FAQ - ofte stillede spørgsmål - til den tekniske løsning besvares af Kerteminde, Kølstrup og Munkebo Sluse- og Digelag. Læs her

Bemærk ændring af FAQ pr. 31. august 2018:
Svar på spørgsmål: 'Afstemning 2: Hvordan foregår den vejledende afstemning'
er ændret, som følge af valgbestyrelsens beslutning på møde afholdt d. 30. august 2018.

 

Kerteminde Kommune er efter reglerne i kystbeskyttelseslovens § 1a procesmyndighed i sager, hvor en gruppe borgere ønsker at kyst- eller stormflodsbeskytte deres ejendom, men hvor ikke alle er enige. Uenigheden kan være i forhold til interessen for kyst- og stormflodsbeskyttelse, placering, valg af anlæg, udgiftsfordeling mv. Kommunen kan bestemme, om der skal udføres anlæg til kyst- eller stormflodsbeskyttelse, jf. lovens § 1a, stk. 1.

Kommunen er forpligtet til at foretage en sondering af behovet for kyst- eller stormflodsbeskyttelse og af den lokale interesse for projektet.

Kerteminde Kommune skal træffe afgørelse om hvorvidt sagen skal fremmes eller ej, men først efter en høring af grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt.

Byrådet er tilsynsmyndighed for Kerteminde, Kølstrup og Munkebo Sluse- og digelag . Tilsynsopgaven består i at føre tilsyn med sluse- og digelaget som beskrevet i vedtægten. I opgaven indgår f.eks.:

  • at vedtægterne efterleves,
  • at generalforsamling og regnskab afvikles tilfredsstillende,
  • at ændringer i bebyggelse, anvendelse osv., der kan betinge en anden afregning for den pågældende ejendom, slår igennem ved betalingen for det følgende år.

 

Sagen er sidst behandlet på møde i Byrådet den 28/6 2018.

På mødet blev følgende besluttet:

Her citeres fra referat af byrådsmøde 28.06.2018 / se referat mm af byrådsmødet her

  • at der blandt de berørte lodsejere - ca. 900 - afholdes en digital afstemning som beskrevet med den kommunale valgbestyrelse som valgbestyrelse
  • at den af sluselagets bestyrelse foreslåede revision af partsdelingsmodellen og det reviderede projekt godkendes som forudsætning for den forestående afstemning
  • at afstemningen gennemføres efter de i sagen beskrevne principper og under de i sagen anførte forudsætninger
  • at byrådet herefter, når afstemningsresultatet kendes behandler sagen på ny

I forbindelse med konstituering af det nuværende Byråd har det konstituerende flertal bl.a. anført:
såfremt de højvandstruede lodsejere i Kerteminde by ønsker at sikre deres ejendomme vil Kerteminde Kommune søge fremme af projektet. Da kommunens økonomiske situation heller ikke i de kommende år kan rumme, at kommunen bliver eneinvestor og bygherre, kan projektet alene gennemføres i den kommende byrådsperiode ved en partsdelingsmodel med boligejere, kommune, forsyningsselskaber og virksomheder som parthavere

Byrådet besluttede på møde den 21/9 2016, at fremme stormflodssikringen og at de berørte lodsejere skulle bidrage til projektet (partsdelingsmodel).

Byrådet besluttede på møde den 27/4 2017 bl. a.:

  • at pålægge bidragspligt for de berørte ejendomme i henhold til antal parter, idet der sker en revision af partsmodellen efter drøftelse med bestyrelsen for laget
  • at tinglysning af bidragspligt på de enkelte ejendomme vil ske senere
  • at kommunen stiller lånegaranti til sluselagets optagelse af lån
  • at kommunens andel af finansiering indgår i anlægsblok i budget 2018-2021. 

I forbindelse med konstitueringen af byrådet blev flg. aftalt:
Da kommunens økonomiske situation heller ikke i de kommende år kan rumme, at kommunen bliver eneinvestor og bygherre, kan projektet alene gennemføres i den kommende byrådsperiode ved en partsdelingsmodel med boligejere, kommune, forsyningsselskaber og virksomheder som parthavere.

Byrådet har derfor besluttet, at Sluse- og Digelaget skal være bygherre, således, at der er en sammenhæng mellem ansvar og kompetence med størst mulig brugerindflydelse.

