Ældrebolig
Kerteminde Kommune støtter dig i at have et aktivt hverdagsliv.
Målet om et aktivt hverdagsliv sker i et samarbejde med dig og med afsæt i dine ønsker, håb og drømme for hverdagen.
Vi støtter dig i at genvinde eller bevare muligheden for at være aktiv og i stand til selv at klare hverdagens gøremål så du, så vidt muligt, undgår at være afhængig af andres hjælp.
Hvis du føler dig alene og har behov for at være en del af et fællesskab, hjælper vi dig med kontakt til en forening eller et tilbud i kommunen.
Kvalitetsstandard for ældrebolig
Denne kvalitetsstandard er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Kerteminde Kommune ved behov for en ældrebolig.
Hvem kan få tildelt en ældrebolig?
Hvis du har et væsentligt behov for hjælp til personlig pleje og behøver en mere hensigtsmæssig bolig, som vil kunne øge din selvstændighed og færdigheder, kan du søge om at få tildelt en ældrebolig. Med i vurderingen tages Arbejdsmiljølovens krav til dit hjem som arbejdsplads for plejepersonalet.
Vurderingen tager udgangspunkt i dit fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Ved vurdering af ansøgningen skal flere af følgende kriterier være opfyldt:
Du har en betydelig og varig fysisk psykisk og/eller social funktionsnedsættelse, og har behov for hjemmehjælp
Du har behov for en bolig, der er særligt indrettet i forhold til dit fysiske handicap, dvs. hvor der er nødvendig plads til hjælpemidler og plejepersonalets udførelse af hjælpen.
Du vil med en ældrebolig kunne bevare eller forbedre din funktionsevne og selvstændighed i forhold til hverdagens opgaver.
Dit behov for hjælp kan ikke dækkes ved flytning til en anden almennyttig bolig eller boligform evt. et andet sted geografisk.
Det vurderes nødvendigt, at du har behov for boligskift til ældrebolig indenfor en overskuelig fremtid for, at dit samlede behov for hjælp bedre kan varetages
Hvordan bliver du visiteret til en ældrebolig?
Når der opstår behov for en ældrebolig, skal du udfylde et ansøgningsskema, som skal sendes/afleveres til visitatorerne i Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Når der opstår behov for en ældrebolig, skal du udfylde et ansøgningsskema, der findes på Kerteminde Kommunes hjemmeside. Du kan også rette henvendelse til visitatorerne i Ældre og Sundhed.
Der vil herefter blive foretaget en helhedsvurdering af din situation, som skal danne grundlag for selve sagsbehandlingen af din ansøgning. Visitatorens vurdering sker som oftest i tæt samarbejde med dig, dine pårørende samt kontaktpersoner fra ældreområdet. Du er også velkommen til at invitere en bisidder med til møder med visitatoren.
Visitatoren laver en indstilling til boligudvalget, der foretager en vurdering af, hvorvidt du er berettiget til en ældrebolig. Herefter får tilsendt en begrundet afgørelse.
Hvis du allerede bor i en ældrebolig, men ønsker at få en anden ældrebolig i Kerteminde Kommune eller i en anden kommune, vil du kunne få vejledning omkring dette ved visitatorerne i Ældre og Sundhed Sundhed, Handicap og Rehabilitering i Kerteminde Kommune.
Hvordan sker tildelingen af en bolig?
Selve tildelingen af en ledig ældrebolig sker i første omgang efter dit behov for en ældrebolig i forhold til din aktuelle helbredstilstand og nuværende boligs uegnethed og dernæst efter din anciennitet på ventelisten.
Selve tildelingen af en ældreboliger foretages ud fra en vurdering af dit behov for en ældrebolig og dernæst efter anciennitet på ventelisten.
Hvad koster det at bo i en ældrebolig?
Du skal betale indskud ved tildeling og indflytning, månedlig husleje samt forbrugsafgifter. Du kan søge om boligydelse fra Udbetaling Danmark via www.borger.dk.
Såfremt du i forvejen bor i en ældrebolig men ønsker en anden ældrebolig i Kerteminde Kommune eller en anden kommune, skal du selv afholde flytteudgifterne.
Du skal ved indflytningen betale indskud samt månedlig husleje og forbrugsafgifter.
Du kan søge om boligstøtte hos Udbetaling Danmark via www.borger.dk.
Såfremt du i forvejen bor i en ældrebolig, men ønsker en anden ældrebolig i Kerteminde Kommune eller en anden kommune, skal du selv afholde flytteudgifterne.
Hvad forventes af dig?
Hvis du siger nej til et boligtilbud, kan du fortsat stå på venteliste og vente på en bolig på den adresse, som du
ønsker. Du skal dog have et aktuelt behov for en sådan bolig samt et ønske om at flytte, når denne bolig tilbydes.
Kvalitetsmål
Kerteminde Kommunes kvalitetsmål:
At dit samlede behov f.eks. for pleje i forhold til din aktuelle situation bedre kan varetages i en ældrebolig
At det samlede behov for pleje bedre kan varetages, samt at flytning til ældrebolig kan vedligeholde/forbedre funktionsevne og selvstændighed i forhold til hverdagens opgaver.
At du får nemmere ved at overskue og tage initiativ til at imødegå de problemer, de kan være i forhold til sygdom og handicap.
At du bevarer eller forbedrer din selvstændighed i forhold til hverdagens opgaver
At du opnår en mere tryg og aktiv hverdag, såvel i dit hjem som i dit nærområde. Kerteminde Kommune har ansvaret for at følge op på kvalitetsmålene