---
title: "Udbud af vintertjeneste i Kerteminde Kommune"
description: "Her kan du læse mere om, hvordan du byder på opgaven"
date: "2026-04-16"
created: "2026-04-16"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Erhverv](https://kerteminde.dk/erhverv)

                [Udbud af vintertjeneste i Kerteminde Kommune](https://kerteminde.dk/erhverv/udbud-af-vintertjeneste-i-kerteminde-kommune)

# Udbud af vintertjeneste i Kerteminde Kommune

Vær med til at bekæmpe is og sne i Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune har 10 ruter på hhv. veje, institutioner og pladser, cykelstier og gangarealer, der kan gives tilbud på. Lyder det som noget for jer? Så læs videre her.

## Find en rute, som passer jer

Tabel 1: Oversigt over ruter i udbud. X=leverandør stiller til rådighed| Ruter | Traktor til saltning, kombikørsel og snerydning | Bemanding | Mængde |
| --- | --- | --- | --- |
| **Vejruter** | **Længde, km** |
| B | X | X | 78,389 |
| D | X | X | 65,478 |
| Se vejruter på kort her: [Kort over vejruter (B, D)](https://vidi.kerteminde.dk/app/kerteminde/?config=/api/v2/configuration/kerteminde/configuration_vintertjeneste_2026_695cd211a2f44879861962.json#osm/11/10.6087/55.4948/ceho.vejruter_udbudsmateriale_v "Kort over vejruter (B, D)") |
| **Institutioner og pladser** | **Mængde, m2** |
| IP3 | X | X | 34511 |
| Se ruten på kort her: [Kort over rute på institutioner og pladser (IP3)](https://vidi.kerteminde.dk/app/kerteminde/?config=/api/v2/configuration/kerteminde/configuration_vintertjeneste_2026_695cd211a2f44879861962.json#osm/14/10.5422/55.4608/ceho.institutioner_pladser_udbudsmateriale_v "Kort over institutioner og pladser (IP3)") |
| **Store cykelstier** | **Længde, km** |
| SF1 | X | X | 17,564 |
| SF2 |  | X | 34,635 |
| SF3 | X | X | 13,020 |
| Se ruterne på kort her: [Kort over ruter på store cykelstier (SF1, SF2, SF3)](https://vidi.kerteminde.dk/app/kerteminde/?config=/api/v2/configuration/kerteminde/configuration_vintertjeneste_2026_695cd211a2f44879861962.json#osm/11/10.4926/55.5014/ceho.store_cykelstier_udbudsmateriale_v "Kort over ruter på store cykelstier (SF1, SF2, SF3)") |
| **Fortove, mindre stier og institutioner** | **Længde, km** |
| SF4 |  | X | 12,837 |
| SF5 |  | X | 12,763 |
| SF6 |  | X | 8,915 |
| SF7 |  | X | 17,810 |
| Se ruterne på kort her: [Kort over ruter på fortove, mindre stier og institutioner (SF4, SF5, SF6, SF7)](https://vidi.kerteminde.dk/app/kerteminde/?config=/api/v2/configuration/kerteminde/configuration_vintertjeneste_2026_695cd211a2f44879861962.json#osm/11/10.4899/55.4792/ceho.stier_fortove_udbudsmateriale_v "Kort over ruter på fortove, mindre stier og institutioner (SF4, SF5, SF6, SF7)") |

## Vintertjeneste for Kerteminde Kommune 2026-2030

###

                                    Jeres opgave

Som en del af vinterberedskabet skal jeres virksomhed være klar til at rykke ud og sikre veje, institutioner og pladser, cykelstier eller stier og fortove mod sne og is i perioden 1. november til 31. marts.

Opgaven består i saltning, indimellem kombineret med snerydning eller kun snerydning.

Når der er behov, bliver I sat i gang af Kerteminde Kommune.

I planlægger selv bemanding og evt. materiel.

For nogle ruter (B,D, IP3, SF1, SF3) byder I som leverandør på både bemanding og maskine, se evt. tabel 1 herover. De konkrete funktionskrav til udstyret fremgår af udbudsmaterialet. Se Kravsspecifikationer: Materialer og materiel, afsnit 7. Opfylder materiellet disse vilkår, bestemmer I selv, hvilket udstyr I anvender. Kerteminde Kommune stiller øvrig materiel til rådighed, herunder saltspreder og plov eller kost.

På andre ruter (SF2, SF4, SF5, SF6, SF7) byder I kun på bemandingen af ruten, se evt. tabel 1 herover. Her er det Kerteminde Kommune, som stiller både maskine og materiel til rådighed.

