Kulturråd i Kerteminde Kommune
Brænder du for kunst og kultur i Kerteminde Kommune, eller har gode idéer til, hvordan vi sammen kan styrke det kulturelle liv? Så kom med til et åbent møde, hvor vi sætter gang i snakken om at oprette et kulturråd i Kerteminde Kommune.
Mødet bliver startskuddet på en proces, hvor vi sammen undersøger, hvordan et råd kan være med til at løfte kulturen og styrke fællesskabet omkring kunsten i vores kommune.
Vi får besøg af Lolland Kulturråd, som deler ud af deres erfaringer med at komme i gang, opbygge rådet og håndtere både muligheder og bump på vejen.
Der bliver også tid til en kreativ workshop, hvor vi i fællesskab udveksler idéer og drømme for, hvordan et kulturråd kan se ud her hos os.
Om du er kunstner, kulturelsker, lokal erhvervsdrivende eller bare nysgerrig – så glæder vi os til at høre dine ideer!
Mødet afholdes tirsdag den 9. september fra kl. 17-20., i Skt. Laurentii-salen (det gamle rådhus i Kerteminde)
Langegade 13-15
5330 Kerteminde
Tilmelding senest den 5. september.
Læs mere og tilmeld dig her.