Nye farver på forsiden af hjemmesiden

Vi har skiftet farverne på forsiden af hjemmesiden. Det har vist sig at hvid på gul var svært at læse for svagtseende, der var simpelthen for lidt kontrast. Den gule farve var fra designmanualen og valgt for at vi kunne skille os ud fra andre kommunale hjemmesider.

Mange brugere har fortalt os, at det var svært at læse på de gule områder af hjemmesiden, derfor har vi valgt at skifte til en blå farve, som giver en langt bedre kontrast.