###

                                    Sådan afregnes der

Betaling for din virksomheds arbejde i vinterberedskabet kommer i fem former. En del af afregningen er afhængig af jeres priser afgivet i tilbuddet, og en del afhænger af, hvor meget sne og is, vinteren byder på. Det ser således ud:

- Beredskab: Betaling for at stå i beredskab fra den dato beredskabet begynder. 40.000 kr. for ruterne B, D, IP3, SF1, SF3, og 20.000 kr. for ruterne SF2, SF4, SF5, SF6, SF7
- Udkald til saltning: Et fast beløb for hver gang ruten skal saltes. Beløbet fastsættes af jer i tilbuddet. På en gennemsnitlig vinter er der cirka 40 af disse udkald.
- Fast timepris på saltning, som ligger ud over det faste udkald. På en gennemsnitlig vinter vil der være ca. 10 timers saltning ud over standard-udkald.
- Fast timepris på kombikørsel (saltning + snerydning) En fast timepris for hver gang ruten skal saltes og sneryddes. Beløbet fastsættes af jer i tilbuddet. På en gennemsnitlig vinter vil der være ca. 10 timers kombikørsel.
- Fast timepris på snerydning med sneplov. På en gennemsnitlig vinter vil der være ca. 10 timers snerydning.
-
- Hertil kommer en timepris ved ventetid, når Kerteminde Kommune indstiller arbejdet midlertidigt uden at afslutte opgaven. Beløbet fastsættes af jer i tilbuddet.

Læs mere i Udbudsbetingelserne, afsnit 1.7 på Mercell.

## Sådan giver I et tilbud

I finder udbudsmaterialet på udbudsportalen Mercell her: [Udbud på Mercell](https://www.mercell.com/da-dk/udbud/278534487/eu-udbud-2026---vintertjeneste-kerteminde-kommune-udbud.aspx "Link til udbud på Mercell"). Det er også via Mercell, I indsender jeres tilbud.

Vi opfordrer jer til at læse den fulde dokumentpakke i Mercell. Jo bedre overblik I har over krav og muligheder, jo lettere er det at give tilbud.

Herunder finder I svar på de vigtigste spørgsmål, når I skal give tilbud.

###

                                    Hvad kan vi give tilbud på?

I kan give tilbud på snerydning og glatførebekæmpelse på én, flere eller alle de 10 ruter på hhv. veje, institutioner og pladser, cykelstier og mindre stier/fortove, der er i udbud.

###

                                    Hvordan giver vi et tilbud?

Dokumenterne, der skal bruges, når I tilbyder, ligger i udbudsportalen Mercell. Hvis I endnu ikke har en bruger til Mercell, findes en vejledning til oprettelse her: [Opret en bruger](https://support.mercell.com/space/MBTDK/196393893941/Opret+en+bruger "Opret en bruger"). Yderligere hjælp kan I få hos Mercells support på tlf. 6313 3700.

### 1. Udvælg den eller de ruter, I vil afgive tilbud på

I kan se en oversigt over ruterne i udbud i tabellen øverst på siden. I finder kort over ruterne her:

[Kort over vejruter (B, D)](https://vidi.kerteminde.dk/app/kerteminde/?config=/api/v2/configuration/kerteminde/configuration_vintertjeneste_2026_695cd211a2f44879861962.json#osm/11/10.6087/55.4948/ceho.vejruter_udbudsmateriale_v "Kort over vejruter (B, D)")

[Kort over rute på institutioner og pladser (IP3)](https://vidi.kerteminde.dk/app/kerteminde/?config=/api/v2/configuration/kerteminde/configuration_vintertjeneste_2026_695cd211a2f44879861962.json#osm/14/10.5422/55.4608/ceho.institutioner_pladser_udbudsmateriale_v "Kort over institutioner og pladser (IP3)")

[Kort over ruter på store cykelstier (SF1, SF2, SF3)](https://vidi.kerteminde.dk/app/kerteminde/?config=/api/v2/configuration/kerteminde/configuration_vintertjeneste_2026_695cd211a2f44879861962.json#osm/11/10.4926/55.5014/ceho.store_cykelstier_udbudsmateriale_v "Kort over ruter på store cykelstier (SF1, SF2, SF3)")

