
I Urup Dam og Brabæk Mose gennemføres et stort EU LIFE+ projekt, der løber frem til juni 2018.
LIFE-projektet har til formål at øge arealet med lysåbne rigkær og gennemføres som en del af Natura 2000-handleplanen for området.
I forbindelse med projektet skal der ryddes større partier med skov og krat for at genskabe lysåben natur. Efterfølgende skal naturområderne indhegnes. Der er opsat læskure og rent drikkevand, så områderne kan afgræsses af kreaturer.
Projektet har købt kreaturer, som indgår i helårsafgræsningen. I projektet er desuden udlagt 3 ha til dyrknings- og sprøjtefri bufferzone omkring den sårbare mose ved Urup Dam.
Nedenfor kan du finde link til det skilt, som nærmere beskriver LIFE-projektet og området.