---
title: "Ny chef for Teknik, Klima & Byudvikling"
description: "Kerteminde Kommune har ansat den 53-årige Benedict Moos som ny chef for Teknik, Klima & Byudvikling."
date: "2024-06-25"
created: "2024-06-24"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Kommunen](https://kerteminde.dk/kommunen)

                    [Nyheder](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder)

                [Ny chef for Teknik, Klima & Byudvikling](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/ny-chef-for-teknik-klima-byudvikling)

# Ny chef for Teknik, Klima & Byudvikling

Benedict Moos kommer fra en stilling som Afdelingsleder for Plan og Boligudvikling i Odsherred Kommune, og har siden 2010 haft ledende stillinger i en række sjællandske kommuner og private virksomheder.   Benedict Moos tiltræder sin nye stilling 1. august.

Kerteminde
Kommunes nye chef for Teknik, Klima & Byudvikling har de seneste 2 år
arbejdet med byudvikling på både strategisk og fysisk plan i Odsherred Kommune.
Benedict Moos er oprindeligt uddannet cand.scient/Landscape
Management og har blandt andet en master i offentlig ledelse, og har lang
erfaring med ledelse og projektledelse inden for ejendoms- og byudvikling.

-Jeg ser frem til et godt og
konstruktivt samarbejde med Byrådet, medarbejderne, borgere og
virksomheder i Kerteminde Kommune, og jeg glæder mig til at kaste mig over de mange
opgaver, der ligger i arbejdet med at udvikle kommunen yderligere, siger Benedict Moos.

Benedict
Moos bliver chef for en afdeling med ca. 120 ansatte, der dækker både Park, Vej
& Havne, byggeri, miljø- og planafdelinger, ejendomscenteret, Natur & Klima,
og trafik og anlægsområdet.

-
Benedict Moos har en både bred og dyb viden på det tekniske område og så har
han stor ledelseserfaring. Han kan dermed bidrage til vores visioner om at
udvikle kommunen i tæt samspil med borgere, virksomheder og de mange dygtige
medarbejdere. Det er en kompleks opgave, som kræver alles engagement, men jeg
er glad for, at vi nu kan få Benedict med på holdet, siger vicekommunaldirektør
i Kerteminde Kommune, Claus Lade.

                ![](https://kerteminde.dk/i/MOLIRIMEDIA/71ec2ec6-d469-46c1-6bd6-08dc90e96a6b?width=800)
