Iflg. § 61 i Lov om offentlig veje (lov nr. 1520 af 27/12-14) er Kerteminde Kommune forpligtet til, at foretage en matrikulær udskillelse af de kommunale veje.

Langt størstedelen af kommunevejene er allerede udskilt i matriklen, men nogle vejarealer mangler stadig. At en kommunevej bliver udskilt i matriklen vil sige, at skellet mellem kommunevejen og de tilgrænsende ejendomme fastlægges på matrikelkortet. Det betyder samtidig, at vejen sikres, idet der ikke længere kan vindes hævd over vejarealet.

I nogle tilfælde vil der i forbindelse med udskillelsen blive foretaget mindre ændringer i det registrerede areal for de tilgrænsende ejendomme, da de arealer, der er angivet i matriklen og tingbogen, sjældent er præcis de samme som de faktiske arealer i marken.

Følgende strækninger er udvalgt til udskillelse i 2015:
   • Dalby Bygade, Dalby
   • Kristine Rudesvej (restareal), Kerteminde
   • Langegade (restareal), Kerteminde
   • Mariesmindevej incl. sideveje, Langeskov Syd

Selve udskillelsen vil blive udført af et landinspektørfirma og udgiften hertil vil blive afholdt af Kerteminde Kommune.

Spørgsmål angående sagen kan rettes til Trafik & Anlæg på telefon 65151461.