I Sadelmagermose og Langemose ved Måle på Hindsholm gennemføres et stort EU LIFE+ projekt, der løber frem til juni 2018.

LIFE-projektet har til formål at øge arealet med rigkær og genskabe områder med avneknippemose samt at forbedre yngleforhold og levevilkår for strandtudsen. Projektet gennemføres som en del af Natura 2000-handleplanen for området.
I forbindelse med projektet skal der ryddes større områder med tagrør, træer og buske for at genskabe den lysåben natur. Efterfølgende skal naturområderne indhegnes. Der er opsat læskure og rent drikkevand, så områderne kan afgræsses af kreaturer. Projektet har købt kreaturer, som indgår i helårsafgræsningen.

TV: Moserne afgræsses med Galloway kvæg. TH: Et af projektets læskure
Nedenfor kan du finde link til det skilt, som beskriver LIFE-projektet og området.