---
title: "Kerteminde Kommune er højdespringer i Lokale Erhvervspræstationer 2025"
description: "28 pladser springer Kerteminde Kommune frem i IRIS Groups seneste rapport over Lokale Erhvervspræstationer 2025"
date: "2025-03-05"
created: "2025-03-05"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Kommunen](https://kerteminde.dk/kommunen)

                    [Nyheder](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder)

                [Kerteminde Kommune er højdespringer i Lokale Erhvervspræstationer 2025](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/kerteminde-kommune-er-hoejdespringer-i-lokale-erhvervspraestationer-2025)

# Kerteminde Kommune er højdespringer i Lokale Erhvervspræstationer 2025

28 pladser springer Kerteminde Kommune frem i IRIS Groups seneste rapport over Lokale Erhvervspræstationer 2025.  Med springet frem til nr. 36 på den samlede rangering af landets kommuner er Kerteminde derfor blandt årets højdespringere.

’Kommunen har forbedret sig markant på antal årsværk per
1.000 indbyggere og har også haft en positiv udvikling i erhvervsindkomst,
produktivitet og iværksætterrate’ – fremgår det i rapporten Lokale
Erhvervspræstationer 2025.

Rapporten indeholder ligesom de tidligere år et samlet
indeks for lokale erhvervspræstationer, der er baseret på 20 indikatorer inden
for tre hovedområder:

1. Arbejdspladser, indkomst og produktivitet.

2. Iværksætteri og vækstvirksomheder.

3. Eksport.

Især indenfor eksport udmærker Kerteminde Kommune sig og
er rykket fra plads nr. 50 til plads nr. 14.

Både rapporten for Lokale Erhvervspræstationer 2025 og
Dansk Industris seneste erhvervsklimamåling fra september viser positive takter
for erhvervslivet i Kerteminde Kommune. En af de vigtige faktorer for den
fortsatte positive udvikling af det lokale erhvervsliv er det tætte samarbejde
mellem de mange forskellige aktører inden for kommune, erhvervsliv,
erhvervsråd, foreninger og andre aktører.

Du kan læse hele rapporten her: https://irisgroup.dk/lokale-erhvervspraestationer-2025/

                ![](https://kerteminde.dk/i/MOLIRIMEDIA/e439ce52-899a-49e8-62fb-08dd5a44d36a?width=800)