Anlægget ejes af Kerteminde, Kølstrup og Munkebo Sluse- og Digelag, hvis medlemmer er de berørte grundejere. Grundejerne betaler til anlæg og vedligeholdelse af anlægget

Se også svar på spørgsmål Partsdelingsmodellen 1 her på FAQen.

Du kan tilkendegive din mening, når projektet sendes i høring.

Såfremt byrådet beslutter at fremme projektet sendes det konkrete stormflodssikringsprojekt i 4 ugers høring.

Information om høringsproces, samt relevant materiale, vil blive udsendt som Digital Post til alle berørte grundejere (e-Boks), alternativt som brevpost, hvis grundejer er fritaget fra Digital Post.

Det er Kystbeskyttelsesloven der er gældende for projektet.

Du kan læse mere på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk

Kystbeskyttelsesloven er ved Lov nr. 720 af 8.6.2018 blevet ændret. Ændringen, som træder i kraft 1. september 2018, betyder at kommunen ikke skal have kystprojekter godkendt i styrelsen, kommunen orienterer styrelsen om evt. besluttede projekter. Dvs. den besluttende kompetence er flyttet fra styrelsen til kommunen og sagsbehandlingen er blevet forenklet.

Efter afholdt afstemning er der 2 muligheder (Citat fra referat af Byrådsmøde 28.06.2018 ):

Såfremt et flertal af de afgivne stemmer er NEJ- stemmer indstiller administrationen, at projektet ikke gennemføres.
Såfremt et flertal af de afgivne stemmer er JA- stemmer indstiller administrationen, at projektet fremmes.
Herefter skal projektet, herunder partsdelingsmodellen i egentlig høring efter kystbeskyttelsesloven. Efter endt høring fremlægges det endelige og samlede projekt på ny for byrådet.
Efter byrådsbeslutning underrettes de berørte ejere om beslutningen med klagefrist på 4 uger.
Efter udløbet af klagefristen eller endt klagesagsbehandling skal projektet sendes til godkendelse i Kystdirektoratet.

Det samlede økonomiske overslag for anlæg af stormflodssikringen og forundersøgelser er beregnet til minimum 46 mio. kr. inkl. moms. Beløbet er baseret på forudsætninger fra forundersøgelsen, og er justeret i forbindelse med vurderingen af forundersøgelsen/second opinion. Beregningen af prisen er baseret på en foreløbig indhentning af tilbud og markedspriser fra leverandører i 2016, og vil kunne ændre sig +/- 10 %, når detailprojektering af anlægget udføres, og når anlægget sendes i offentligt udbud. De årlige driftsudgifter er ca. 300.000 kr

Citat fra statusoversigt til byrådsmøde 28. juni 2018:
Ejerne bidrager til anlægs og driftsudgifter efter den nu reviderede partsdelingsmodel.
Såfremt anlægsudgiften, der anslås til kr. 46 mio. kr. overskrides med 10 % skal hele projektet vurderes på ny af Kerteminde Byråd efter samråd med bestyrelsen for Sluselaget med henblik på enten at standse projektet eller træffe beslutning om at kommunen dækker merudgiften udover stigningen i forhold til 46 mio. kr. + 10 %.
Såfremt den årlige driftsudgift, der anslås til kr. 300.000* overskrides, som følge af væsentlige uforudsete udgifter til slusekonstruktionen afholdes merudgiften til slusen af kommunen alene.

* På mødet blev det besluttet at Kerteminde Kommune - såfremt udgifterne, som følge af væsentlige uforudsete udgifter - stiger  til over 400.000 kr, afholdes udgifter udover 400.000 kr. af kommunen.

Ovenstående gælder uanset om situationen opstår i udbuds- eller anlægsfasen.  

Kerteminde byråd har besluttet, at de berørte grundejere skal bidrage til projektet (partsdelingsmodel). Anlægs- og driftsomkostninger, der ikke er opnået støtte til, skal som følge heraf deles mellem de ca. 900 grundejere, som har bygninger, der er truet af oversvømmelser.

Det betyder at berørte ejere af grunde skal betale en partsdel for anlægning af stormflodssikringen, og et årligt beløb for drift og vedligehold. Er din grund ubebygget, skal du dog ikke betale. Hvis din grund kun oversvømmes delvist og bygninger ikke oversvømmes, skal du heller ikke betale.

