Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse
I henhold til vandforsyningsloven skal kommunen udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for udpegede indsatsområder. Da vandforsyningsstrukturen i Kerteminde Kommune er spredt godt ud, har kommunen valgt at dele opgaven i 3 områder. Derfor skal der udarbejdes tre indsatsplaner i kommunen: en for Langeskov Vandværk (sydlig del af kommunen), en for vandværkerne på Hindsholm (nordlig del af kommunen) og en for Kerteminde Forsyning (østlig del af kommunen).
Vedtagne indsatsplaner
Efterhånden som indsatsplanerne færdiggøres og vedtages vil de blive gjort tilgængelige på denne side.
Indsatsplanen for Langeskov Vandværk er vedtaget af Kerteminde Kommunes byråd d. 15. september 2021, og indsatsplanen for Hindsholm er vedtaget af Kerteminde Kommunes byråd d. 15. december 2022.