UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn) er et samarbejde mellem Assens, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense Kommune.

Vi giver kollektiv vejledning til elever i folkeskolens 7.-10. klasser og individuel vejledning til unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, lige som vi formidler og koordinerer introduktions- og brobygningsforløb i 8.-10. klasse.

Vi giver også vejledning til andre unge under 25 år, som enten ikke er i gang med/har afsluttet en ungdomsuddannelse eller ikke er i job på mindst 30 timer om ugen. Vejledningen kan være opsøgende og er koordineret med andre kommunale vejledningstilbud.

UUO har hovedkontor på Tolderlundsvej 3 nær Odense Banegård Center, men derudover har UUO lokale kontorer på skolerne, jobcentre osv.

Ungdommens Uddannelsesvejledning
Tolderlundsvej 3, 3. sal
5000 Odense C

Tlf.: 65 51 51 20

Send os en almindelig e-mail

Åbningstider

Mandag: 08.00 - 15.30
Tirsdag: 08.00 - 15.30
Onsdag: 08.00 - 15.30
Torsdag: 08.00 - 17.30
Fredag: 08.00 - 13.00

Alle 15-17-årige har pligt til at være i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der har retning mod uddannelse.

Din datter/søn skal følge den aftalte uddannelsesplan. Hvis der sker ændringer i forløbet, skal I som familie kontakte UU-vejlederen. 

UU-vejlederen sørger for, at uddannelsesplanen justeres med nye oplysninger om, hvordan den unge opfylder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, rettet mod uddannelse.

Hvis din datter/søn ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, findes der en række andre forløb og aktiviteter, hun/han kan gå i gang med, dette vil UU-vejlederen kunne vejlede jer som familie om.

Det kan fx være 10. klasse, efterskole, produktionsskole, ungdomsskole, husholdnings- og håndarbejdsskole, folkehøjskole, musikalsk grundkursus, almen voksenuddannelse, au pair i udlandet mv. Det kan også være erhvervsarbejde på mindst 18 timer om ugen.

Ungeydelsen.

Hvis den unge ikke er i gang og derfor ikke følger sin uddannelsesplan, og hvis den unge og forældrene ikke samarbejder om en ny uddannelsesplan for den unge, har kommunen mulighed for at stoppe udbetaling af ungeydelsen.

Er alene forældrene årsag til det manglende samarbejde, kan ungeydelsen i visse tilfælde udbetales til den unge selv.

Du kan læse mere i Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse. LBK nr. 964 af 19. september 2011

Hvis du ikke:
• Er i gang med en uddannelse
• Har fast arbejde

Kan din UU-Vejleder måske hjælpe dig på vej!

Du kan henvende dig til vejlederen i det område hvor du bor, med mindre du er i aktivering. I så tilfælde vil det være din sagsbehandler, du skal snakke med.

Din UU-Vejleder, vil kunne vejlede dig indenfor:
• Ungdomsuddannelser
• Muligheder for at forbedre dine skolefærdigheder 
• Valg af job og uddannelsesretning
• Hjælp til løsning af personlige problemer, UU-vejleder har tavshedspligt.

Som elever i overbygningen står du overfor en stor beslutning om valg af uddannelse. Af sammen grund er der altid tilknyttet en vejleder til din skole.
UU-vejlederen hjælper dig med dit uddannelsesvalg gennem kollektiv-og individuel vejledning.

På de følgende sider kan du læse meget mere om de vejledningsaktiviteter, som du vil møde i løbet af grundskolen

Bliver din datter/søn vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. og/eller 9. klasse, skal hun/han deltage i et brobygningsforløb i 9. klasse.

Dette er en del af den indsats, som skal hjælpe den unge til at blive uddannelsesparat.

Brobygning indebærer, at din datter/søn i 2-10 dage er på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse og deltager i undervisningen.

Besøget skal give indblik i hverdagen, arbejdsformerne og undervisningsmiljøet i uddannelsen, samt få viden om uddannelsens krav og muligheder. Alle disse indtryk kan udvide den unges perspektiver på fremtiden og støtte valget af uddannelse.

