COVID-19 giver børnene og os en anderledes hverdag. En hverdag med retningslinjer om blandt andet at holde afstand og skrue op for hygiejnen.
Retningslinjerne betyder at børnene i dagtilbuddene skal lege sammen i faste grupper både inde og ude. Der er af denne grund et øget behov for voksen opsyn med børnegrupperne. Retningslinjerne fastsætter derudover også at børnene, når de er indendørs skal opholde sig på deres stue. Det er derfor ikke muligt at lade børnene lege i indendørs fælles arealer og deslige.
Derfor får vi brug for uddannede pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere til at indgå i dagtilbuddenes arbejde med at bekæmpe COVID-19.
Har du lyst til og mulighed for at tilbyde din arbejdskraft til dagtilbuddene i Kerteminde Kommune i den aktuelle situation? Så klik på linket nedenfor og tilmeld dig jobbanken.
Vi kontakter dig, hvis vi får behov for netop dine hænder og kompetencer.
Du vil få løn ifølge overenskomsten. Vær opmærksom på, at sikre hos A-kasse og pensionskasse om evt. lønnet arbejde kan påvirke din efterløn eller pension.
KLIK HER - Tilmelding til jobbanken