---
title: "Fællesskab i Kerteminde"
description: "Læs visionen og se filmen om de mange fællesskaber"
date: "2026-04-13"
created: "2025-09-29"
tags:
  - "Vision"
  - "Sammen Om Kerteminde"
  - "fællesskab"
---

# Fællesskab i Kerteminde

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Kommunen](https://kerteminde.dk/kommunen)

                    [Fakta om kommunen](https://kerteminde.dk/kommunen/fakta-om-kommunen)

                [Fællesskab i Kerteminde](https://kerteminde.dk/kommunen/fakta-om-kommunen/faellesskab-i-kerteminde)

## **Visionen - Fællesskab i Kerteminde Kommune**

Filmen nedenfor tager afsæt i Byrådets vision for udviklingen af Kerteminde Kommune: *Fællesskab i Kerteminde*. Den giver i korte glimt et levende indblik i hverdagen på tværs af kommunens 26 byer og landsbyer – og viser, hvordan fællesskaberne udfolder sig i det nære. [Du kan læse visionen her.](https://kerteminde.dk/MOLIRIPAGE/2d11b7c5-61ed-44dd-91cb-437e376c73a2 "Du kan læse visionen her.")

Netop disse fællesskaber er kernen i visionen. De findes i landsbyerne, i lokalsamfundene og i de relationer, hvor mennesker mødes og er noget for hinanden. Her skaber vi velfærd sammen.

Velfærd kommer af gammelnordisk, og betyder at færdes vel; at få en god rejse igennem livet. Det er der ingen der gør alene, og Byrådets vision for udvikling af Kerteminde Kommune sætter også en fed streg under, at en kommune er et forpligtende fællesskab med mange bidragsydere. Et særligt sted, hvor vi skaber velfærden sammen; hvor vi er #SammenOmKerteminde.

Filmen kan dermed ses som en konkret fortolkning af visionen i praksis – et visuelt udtryk for det fællesskab, der kendetegner Kerteminde Kommune, og som samles i fortællingen om, at vi er #SammenOmKerteminde.

## **Fællesskaberne og foreningslivet**

I Kerteminde Kommunes mange foreninger bliver
Byrådets vision udlevet på bedste vis.

Det kan du se
mere om i den film, som  Folkeoplysningsudvalget har fået lavet.

Filmen er
en hyldest til de mange frivillige, som hver dag skaber grundlaget for et rigt
foreningsliv og for mange, engagerende fællesskaber.