[Kort over ruter på fortove, mindre stier og institutioner (SF4, SF5, SF6, SF7)](https://vidi.kerteminde.dk/app/kerteminde/?config=/api/v2/configuration/kerteminde/configuration_vintertjeneste_2026_695cd211a2f44879861962.json#osm/11/10.4899/55.4792/ceho.stier_fortove_udbudsmateriale_v "Kort over ruter på fortove, mindre stier og institutioner (SF4, SF5, SF6, SF7)")

Har I brug for hjælp til navigation, kan du finde det i denne vejledning: [Ruteoversigt og vejledning til kort](https://kerteminde.dk/p/Filer Borger/Veje trafik og havne/Bilag-4---Ruteoversigt.pdf "Bilag-4---Ruteoversigt.pdf")

### 2. Udfyld tilbudslisten og bilag

Tilbudslisten skal indeholde jeres priser på de forskellige opgavetyper, for eksempel timeprisen for at stå til rådighed, rydde sne eller fast pris på en gennemkørsel med saltspreder på ruten.

Herudover skal I udfylde Bilag B (støtteerklæring) og Bilag D (tro- og loveerklæring).

### 3. Udfyld ESPD (European Single Procurement Document)

Det er en erklæring, hvor I oplyser om jeres virksomhed opfylder kravene, der gør, at I kan deltage i udbuddet. Det kan eksempelvis være spørgsmål om omsætning, gæld til det offentlige, involvering i kriminalitet. For mere information omkring ESPD henvises til komkurrence- og forbrugerstyrelsens guide: [ESPD - Det fælles europæiske udbudsdokument](https://eur04.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fkfst.dk%2Fmedia%2Fvs1d5abq%2Fespd_det_faelles_europaeiske_udbudsdokument_topt.pdf&amp;data=05%7C02%7Cceho%40kerteminde.dk%7Cf89742775b9c4d6c226308de99632c8f%7C80d2fab5dd8b408da4097bb3a18851d5%7C0%7C0%7C639116849067783938%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&amp;sdata=FW%2FLp9U2zWrNOCXRBW%2F%2FYVTNXhWmPQZJdyVhb6EZAhA%3D&amp;reserved=0 "ESPD - Det fælles europæiske udbudsdokument")

I udfylder ESPD’en i Mercell. I finder en vejledning til at udfylde ESPD’en i udbudsdokumenterne på Mercell.

### 4. Upload tilbudslisten, bilag og ESPD til Kerteminde Kommune

Det skal ske senest d. 14.05.2026 kl. 12 via Mercell.

Tilbuddet skal indeholde følgende:

- Udfyldt tilbudsliste for den eller de ruter, I ønsker at afgive tilbud på
- Udfyldt ESPD. Udfyldes i Mercell, se evt. vejledning i udbudsmaterialet.
- Underskrevet Arbejdsklausul, Bilag C
- Underskrevet Tro- og loveerklæring vedr. russisk involvering, Bilag D

###

                                    Hvornår skal vi senest indsende vores tilbud?

Deadline for indsendelse af tilbud er den 14.05.2026 kl. 12. I indsender jeres tilbud via Mercell.

###

                                    Hvilke dokumenter er der i udbuddet?

I Mercell finder I en række dokumenter, som vedrører udbuddet til hhv. veje, institutioner og pladser, cykelstier og stier/fortove. Vi opfordrer jer til at gennemlæse materialet grundigt, inden I laver jeres tilbud.

Her kommer en oversigt over udbudsdokumenterne:

**Udbudsbetingelser**

Her kan I læse, hvordan I afgiver tilbud, hvilke krav der gælder, og hvordan udbudsprocessen forløber. Her finder I også de gældende tidsfrister.

Til udbudsbetingelserne findes 4 bilag:

*Bilag A: Erklæring om solidarisk hæftelse for konsortiedeltagelse*

Denne skal I udfylde, hvis I i ESPD har erklæret at udgøre et konsortium.

*Bilag B: Støtteerklæring*

I dette dokument erklærer I, at tilbudsgiver (Kerteminde Kommune) råder over de ressourcer, I stiller til rådighed til opgaven.

*Bilag C: Arbejdsklausul*

Vedrører sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for de fynske kommuner, herunder Kerteminde Kommune.

*Bilag D: Tro- og loveerklæring vedr. overholdelse af EU forordning nr. 833/2014*

I denne erklæring bekræfter I, at I som leverandør ikke er omfattet af sanktioner mod Rusland.

**Udkast til rammeaftale**

Det er den aftale, som vil være grundlæg for aftalen, hvis I vinder udbuddet.

**Kravsspecifikation**

Her kan I læse de vilkår, der gælder, når I kører for Kerteminde Kommune. Det er for eksempel varsling af opgaver, kørselstyper (saltning, snerydning eller kombikørsel) samt krav til evt. materiel.

