I forbindelse med salg af Kerteminde Sommerby blev det ved byrådets møde d. 25. 11. 2010 besluttet, at igangsætte en nedklassificering af de offentlige veje på matriklen i Kerteminde Sommerby.
Kerteminde kommune har ved annoncering (maj 2011) samt ved brev til ejerne tilkendegivet, at Kommunen har til hensigt at gennemføre nedklassificeringen.

Byrådet ved Kerteminde kommune har ved sit møde d. 28.04.2016 taget endelig beslutning om, at vejene i Kerteminde Sommerby skal nedklassificeres fra offentlige- til private veje. Beslutningen er truffet i medfør af vejlovens (LOV nr. 1520 af 27/12/2014) kapitel 11.

Endelig tilstandsrapport af 10-03-2017 for vejene i Kerteminde Sommerby udarbejdet af COWI kan læses på Kerteminde kommunes hjemmeside.

De ejendomme, der skal have vej-ret til vejene, fremgår af nedenstående liste over de veje, der nedklassificeres.

Nedklassificering til privat fællesvej:
Gyvelvej, Solsikkevej, Syrenvej:matr. nr. 26vf (storparcel, Sommerbyen), matr. nr. 26ve (pumpestation på Syrenvej), matr. nr. 26iq (Hindsholmvej 60), matr. nr. 26is (Hindsholmvej 62), matr. nr. 26ir (Hindsholmvej 64) og matr. nr. 26kh (Hindsholmvej 66).

Nedklassificering til private interne veje:
Anemonevej, Bellisvej, Bynkevej, Cikorievej, Ibisvej, Kløvervej, Konvalvej, Nellikevej, Røllikevej, Skovmærkevej, Snerlevej, Valmuesti, Violvej, Ærenprisvej (vestlig ende).

I forbindelse med beslutningen skal der oplyses om indholdet af vejlovens §124, stk 2 og 7.

§124, stk. 2:
Vejen skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkort er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom.

§124, stk. 7:
Planlægges vejen eller dele af denne ikke opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for kommunalbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes i medfør af stk. 2. Afviser kommunalbestyrelsen kravet, kan grundejeren kræve, at vejmyndigheden indbringer afgørelsen for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Da vejene i Kerteminde Sommerby opretholdes som enten private interne veje eller private fællesveje har disse bestemmelser ikke videre betydning i denne sag.

Yderligere informationer vedrørende nedklassificeringen kan fås ved henvendelse til:

Kerteminde Kommune
Kultur, Fritid og Faciliteter
Trafik og anlæg
Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde
Tlf.: 6515 1457
pbu@kerteminde.dk

Nedklassificering af kommuneveje - Kerteminde Sommerby - endelig tilstandsrapport

Bilag A til sluttilstandsrapport