Kerteminde kommune søger boliger til ukrainere
Kerteminde kommune søger ledige boliger til et endnu ukendt antal ukrainske fordrevne. Ejer du eller har du rådighed over en fuld bolig, som kunne bruges af ukrainske fordrevne - f. eks. en familie - så bedes du kontakte os på integration@kerteminde.dk
Oplys dit navn, adresse, telefonnummer og hvor meget plads, der er i boligen. Endelig har vi også brug for at vide i hvilken tidsperiode, du kan tilbyde boligen.
Det er vigtigt at boligen er ledig i mindst 3 måneder.
Alle boligtyper har interesse lige fra et-værelses lejlighed til hus. Bemærk, at der ikke er tale om udlejning af et værelse, men hele boliger med toilet, bad og køkken.
Har du et eller flere ledige værelser?
Har du et eller flere ledige værelser, kan du melde dig som værtsfamilie.
Skriv til integration@kerteminde.dk
Oplys navn, adresse, telefonnummer, hvor mange, der er plads til og om der er eget tiolet / bad samt om der er adgang til køkken. Så vender vi tilbage med de mere praktiske oplysninger.
Generel information
Torsdag d. 17. marts blev der vedtaget en særlov for fordrevne ukrainere
Den omhandler følgende:
- Ansøgning om opholdstilladelse skal indgives til Udlændingestyrelsen.
- Ansøgnings indgives til styrelsens Borgerservice (Odense er den nærmeste i forhold til Kerteminde (Østre stationsvej 15, 5000 Odense)
- Opholder man sig på et asylcenter kan ansøgning indgives via centret.
- Udlændingestyrelsens borgerservice forvnter at holde ekstraordinært åbent i weekender
- Efter indgivelse af ansøgning efter særloven kan ansøger vælge at lade sig indkvartere på et asylindkvarteringssted, hvor han eller hun vil blive forsørget af Udlændingestyrelsen.
De udlændinge, som er omfattet af særloven, vil blive fordelt så jævnt som muligt i landet. Der skal dog - i det omfang det er muligt - tages hensyn til særlige omstændigheder som f. eks. aktuel indkvartering hos nærtstående familie, tilknytning til arbejdsmarkedet og andre særlige personlige forhold.
Yderligere oplysning på ukrainsk, klik her :
Der er meget god information på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside og på https://www.facebook.com/groups/473643156627982/ kan man finde hjælp til indkvartering.