I finder også krav til chaufføren, information om den app, der bruges under vinterberedskabet, og en instruktion i vinterberedskabskørsel.

Til kravsspecifikationen findes 4 bilag:

*Bilag 1: Instruks for vintertjeneste på kørebaner*

Dette dokument drejer sig om den praktiske udførsel af opgaverne. Hvad skal chaufføren konkret gøre før, under og efter kørslen.

*Bilag 2: Instruks for vintertjeneste på institutioner og pladser, cykelstier, stier og fortove*

Dette dokument drejer sig om den praktiske udførsel af opgaverne. Hvad skal chaufføren konkret gøre før, under og efter kørslen.

*Bilag 3: Vinter- og renholdelsesregulativ*

Regulativet er vedtaget af Kerteminde Kommunes Plan-, Teknik og Bosætningsudvalg, og indeholder retningslinjer og servicemål for kommunens udførelse af vintertjeneste, foruden retningslinjer for grundejernes forpligtelser ved fodgængerarealer, ved private fællesveje og private veje.

*Bilag 4: Ruteoversigt*

Indeholder en oversigt over ruter i udbuddet, links til kort over ruter og en vejledning til at navigere i kortet.

**Tilbudsliste**

Denne liste er en vigtig del af jeres tilbud. Den skal I udfylde med jeres priser på de forskellige ydelser i vinterberedskabet for dén eller de ruter, I vil byde på.

I tilbudslisterne finder I også en vejledning til, hvordan I udfylder dem.

**Vejledning i udfyldelse af ESPD**

Dette er en vejledning, der kan hjælpe jer med at udfylde ESPD korrekt.

###

                                    Hvor længe løber aftalen?

Aftalen løber over maksimalt fire vintersæsoner, med kontraktstart 01.08.2026.

###

                                    Hvilke tidsfrister skal vi være opmærksomme på?

Her kan I se de vigtigste datoer i udbuddet:

- Udbuddet offentliggøres 13.04.2026
- Sidste frist for at stille spørgsmål er den 29.04.2026 kl. 12
- Sidste frist for at afgive tilbud er 14.05.2026 kl. 12
- Offentliggørelse af resultatet af udbuddet forventes senest uge 22.
- Kontraktunderskrivelse efter stand still perioden på 10 dage efter udsendt resultat.
- Kontraktstart: 01.08.2026

###

                                    Hvor kan vi stille spørgsmål til udbuddet?

Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende udbuddet skal stilles elektronisk via Mercell.

Sidste frist for at stille spørgsmål er den 29.04.2026 kl. 12.

Alle spørgsmål (anonymiseret) og svar vil blive offentliggjort på Mercell senest d. 6.5.2026.

På baggrund af spørgsmålene kan der ske små justeringer af udbudsmaterialet. Vi opfordrer jer derfor til løbende at holde jer orienteret om udbuddet via Mercell.

Hvis I har nogen spørgsmål til selve brugen af Mercell, skal de stilles til Mercell.

###

                                    Hvad bliver der lagt vægt på, når tilbuddene bedømmes?

Tilbuddene vurderes og bedømmes ud fra, hvordan de forskellige priser samlet set er økonomisk mest fordelagtige.

###

                                    Hvornår får vi svar på vores tilbud?

Vi forventer at kunne fortælle, hvem der har vundet de forskellige opgaver senest i uge 22 og underskrive kontrakterne i juni, efter stand still perioden.

                            [Find udbudsmaterialet og afgiv tilbud på Mercell](https://www.mercell.com/da-dk/udbud/278534487/eu-udbud-2026---vintertjeneste-kerteminde-kommune-udbud.aspx)

## Park og Vej

Kohaven 8

5300 Kerteminde

### Ring til os

[65 15 17 90](tel:65%2015%2017%2090)

### Skriv til os

parkvej@kerteminde.dk

[Send Digital Post - Borger](https://post.borger.dk)

[Send Digital Post - Virksomhed](https://virk.dk/digitalpost)

### Bemærk

                            Benyt altid Digital Post, når der sendes fortrolige eller personfølsomme oplysninger.

Ser du huller i vejen, en overfyldt skraldespand, skæve fortovsfliser eller lignende i Kerteminde Kommune? Så send kommunen et tip via link nedenfor.

[Tip Kerteminde](https://kerteminde.dk/MOLIRIPAGE/f2de760b-0201-4a26-b04e-224285d60551 "Tip Kerteminde")
