---
title: "Vil du være nævning eller domsmand?"
description: "Kerteminde Kommune søger nye lægdommere til by- og landsretten. Ansøg inden den 31. december 2026."
date: "2026-10-22"
created: "2026-10-22"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Kommunen](https://kerteminde.dk/kommunen)

                    [Nyheder](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder)

                [Vil du være nævning eller domsmand?](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/vil-du-vaere-naevning-eller-domsmand)

# Vil du være nævning eller domsmand?

Hvert 4. år beder Landsretten kommunerne om hjælp til at finde frem til personer, som kan påtage sig opgaver som lægdommere i by- og landsretten for en fireårig periode.

Er det noget for dig, skal du senest den 31. december 2026 søge om optagelse på den kommunale grundliste, som Landsretten kan tage udgangspunkt i.

Kerteminde Kommune opfordrer alle - uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge om optagelse.

Hvervet som lægdommer aflønnes med 1100 kr. pr. dag i retten, plus befordringsgodtgørelse.

Læs mere om tilmelding og det at være nævning eller domsmand på https://kerteminde.dk/politik/naevning-og-domsmand

Torsdag den 5. november 2026 kl. 16-17 afholder Grundlisteudvalget desuden informationsmøde på Kerteminde Rådhus.

Tilmelding til jsg@kerteminde.dk

**Ved eventuelle spørgsmål kontakt:** **Byrådssekretariatet, tl** **f. 2138 7299**
