Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Udsatterådet

Formål med Udsatterådet

Udsatterådet er de udsatte gruppers talerør og arbejder for at

  • forstærke det fælles ansvar for de svageste i Kerteminde Kommune
  • bringe mennesker sammen i fællesskaber og understøtte fællesskabets udvikling
  • skabe muligheder for, at de udsattes gruppers ressourcer bringes i spil
  • bidrage til, at de kommunale indsatser svarer til brugernes behov
  • være sparringspartner og høringsorgan for det specialiserede socialområde ved store ændringer, omlægninger eller nyskabelser i de tilbud eller den service, der er målrettet borgere i udsatte positioner
  • rådgive Byrådet i sager omhandlende udsatteområdet
  • medvirke til at gøre demokratiet mere tilgængeligt for socialt udsatte

Information

Alex Haurand (formand): politisk udpeget fra Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Kontakt: pol-alh@kerteminde.dk

Jutta Lundqvist Nielsen
Kontakt: jln52@hotmail.com

Dorte Duerlund
Kontakt: doduerlund@hotmail.com

Ken Jespersen
Kontakt: kfgj@mail.dk

Louise Qaavigaq
Kontakt: dlqaavigag@gmail.com

Lars Vendelboe
Kontakt: vendelbo225@gmail.com

Jan Johansen: politisk udpeget af Ældre-, Handicap- og Sundhedsudvalget
Kontakt: pol-jajo@kerteminde.dk

Rådssekretær: Kenneth Damsgaard Hyde: Chef for Social, Arbejdsmarked og Borgerservice
Kontakt: kehd@kerteminde.dk

Læs referater fra møderne i Udsatterådet her.

Kortlægning udsatte-området i Kerteminde 2023

Forretningsorden for Udsatterådet

Formål og opgaver

§ 1. Udsatterådet skal være de udsatte gruppers talerør.

Udsatterådet skal

• forstærke det fælles ansvar for de svageste i Kerteminde Kommune

• bringe mennesker sammen i fællesskaber og understøtte fælles-skabets udvikling

• skabe muligheder for, at de udsattes gruppers ressourcer bringes i spil

• bidrage til, at de kommunale indsatser svarer til brugernes behov

• være sparringspartner og høringsorgan for det specialiserede soci-alområde ved store ændringer, omlægninger eller nyskabelser i de tilbud eller den service, der er målrettet borgere i udsatte positio-ner

• planlægge og afholde et årligt dialogmøde mellem udsatte borgere i Kerteminde Kommune samt Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Ældre-, Handicap og Psykiatriudvalget og Arbejds-, Erhvervs- og Vækstudvalget

• rådgive Byrådet i sager omhandlende udsatteområdet

• medvirke til at gøre demokratiet mere tilgængeligt for socialt udsatte

stk. 2. Udsatterådet skal have fokus på de udsatte gruppers forhold og forstærke ansvaret for hjemløse samt for de mest udsatte blandt stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og alkoholmisbrugere. Udsatterådet kan endvidere have fokus på udsatte blandt unge, etniske minoriteter og andre udsatte, der på grund af flere problemer, eksempelvis kriminalitet, fattigdom eller ledighed, befinder sig i en udsat livssituation.

§ 2. Udsatterådet kan ikke behandle enkeltsager.

Udsatterådets sammensætning og udpegning

§ 3. Udsatterådet består af 9-11 medlemmer. Brugerrepræsentanterne i udsatterådet har adresse Kerteminde Kommune.


§ 4. Udsatterådet består af brugere og enkeltpersoner med særlig indsigt og erfaring i arbejdet med eller viden om udsatte grupper.


Udsatterådet består af bruger/borger repræsentanter fra det specialiserede socialområde. Repræsentanter fra misbrugsområdet, psykiatriområdet og støtte-kontaktpersonordningen i Kerteminde Kommune. En af repræsentanterne skal være under 25 år og repræsentere ungegruppen. Hver bruger/borger repræsentant har mulighed for medarbejderrepræsentant. Der udpeges suppleanter for hver af ovenstående.


De udpegede suppleanter indstilles, såfremt et medlem får varigt forfald eller flytter fra kommunen (får ny opholdskommune), eller, hvis en repræsentant selv siger sig fritaget.


Herudover består Udsatterådet af formand eller næstformand i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget og formand eller næstformand i Ældre-, Handicap- og Psykiatriudvalget med mulighed for delegering.


Stk. 2. Formand eller næstformand i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget er formand.

Stk. 3. Udsatterådet udpeges, efter samråd med formand/næstformand i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget, af administrationen.

Stk. 4. Af og blandt de udsatte vælges en næstformand, der er kontaktperson til de udsatte. De ansatte deltager som støttepersoner og bindeled, men har ikke en aktiv rolle i Udsatterådets møder.

