---
title: "Olietanke under 6000 L (Villaolietanke)"
date: "2025-03-05"
created: "2025-01-22"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Erhverv](https://kerteminde.dk/erhverv)

                    [Industri og virksomheder](https://kerteminde.dk/erhverv/industri-og-virksomheder)

                [Olietanke under 6000 L (Villaolietanke)](https://kerteminde.dk/erhverv/industri-og-virksomheder/olietanke-under-6000-l-villaolietanke)

# Olietanke under 6000 L (Villaolietanke)

Ejeren eller brugeren, der vil etablere en olietank, skal anmelde dette til os senest 14 dage før olietanken skal etableres.

- Husk at oplyse, hvor på din grund tanken skal være (skitse over tankens placering)  og tidspunktet for etableringen.
- Du skal sende en kopi af tankattesten til os senest samtidig med etableringen af olietanken.
- Hvis der er risiko for forurening af f.eks. vandindvindingsboringer, kan vi forbyde etableringen af olietanken.

Ejeren, der vil **sløjfe en olietank**, skal melde dette til os.

- Meddel os, at du har sløjfet tanken, og hvordan dette er sket.
- Ved sløjfning af olietank skal eventuelt restindhold fjernes,
- og olietanken skal fjernes eller påfyldningsstuds og udluftningsrør skal fjernes, og tanken blændes af, så det ikke er muligt at fylde fyringsolie ned i tanken.
- Sløjfning af olietank meddeles til os sammen med en skitse over tankens (tidligere) placering.
- Sløjfning af olietank meddeles via udfyldelse af skema i "[Byg og Miljø](https://www.bygogmiljoe.dk/ "Byg og Miljø")"
- I forbindelse med sløjfningen meddeles til os, hvilken opvarmningsform der nu anvendes.

**Hvornår skal en olietank sløjfes?**

- I olietankbekendtgørelsen er der indført sløjfningsterminer for alle tanktyper.
- Nedgravede, glasfiberbelagte ståltanke skal sløjfes efter 40 eller 50 år, alt efter type.
- Nedgravede plasttanke skal sløjfes efter 45 år.
- Overjordiske ståltanke, herunder indendørs, skal sløjfes efter 30 eller 40 år, alt efter type.
- Overjordiske enkeltvæggede plasttanke skal sløjfes efter 25 år
- Overjordiske dobbeltvæggede plasttanke skal sløjfes efter 40 år.
- Tanke hvor produktionsåret ikke kendes eller kan bestemmes skal sløjfes straks.

**Spørgsmål om olietanke rettes til miljøteamet. Kontaktoplysninger står nedenfor.**

[Tjek din olietank](https://kerteminde.dk/p/MOLIRIMEDIA/7a874139-2584-469e-b340-08dc32f98332)

                            [Særlige opstillingsregler for plasttanke](https://kerteminde.dk/p/MOLIRIMEDIA/41b2404d-fbbe-4ad5-b25f-08dc32f98332)

                            [Olietankbekendtgørelsen](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1257)

                            [Yderligere informationer](https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/jord/miljoeregler-for-olietanke/villaolietanke)

                            [Olietanke - tankplads](https://kerteminde.dk/MOLIRIPAGE/02db25c0-c686-4fe3-90eb-4832c9bb6fd4)

## Kontakt miljøteamet

### Miljøteamet

Kultur- og Administrationscenter i Munkebo

Lindøalléen 51 5330 Munkebo

### Ring til os

[Kontaktcenter: 65151515](tel:Kontaktcenter:%2065151515)

### Skriv til os

miljo@kerteminde.dk

## Miljøvagt

**Ring 112 ved akut forurening**

**Ved ikke-akut forurening kontaktes miljøafdelingen på tlf. 65151515 i kommunens åbningstid**

**Uden for åbningstiden kontaktes miljøvagten via Alarmcentralen 112**