Læs mere om partsdelingsmodellen her

Kommunen bruger den nyeste højdemodel fra Kort og Matrikel Styrelsen til at bestemme koten for din grund. Koten er fastlagt på grundlag af data fra DHM/Terræn, der er en digital model af terrænets højde i forhold til det gennemsnitlige havniveau, dvs. terrænets kote (DVR90). Du kan læse mere om modellen her (link til http://sdfe.dk/hent-data/kortforsyningen/)

Læse mere om, hvilken kote, der indgår i beregningen af din partsandel her

Din partsdel udregnes efter hvor mange m2 din ejerlejlighed er. Partsdelen benyttes i den betalingsmodel som byrådet har sendt til afstemning (se revideret partsfordelingsmodel).

Ejeren af et hus på en grund ejet af Kerteminde Kommune er part og skal betale for kystsikringen. Se her hvor meget du skal betale.

Følgende bygningstyper indgår i partsfordelingsmodellen: Parcel- og rækkehuse - Lejligheder og kollegier - Sommer- og fritidshuse - Erhverv, kontor og industri - Institution, forening og offentlig bygning - Vigtige veje - Forsyningsværk og hovedstation - Net- og koblingsstation – dvs. at garager, carporte og udhuse ikke indgår.

Antallet af berørte ejendomme er reduceret i den nye partsdelingsmodel, fordi der ikke længere skal betales for kældre, carporte, garager, udhuse og annekser.

I forbindelse med konstitueringen af det nuværende byråd anførte flertallet bl.a.: Såfremt de højtvandstruede lodsejere i Kerteminde by ønsker at sikre deres ejendomme vil Kerteminde Kommune fremme projektet.

På den baggrund har byrådet den 28. juni 2018 vedtaget, at der blandt de berørte lodsejere - ca. 900 - afholdes en digital afstemning, hvor der stemmes ”Ja” eller ”Nej” til om projektet skal fremmes.

Afstemningstemaet er:” Skal stormflodssikringen for Kerteminde, Kølstrup og Munkebo fremmes i overensstemmelse med de forudsætninger og principper, der fremgår af Kerteminde Byråds beslutning af 28. juni 2018” JA eller NEJ.

Det er de grundejere, der har betalingspligt i henhold til den foreslåede partsdelingsmodel, der er stemmeberettigede (ca. 900 ejendomme). Grundejerne har én stemme pr. ejendom uanset antal af partsdele. Kerteminde Kommune stemmer ikke. 

Teksten er ændret pr. 31. august 2018, som følge af valgbestyrelsens beslutning på møde afholdt den 30. august 2018. 

Valget foregår i perioden fra d.11. september kl. 9.00 til d. 25. september kl. 20.00. Det vil være muligt at stemme JA eller NEJ. Teksten på afstemningssedlen er:

”Skal kystsikringsprojektet for Kerteminde, Kølstrup og Munkebo fremmes i overensstemmelse med de forudsætninger og principper, der fremgår af Kerteminde Byråds beslutning af 28. juni 2018? JA eller NEJ”

Hvem kan stemme:

Alle ejendomsejere, ejerlejlighedsejere, andelshavere med en aktuel betalingsforpligtigelse har stemmeret. Det er således både privatpersoner, virksomheder og boligforeninger m.fl. der kan stemme. Det betyder, at der er ca. 900 ejendomme hvor indehaverne kan stemme. Kerteminde Kommune stemmer ikke. 

Der tildeles én stemme pr. omfattet ejendom uanset partsdele. Ejes der flere omfattede ejendomme har man et antal stemmer svarende hertil.

Nogle ejendomme der kystsikres ejes i fællesskab af flere personer. For eksempel et ægtepar der i fællesskab ejer deres hus. I disse tilfælde kan der kun afgives én stemme. Det er den sidst afgivne stemme, der tæller.

Personlig stemme:

Afstemningen er elektronisk og man stemmer ved at logge ind med sin NEM-ID. Brev vedr. afstemning vil blive sendt ud via elektronisk post primo september.

Borgere der ikke modtager elektronisk post vil få et almindeligt brev. Brevafstemning kan finde sted i hele valgperioden i den normale åbningstid ved personligt fremmøde på Kerteminde Rådhus. Det er også muligt at afgive stemme i hjemmet, hvis der er særlige grunde herfor. 

Sådan stemmer man som virksomhed/boligforening:

Virksomheder og boligforeninger skal udfylde blanket på hjemmesiden "Gå til CVR formular" hvorefter de vil få tilsendt en mail med anvisning til valget.

Annoncering af valg:

Grundejere er inviteret via personligt brev i e-Boks til informationsmøde den 10. september 2018 i Kerteminde hallen. På mødet vil afstemningsprocessen blive gennemgået.

