Overvægt er ikke kun et spørgsmål om at veje for meget. Der er mange faktorer der spiller ind, når det kommer til overvægt, bl.a. kost og fysisk aktivitet. Det er dog ikke altid så simpelt blot at spise mindre og røre sig mere. Trivsel og mental sundhed er også en vigtig faktor i forhold til at forebygge overvægt.

Er du i tvivl om du er overvægtig?
BMI (Body Mass Index) bruges til at vurdere graden af overvægt hos voksne over 18 år.

Hos børn og unge under 18 år varierer BMI med alder og pubertetens indtræden. Derfor kan man ikke som for voksne anvende faste grænseværdier for de forskellige vægtklasser hos børn.

Mål din BMI

Vurder din vægt og dine vaner

Overvægt og børn

BMI skal i alle aldersgrupper fortolkes med forsigtighed, blandt andet fordi BMI ikke tager højde for fordelingen af fedt og muskler. Derfor anbefales taljemål som supplement til BMI hos voksne, idet det giver et bedre billede af fedtfordelingen på kroppen.

Taljemål for kvinder:

  • Taljeomkreds mindre end 80 cm er forbundet med lav risiko for følgesygdom
  • Taljeomkreds på 80-88 cm er forbundet med moderat forøget risiko for følgesygdom
  • Taljeomkreds over 88 er forbundet med svært forøget risiko for følgesygdom

Taljemål for mænd:

  • Taljeomkreds mindre end 94 cm er forbundet med lav risiko for følgesygdom
  • Taljeomkreds på 94-102 cm er forbundet med moderat forøget risiko for følgesygdom
  • Taljeomkreds over 102 cm er forbundet med svært forøget risiko for følgesygdom

OBS: Taljemål anbefales ikke hos børn og unge. 

Sundhed er andet og mere end vægt
Vægt fremhæves ofte i forhold til sundhed. Men vægten er i sig selv ikke den eneste faktor der har betydning for din sundhed. Det har derimod afgørende betydning, hvilken kondition du har.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at alle dyrker konditionstræning. Det betyder, at man bevæger sig i et tempo, hvor man bliver forpustet. Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle voksne bevæger sig 30 minutter om dagen i moderat tempo, samt 2x20 minutter om ugen ved høj intensitet.

Vores puls - inspiration til fysisk aktivitet

Ti veje til vægttab fra Sundhedsstyrelsen

Små skrift til vægttab - der holder