---
title: "Informationsmøde om statslig forundersøgelse af kystbeskyttelse"
description: "Hør mere om aftalen, som Kerteminde Kommune og Kystdirektoratet har indgået om forundersøgelse af kystbeskyttelse i Kerteminde."
date: "2026-07-06"
created: "2026-07-06"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Kommunen](https://kerteminde.dk/kommunen)

                    [Nyheder](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder)

                [Informationsmøde om statslig forundersøgelse af kystbeskyttelse](https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/informationsmoede-om-statslig-forundersoegelse-af-kystbeskyttelse)

# Informationsmøde om statslig forundersøgelse af kystbeskyttelse

Kerteminde Kommune inviterer sammen med Kystdirektoratet til informationsmøde mandag den 24. august kl. 19.00-21.00 på Kerteminde Byskole.

På mødet får du information om den aftale, som Kerteminde Kommune og Kystdirektoratet har indgået om at sætte gang i en forundersøgelse af kystbeskyttelse i Kerteminde.
 Der informeres desuden om forundersøgelsens indhold og proces.

 **Program for aftenen**

19:00                Velkomst og intro til aftenens program *v/Kerteminde Kommune*

19:10                Introduktion til den statslige forundersøgelse *v/Kystdirektoratet*

19:45                Pause

20:00                Orientering om proces for borgerinddragelse *v/Kerteminde Kommune*

20:45                Afrunding og tak for i aften

**Fakta om informationsmøde:**

**Dato:** Mandag den 24. august 2026

**Tidspunkt:** 19.00-21.00

**Sted:** Kerteminde Byskole, Nørregade 21, 5300 Kerteminde

 ****

**Statslig forundersøgelse om kystbeskyttelse**

Når Kerteminde Kommune har indgået en aftale med staten om en forundersøgelse om kystbeskyttelse af byen, er det med baggrund i Accelerationspakken. Pakken er et initiativ fra SVM-regeringen, som skal sætte mere tempo på klimatilpasningen i Danmark.

I 2026 og 2027 igangsættes statslige forundersøgelser på kyststrækninger i 11 kommuner, der er særligt udsatte for oversvømmelser og stormflod. I 2026 er det kyststrækninger i Kerteminde, Aarhus, Esbjerg, Slagelse og Vejle.

 **Kerteminde er stormflodstruet** Kerteminde er naturligt eksponeret for stormflod på grund af sin beliggenhed. Risikoen for oversvømmelse vokser i takt med, at klimaforandringer medfører stigende havvandstand. En kraftig stormflod kan få store økonomiske og menneskelige konsekvenser for byen.

**Kort om forundersøgelsen** Kystdirektoratet har ansvar for at gennemføre forundersøgelsen i samarbejde med Kerteminde Kommune og lokale interessenter. Forundersøgelsen er et forberedende skridt mod at etablere en sammenhængende kystbeskyttelse af byen. Staten finansierer 50 % af forundersøgelsen, kommunen de resterende 50 %.