For ganske få ikke-uddannelsesparat elever i 9. klasse, vil der blive mulighed for endnu en uge, hvis den første uge i brobygning viser sig utilstrækkelig i forbindelse med den unges afklaring.

Brobygningsaktiviteten finder sted i efteråret i 9. klasse og eleverne kommer af sted individuelt, når der er plads på et ønsket hold,

Transporten betales af UUO efter gældende regler.

Alle elever i 8. klasse skal på introduktionskurser. Skolerne er tildelt en uge, hvor eleverne tilbydes 2 forløb af 2 dages varighed på ungdomsuddannelserne. Formålet er orientering om og introduktion til ungdomsuddannelse. 
Fredag i samme uge bruges til et opfølgende forløb på skolen, hvor klasselæreren så vidt muligt i samarbejde med UU-vejleder samler op på betragtninger, vurderinger og refleksioner over ugens oplevelser.

Mulighed for praktik i 8. og 9. klasse

Hvis du ønsker at komme i praktik, skal du tale med din UU-vejleder om det. Hvis du er vurderet uddannelsesparat, skal du selv finde din praktikplads.

Tal med din UU-vejleder og find ud af, om du er en af dem, der vil kunne have udbytte af at komme i praktik

Fra 8. klasse og resten af skoletiden skal eleven arbejde med sin uddannelsesplan sammen med UU-vejlederen. Arbejdet med uddannelsesplanen skal hjælpe eleven med til at træffe det rigtige uddannelsesvalg efter folkeskolen.

I 8 og 9 klasse er der tilbud om forskellige præsentationskurser på ungdomsuddannelserne.
Målet med disse præsentationskurser er, at eleven bliver mere afklaret omkring sit valg af ungdomsuddannelse.
Indholdet i undervisningen varierer på de enkelte kurser, fordi målgrupperne og formålet med kurserne er forskellige.

.

Alle elever skal vurderes uddannelsesparat til den uddannelse, de ønsker at starte på efter 9. eller 10. klasse.
De skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er en proces, der starter i 8. klasse, og det skal fremgå af elevplanen, om eleven er uddannelsesparat eller ej.
For at være uddannelsesparat skal eleven have mindst 4 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal gives i 8. klasse

Vurdering af uddannelsesparathed 8.klasse

Alle elever skal vurderes uddannelsesparat til den uddannelse, de ønsker at starte på efter 9. eller 10. klasse.
De skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er en proces, der starter i 8. klasse, og det skal fremgå af elevplanen, om eleven er uddannelsesparat eller ej.
For at være uddannelsesparat skal eleven have mindst 4 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal gives i 8. klasse.

Elevens sociale og personlige kompetencer vurderes ud fra følgende kriterier:

Sociale kompetencer:
- samarbejdsevne (løse opgaver med andre og deltage i fællesskabet)
- respekt (forståelse for andre)
- tolerance (at kunne samarbejde med andre, der er forskellige fra en)

Personlige kompetencer:
- motivation (for uddannelse og lyst til læring)
- selvstændighed (herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger)
- ansvarlighed (herunder at være forberedt til timerne)
- mødestabilitet (møde rettidigt til timerne og lavt fravær)
- valgkompetence (evnen til at vælge og vælge fra)

Skolen er ansvarlig for, at elevplanen laves og bliver sendt til optagelse.dk senest 1. december i 8. klasse.

Vejlederen får herefter besked om, hvilke elever der er vurderet ikke uddannelsesparat. Disse elever skal fremadrettet have individuel vejledning, og skolen og vejlederen skal samarbejde om at lave en skriftlig plan for en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven bliver uddannelsesparat i løbet af 8. og 9. klasse. Når planen er lavet, skal den skrives ind i elevplanen.

Senest 15. januar skal elever og forældre have besked i elevplanen, om eleven er uddannelsesparat eller ej.

Parathedsvurderingen skal løbende revideres for alle elever. Det betyder, at man kan gå fra at være ikke uddannelsesparat til at være parat, og man kan gå fra at være uddannelsesparat til ikke at være det.