Udsatterådets funktionsperiode og konstituering

§ 5. Udsatterådet udpeges efter årsskiftet hvert 2. år, således at der sker udpegning i begyndelsen og halvvejs i hver byrådsperiode, og konstituerer sig selv jf. § 4.
Udsatterådets funktionsperiode er 2 år, hvorefter der på ny udpeges repræsentanter. Udsatterådet forbliver i virksomhed indtil udpegningen af nye medlemmer har fundet sted.

Udsatterådets virksomhed

§ 6. Rådet holder fire ordinære møder om året. Herudover kommer særlige arrangementer, som et årligt fælles dialogmøde mellem udsatte i Kerteminde Kommune og Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Ældre-, Handicap- og Psykiatriudvalget og Arbejds-, Erhvervs- og Vækstudvalget samt eventuelle planlægnings- og ad hoc møder.
Stk. 2. Udsatterådet kan også holde møde, hvis formanden finder det nødvendigt eller hvis mindst 1/3 del af Udsatterådets medlemmer ønsker det.


§ 7. Formand og næstformand forestår og udarbejder dagsorden. Formanden indkalder til møde ved at udsende dagsordenen senest fem dage før mødet holdes.
Stk. 2. Hvis det kræves, kan indkaldelse til ekstraordinære møder ske med kortere varsel end fem dage.
Stk. 3. En sag, der ikke har været optaget på udkastet til dagsordenen, kan ved mødets begyndelse optages, hvis formanden finder, at sagen ikke kan udsættes eller der er enighed om det.
Stk. 4. Der udarbejdes beslutningsreferat fra hvert møde, som godkendes inden mødet hæves.

Stk. 5. Referaterne fra møderne offentliggøres på kommunens hjemmeside med mindre forhold taler for ikke at offentliggøre et enkelt referat. Referaterne sendes til medlemmerne og suppleanterne.
§ 8. Møderne er ikke offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Udsatterådet kan beslutte, at andre kan deltage i møderne, når der er behov for det.
§ 9. Møderne ledes af formanden og når denne er fraværende, næstformanden. Hvis begge er fraværende ledes mødet af den person, som Udsatterådet enes om ved stemmeflertal.
Stk. 2. Udsatterådet beslutter selv sin dagsorden, dog kan punkter efter anmodning behandles. Formand og næstformand forestår og udarbejder dagsorden.
Stk. 3. Formanden formulerer de spørgsmål som Udsatterådet skal stemme om.
§ 10. Udsatterådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af Udsatterådets brugerrepræsentanter er til stede.
Beslutninger tages ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er det formandens eller mødelederens stemme, der er afgørende.
De ansatte har ikke stemmeret.

Tavshedspligt og inhabilitet

§ 11. Medlemmerne af Udsatterådet, samt personer som deltager i møderne ad hoc, er omfattet af Forvaltningslovens regler om inhabilitet og har tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler om dette.

Stk. 2. Et medlem, som ved at reglerne om inhabilitet kan gælde for vedkommende, skal give Udsatterådet besked.

Sekretariatsbetjening af Udsatterådet

§ 12. Kerteminde Kommunes Ledelsessekretariat varetager sekretariatsbetjening af Udsatterådet. Desuden udpeges en faglig sekretær fra Ungeafdelingen.

Stk. 2. Formanden påser at Ledelsessekretariatet, indkalder til møder, skriver referater, planlægger møder, offentliggør Udsatterådets udtalelser mv.

Sekretæren planlægger, på foranledning af og i samarbejde med formanden, temadage, informationer, drøftelser af regeringens indsatser mv.

Sekretæren bistår også ved udarbejdelse af rapporter mv.

Økonomiske forhold vedrørende Udsatterådets virksomhed

§ 13. Udgifterne til Udsatterådets arbejde afholdes af Kerteminde Kommune på baggrund af et årligt budget.
§14. Udsatterådets årsplan :
Kvartalsvise møder af 2-3 timers varighed.
Stk. 2. Januar: Udsatterådet udvælger i enighed fokusområder/en plan for det kommende års arbejde. Hertil kommer løbende sager til høring mv.
November: Der udarbejdes en status om de udsatte gruppers situation i Kerteminde Kommune og gives forslag til forbedringer og videre arbejde. Statussen danner baggrund for årligt dialogmøde mellem udsatte i Kerteminde Kommune og Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Ældre-, Handicap- og Psykiatriudvalget og Arbejds-, Erhvervs- og Vækstudvalget.

Ris eller ros til hjemmesiden

Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde

CVR.NR 29189706

Telefon: 65 15 15 15

Genveje