Fotokonkurrence

Deltag i fotokonkurrence og vind op til 3.000 kr.

Vores kommune har det hele. Stor historie, fantastisk natur, et stærkt foreningsliv, hyggelige lokalsamfund, et travlt handelsliv og meget mere.

Det vil Kerteminde Kommune gerne have billeder af. Vi inviterer derfor til en fotokonkurrence, hvor et udvalg af billederne senere vil udsmykke væggene i det nye Kultur- og administrationscenter i Munkebo samt i Kerteminde Rådhus.

Der er ingen regler for motivet på billedet, men det skal være taget indenfor kommunens grænser.

Deltag og vær med i konkurrencen om følgende præmier:
1. præmie 3.000 kr.
2. præmie 1.000 kr.
3. præmie 500 kr.

Info om konkurrencen
Alle kan deltage - både amatører og professionelle fotografer.

Et udvalg af de indsendte billeder vil løbende blive vist på kommunens Facebook og hjemmeside.

Deadline er mandag den 16. november 2020 kl. 12.00

En dommerkomite bestående af lokale repræsentanter fra kulturlivet, fra foreninger, fra byrådet og fra pressen vil udvælge de tre vindere. Vinderne får direkte besked.

Du skal oplyse navn, mailadresse, telefonnummer og kort beskrivelse af, hvor foto er taget henne. Der må ikke være tekst på fotos - eksempelvis navn, dato, vandmærke eller lignende.

Billeder skal sendes per mail med emnet ”Fotokonkurrence” med vedhæftet fil i jpg-format til kulturogfritid@kerteminde.dk

Du kan kun deltage med max tre fotos. Tager du billedet med mobil, så vælg den højeste opløsning.

Når man sender et billede og deltager i konkurrencen, giver man samtykke til at Kerteminde Kommune må anvende det uden yderligere vederlag og at billedet må beskæres efter behov.

Kerteminde Kommune overholder naturligvis databeskyttelsesreglerne, når billeder offentliggøres eller udstilles.