Skip til hoved indholdet

Kropsbårne Hjælpemidler

Har du behov for kropsbårne hjælpemidler, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel. Ansøgning nederst på siden.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:

  • Ortopædisk fodtøj
  • Kompressionsstrømper
  • Proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
  • Støttekorsetter og bandager
  • Parykker
  • Stomihjælpemidler, bleer og katetre
  • Kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.

For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten.

Har du behov for tilskud til ortopædisk fodtøj, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du kan søge tilskud, men der er en egenbetaling.

Egenbetaling for ortopædisk fodtøj

  • For ortopædisk fodtøj til børn er der en egenbetaling på 560 kr. (2024)
  • For ortopædisk fodtøj til voksne er der en egenbetaling på 1.010 kr. (2024)

Lægelige grunde for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg

  1. Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
  2. Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
  3. Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
  4. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
  5. Erhvervet platfod som følge af degeneration
  6. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
  7. Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan ikke søges hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

Lægelige grunde for hjælp til briller og kontaktlinser

  1. uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear mv.
  2. defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation
  3. løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki)
  4. smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår
  5. stærkt skæmmende øjenlidelser
  6. sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion
  7. sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved øjenlidelser i nethinde eller brydende medier
  8. ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser
  9. børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Centeret
  10. afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centeret
  11. myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder
  12. hængende øjenlåg (ptose)
  13. hypermetrop > + 7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år
  14. andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centeret

Disse lægelige grunde er en forudsætning for at søge om tilskud fra kommunen.

Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg. I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.

Har du behov for briller, kontaktlinser eller øjenproteser, kan du søge hos kommunen, hvis du opfylder en af de nævnte forudsætninger.

De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Hvis du har mistanke om høretab, bør du kontakte en ørelæge eller høreklinik, og få undersøgt din hørelse. Du behøver ikke henvisning. Du kan selv bestille tid.

For at modtage tilskud til høreapparatbehandling skal du have en henvisning fra en ørelæge.

Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:

  • ortopædisk fodtøj
  • proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
  • støttekorsetter og bandager mv.
  • parykker
  • stomihjælpemidler
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser

Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.

Anvendelse af overskud efter brug

Hvis du har benyttet dig af fritvalgsordningen, kan du i nogle tilfælde få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.

Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.

Kropsbårne hjælpemidler

Kultur- og Administrationscenter Munkebo

Lindøalleen 51
5330 Munkebo

Ring til os

Ris eller ros til hjemmesiden

Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde

CVR.NR 29189706

Telefon: 65 15 15 15

Genveje