På skolerne forudser vi, at vi får brug for ekstra arbejdskraft i forbindelse med den aktuelle situation med ny Coronavirus.

Vi er rigtig godt i gang med at genåbne vores skoler. 0. – 5. klasserne er allerede godt i gang og snart skal vi sige velkommen til eleverne i 6. – 9. klasse.

Vi åbner op til en anden hverdag end den vi kender. En hverdag med retningslinjer om at holde afstand og skrue op for hygiejnen. Derfor får vi  brug for ekstra hænder til at løse alle skolens opgaver og har derfor oprettet en jobbank.  


Til vores jobbank søger vi  både uddannede og studerende til skole og SFO.

Vi får brug for

  • - Lærere, skolepædagoger og studerende, der kan forestå undervisningsopgaver og bidrage understøttende i undervisningen og øvrige aktiviteter med eleverne.
  • - SFO-pædagoger, pædagogmedhjælpere og studerende, der kan tilrettelægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter for børnene og bidrage til aktiviteter for børnene.
  • - At alle er parate til at gå til hånde med de praktiske opgaver der følger med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for skoleaktiviteter.

 

Har du lyst til og mulighed for at tilbyde din arbejdskraft til folkeskolerne i Kerteminde Kommune i den aktuelle situation? Så klik på linket nedenfor for at tilmelde dig jobbanken.

Vi kontakter dig, hvis vi får behov for netop dine hænder og kompetencer.

Du vil få løn ifølge overenskomsten. Vær opmærksom på, at sikre hos A-kasse og pensionskasse om evt. lønnet arbejde kan påvirke din efterløn eller pension.

KLIK HER - Tilmelding til jobbanken