Folkemøde 24. januar 2025
Folkemøde: Fællesskaber mod ensomhed
Handicaprådet, Seniorrådet, Ældre Sagen og Kerteminde
Kommune inviterer alle borgere, skoler, institutioner, foreninger, frivillige
og andre interesserede til folkemøde om Fællesskaber mod ensomhed, som finder sted 24. januar 2025 kl. 10-17 i Troelskærsalen i
Kulturcentret, Lindøalléen 51, Munkebo.
Arrangementet er for alle.
Ensomhed er et voksende problem, som kan ramme os alle, uanset alder, baggrund eller livssituation. Fællesskaber og tætte relationer har stor betydning for vores mentale sundhed og trivsel.
Folkemødet skal være med til at skabe opmærksomhed omkring ensomhed og være en platform, hvor vi sammen deler erfaringer, idéer og løsninger. Dagen vil byde på en række spændende aktiviteter og debatter bl.a.
- Oplæg om aktuelle emner relateret til ensomhed bl.a. hvad naturen kan gøre for vores mentale sundhed.
- Paneldebatter om opsporing af ensomme og om ensomhed og sociale medier.
- Samtalesaloner om frivillighed og medborgerskab.
- Stande og udstilling af ungeportrætter.
- Sangsession med harmonikaspillere for bl.a. demente
- Underholdning ved bl.a. vores lokale bedemand og foredragsholder Nils-Peter Holm
Sandwich, sodavand, kaffe/te og kage kan købes.
Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.
Kontaktinformation: Mette Ladegaard, Mobil: 2114 4579, E-mail: mbla@kerteminde.dk