---
title: "Tag del i Klimahandledagen den 23. april"
description: "Kerteminde Kommune bakker op om Klimahandledagen, som er dagen, hvor I på din arbejdsplads, sportshold, grundejerforening eller strikkeklub, beslutter jer for, hvad I vil gøre sammen for klimaet og hvordan."
date: "2026-03-18"
created: "2026-03-18"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Kommunen](https://kerteminde.dk/kommunen)

                    [Nyheder](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder)

                [Tag del i Klimahandledagen den 23. april](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/tag-del-i-klimahandledagen-den-23-april)

# Tag del i Klimahandledagen den 23. april

Kerteminde Kommune bakker op om Klimahandledagen, som er dagen, hvor I på din arbejdsplads, sportshold, grundejerforening eller strikkeklub, beslutter jer for, hvad I vil gøre sammen for klimaet og hvordan

Vær med til at gøre en forskel og tag del i Klimahandledagen den 23. april.

I sidste uge var Revninge Sognegård fyldt til en aften med ophavsmanden bag Grønne Nabofællesskaber, Bent Mariager og fremtidsforsker Tyge Mortensen, der begge delte ud af erfaringer og ideer til, hvordan man selv kan starte et grønt nabofællesskab og udvikle lokale, grønne initiativer og projekter.

En stor del af deltagerne havde også indvilget i at være med til at kokkerere til aftenens buffet, der lagde bunden til en aften med højt humør og stor idérigdom.

👉Grønne Nabofællesskaber har også taget initiativ til Klimahandledagen 📆den 23. april, der i år afholdes for 4. gang.

Kerteminde Kommune bakker op om Klimahandledagen, som er dagen, hvor I på din arbejdsplads, sportshold, grundejerforening eller strikkeklub, beslutter jer for, hvad I vil gøre sammen for klimaet og hvordan.

Klimahandledagen er for alle, som gerne vil gøre noget for klimaet sammen med andre. Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel.

Så om I vil invitere til en grøn fællesmiddag, tilbyde en klimavenlig menu i kantinen, afholde en reparationscafé eller bygge et kvashegn er helt op til jer.

👉👉I kan tilmelde jeres aktivitet her og få jeres aktivitet på landkortet og få så mange som muligt til at deltage i jeres klimahandling: https://www.klimahandledag.dk/

👉👉 Der er også masser af inspiration at finde på Klimahandledagens hjemmeside[: https://www.klimahandledag.dk/inspiration,](https://www.klimahandledag.dk/inspiration "https://www.klimahandledag.dk/inspiration") og deres Facebookside: https://www.facebook.com/klimahandledag

                ![](https://kerteminde.dk/i/MOLIRIMEDIA/ac8ee1f5-93c2-4d4b-8790-08de84c2eafa?width=800)