I 9. klasse revurderes parathedsvurderingerne ud fra elevens uddannelsesønske efter 9. eller 10. klasse. (En erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse)

For at være uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse skal man fagligt have et gennemsnit på 02 i både dansk og matematik ved den afsluttende prøve i 9. eller 10. klasse.

Hvis karakterkravet ikke opnås ved prøven, skal man bestå en optagelsesprøve på erhvervsskolen i starten af juli, hvis man ønsker at starte. Prøven består af en test i dansk og matematik, samt en samtale.

For at være uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse foretages en individuel vurdering af de faglige, personlige og sociale kompetencer.

De sociale og personlige forudsætninger er de samme som i 8. klasse.

Den endelige parathedsvurdering skal være givet i så god tid, at forældrene til de uddannelsesparate unge har rimelig tid til at afslutte og sende ansøgningen.

 

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering.

Vurdering af uddannelsesparathed 9.klasse

Søges der en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, skal der foretages en vurdering af den unges uddannelsesparathed og vurderingen indgår som en del af ansøgningen/uddannelsesplanen ved ansøgning til en ungdomsuddannelse.

Vurderingen foretages i et samarbejde mellem skole og UU-vejleder. Formålet med vurderingen er at sikre, at den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger er tilstrækkelige i forhold til den gruppe af ungdomsuddannelser, som han eller hun ønsker. Det kan være enten erhvervsuddannelser eller gymnasiale uddannelser.

Hvis man efter 9. klasse vælger at tage 10. klasse, skal der ikke uddannelsesparathedsvurderes.

Elevens sociale og personlige kompetencer vurderes ud fra følgende kriterier:

Sociale kompetencer:
- samarbejdsevne (løse opgaver med andre og deltage i fællesskabet)
- respekt (forståelse for andre)
- tolerance (at kunne samarbejde med andre, der er forskellige fra en)

Personlige kompetencer:
- motivation (for uddannelse og lyst til læring)
- selvstændighed (herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger)
- ansvarlighed (herunder at være forberedt til timerne)
- mødestabilitet (møde rettidigt til timerne og lavt fravær)
- valgkompetence (evnen til at vælge og vælge fra)

For at være uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse skal man i 9. klasse fagligt have et gennemsnit på 02 i både dansk og matematik ved den afsluttende prøve.

Hvis karakterkravet ikke opnås ved prøven, skal man til en optagelsesprøve på erhvervsskolen i starten af juli. Prøven består af en test i dansk og matematik, samt en samtale.

For at være uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, foretages en individuel vurdering af de faglige, personlige og sociale kompetencer.

Den endelige parathedsvurderingen skal være givet senest d. 1 februar 2015.
 

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering.

Ansøgning til ungdomsuddannelse

Hvis eleven er vurderet uddannelsesparat ved den endelige parathedsvurdering, er det forældrene, der har ansvaret for uddannelsesplan og tilmelding. Begge dele udarbejdes i optagelse.dk senest 1. marts..

Hvis eleven er vurderet ikke uddannelsesparat ved den endelige parathedsvurdering, er det vejlederens ansvar i samarbejde med forældrene at udarbejdes uddannelsesplan og tilmelding i optagelse.dk senest 1. marts.

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering.

..

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 7. klasse til 10. klasse.
Vejledningen skal ses i sammenhæng med og bygger oven på den viden og de færdigheder, som eleverne blandt andet har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job.

Kollektiv vejledning gives til alle elever i 7. – 9. og 10. klasse.
Kollektiv vejledning er klassebaserede (eller tilsvarende) vejledningsaktiviteter, som har til formål at forberede eleverne til valg af ungdomsuddannelse ved udgangen af 9. eller 10. klasse.

Gruppevejledning og individuel vejledning gives til elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. Ungdommens Uddannelsesvejledning tilrettelægger vejledningen på en måde, der tager udgangspunkt i denne elevgruppes særlige behov for vejledning.

Ud over kollektiv, individuel og gruppevejledning er der introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 9. og 10. klasse

Find vejleder

Tilmeld dig uddannelse

Send en mail til Ungdommens Uddannelsesvejledning