klare hverdagens gøremål så du, så vidt muligt, undgår at være afhængig af andres hjælp.
Hvis du føler dig alene og har behov for at være en del af et fællesskab, hjælper vi dig med kontakt til en forening eller et tilbud i kommunen.
Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler
Hvem kan få hjælp?
Hvis du har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du bevilges hjælp til kropsbårne hjælpemidler efter §112.
For at din fysiske eller psykiske funktionsevne er varig, skal alle behandlingsmuligheder være udtømte. Hvis din funktionsevne er varig, vil du kunne bevilges kropsbårne hjælpemidler der:
I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen
I væsentlig grad kan lette din daglige tilværelse i hjemmet
daglige tilværelse i hjemmet
Er nødvendig for, at du kan passe dit arbejde.
Hvordan får du hjælp?
Vil du søge om et kropsbåret hjælpemiddel, skal du eller din partsrepræsentant søge via Kerteminde Kommunes hjemmeside: www.kerteminde.dk
En afgørelse vil altid bero på en konkret individuel helhedsvurdering af dit behov, hvor du også selv aktivt skal deltage, idet der foretages en vurdering af, hvorvidt hjælpemidlet eller forbrugsgodet vil kunne gøre dig helt eller delvist selvhjulpen.
Hvad kan du få hjælp til?
Ved behov for kropsbårne hjælpemidler kan der ydes hjælp til:
Udfyldelse af ansøgning samt råd og vejledning.
Det bedst egnede og billigste hjælpemiddel
Reparation og udskiftning af et bevilget hjælpemiddel vil blive ydet efter en konkret individuel vurdering.
Kropsbårne hjælpemidler, som skal søges via Kommunens hjemmeside:
Brokbælter
Brystproteser
Korsetter
Kompressionsstrømper
Ortopædisk fodtøj
Indlæg til sko
Forhøjelse
Parykker
Skinner og specialbandager
Diabetesmateriale
Høretekniske hjælpemidler
Synshjælpemidler
Inkontinensprodukter
Stomiprodukter
Kateterprodukter
Hvad kan du ikke få hjælp til?
Der vil ikke blive bevilget hjælp til kropsbårne hjælpemidler, som du allerede selv har købt, inden du har fået en bevilling.
Hvem leverer hjælpemidlet?
Støtte til indkøb af kropsbårne hjælpemidler, der er omfattet af fritvalgsordning.
Det betyder, at du selv kan vælge, om hjælpemidlet skal købes gennem:
Den leverandør, som kommunen har indgået aftale med
En leverandør, du selv har fundet, hvor du selv indkøber hjælpemidlet.
Hvis du vælger at benytte frivalgsordningen og vælger en anden leverandør end den, som Kerteminde Kommune har indgået en leverandøraftale med, kan du maksimalt få refunderet det beløb, der svarer til, hvad hjælpemidlet koster ifølge kommunens indgåede leverandøraftale.
Hvad forventes af dig?
Det forventes, at du
- giver samtykke til indhentning af oplysninger fra din egen læge eller sygehus, som kan være nødvendige for at vurdere, hvilket behov du har for anskaffelse af kropsbårne hjælpemidler
- renholder og vedligeholder hjælpemidlet på en hensigtsmæssig måde.
Kvalitetsmål
At overholde de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på området
Ved akut behov for hjælpemidler (hvor hjælpemidlet er nødvendigt for dine basale funktioner eller afgørende for, at din sygdom ikke forværres) bevilges og leveres der samme dag eller dagen efter
At du oplever, at hjælpen ydes med nærvær, tryghed og respekt
At du oplever at blive inddraget i opgavernes udførelse
At du bliver så selvhjulpen, som det er muligt at blive i din situation.
Kerteminde Kommune har ansvaret for at følge op på kvalitetsmålene.
Tavshedspligt
Personalet har tavshedspligt.
Klageadgang
Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen om kropsbårne hjælpemidler.
Lovgrundlag
Servicelovens §§ 1, 112, 112 a og 113 samt Retssikkerhedslovens §§ 10, 11 og 11 a
Information
Denne kvalitetsstandard og Kerteminde Kommunes øvrige kvalitetsstandarder kan ses på kommunens hjemmeside www.kerteminde.dk
Du kan få udleveret kvalitetsstandarderne og få mere at vide om dine muligheder for at få hjælp og støtte ved at kontakte:
Kropsbårne hjælpemidler på tlf. 65 15 13 99 hverdage kl. 10.00-12.00.
Tkrop@kerteminde.dk
Godkendelse
Kvalitetsstandarden er godkendt af Byrådet 19.12. 2024