Det bemærkes, at de grundejere der efter partsdelingslisten ikke har en aktuel betalingsforpligtelse (sat til kr. 0) og dermed ikke har stemmeret, også er inviteret til at deltage i informationsmødet, da de senere hen kan få betalingspligt.

Derudover vil valget blive annonceret på kommunens hjemmeside og via ”Kommunen Informerer” i Kerteminde Ugeavis.

 

Den kommunale valgbestyrelse er ansvarlig for, at valget foregår efter gældende regler.

Det er en del af projektet, at der under Byrådets tilsyn oprettes et kyst- og stormflodsbeskyttelseslag.

Den 15. marts 2017 blev der afholdt konstituerende generalforsamling iKerteminde, Kølstrup og Munkebo Sluse- og digelag

Hvis det besluttes at realisere projektet, vil det være laget, der bliver bygherre, og er ansvarlig for driften af anlægget.

Ofte stillede spørgsmål om det tekniske i stormflodssikringen besvares af Sluse- og Digelaget. Brug linket og se siden FAQ - tekniske spørgsmål

Se desuden siden Teknisk løsning og etablering her

Ejer af en grund udpeges som berørt part, hvis koten for hele eller dele af grunden ligger under terrænkote 2,2 meter og der kan strømme vand fra havet til grunden. Du er ikke part, hvis hele grunden ligger over niveaukote 2,2.

Alle berørte parter bliver automatisk medlem af Kerteminde, Kølstrup og Munkebo Sluse- og Digelag.

Klik her, hvis du vil se om din grund er berørt.

Din grund bliver stormflodssikretsikret, hvis koten for hele eller dele af din grund ligger under terrænkote 2,2 meter og der kan strømme vand fra havet til ejendommens grund.

Se her, om din grund bliver stormflodssikret.

Hvis du er udpeget som part skal du betale til stormflodssikring. Er din grund ubebygget skal du dog ikke betale. Hvis din grund kun oversvømmes delvis og omfattede bygninger, der ikke oversvømmes, skal du heller ikke betale.

Du skal først betale, når projektet er endeligt besluttet og beregnet. Betaling bliver tidligst opkrævet i 2019-2020.  Kerteminde Kommune sørger for opkrævning til stormflodssikringen for Kerteminde, Kølstrup og Munkebo Sluse- og Digelag.

Opkrævning vil fremgå på brev om opkrævning af ejendomsskatten.

Læse mere om partsdelingsmodellen her.

Det fremgår af BBR, hvilken anvendelse dine bygninger har (f.eks. parcelhus, sommerhus m.v.). Du finder din BBR-meddelelse på www.ois.dk.

Det er vigtigt, at dine bygninger er registreret korrekt, da bygningens anvendelse indgår som parameter ved beregning af den udgift, den enkelte grundejer skal betale. Læs mere om partsmodellen her.

Du skal kontakte Kerteminde Kommune, hvis du har ændringer om bygningsanvendelse. Kontakt på mail: plan-byg@kerteminde.dk.

Høringssvarene indgik i sagsbehandling og overvejelser, som lå til grund for Byrådets møde den 27. april 2017.

Her vedtog man en foreløbig-/delbeslutning om, at fremme stormflodssikringen, dvs. stormflodssikring af Kerteminde, Kølstrup og Munkebo med sluseklapper, højvandsmure og hævede diger fra diget ved Nordstranden til parkeringspladsen syd for Pax.

Man ønskede ikke at træffe endelig afgørelse om stormflodsikring før der var udarbejdet en såkaldt second opinion og før partsdelingsmodellen var blevet revideret.  

Jfr. Kystbeskyttelsesloven skal projektet som følge her sendes i høring igen, når der sker ændringer. Dette forventes at foregå i november 2018, såfremt Byrådet endeligt beslutter at fremme stormflodssikringen.

Der er efter kystbeskyttelsesloven hjemmel til at kommunen kan pålægge bidragspligt og at der er pligt til at være medlem af kystbeskyttelseslaget og at denne medlemspligt skal tinglyses på ejendommen.

Kerteminde Kommune benytter ovenstående hjemmel og der tages ikke hensyn til hvorvidt den enkelte grundejer har tegnet forsikring eller har sikret sin ejendom.

Ejeren af et hus på en grund ejet af Kerteminde Kommune er part og skal betale for kystsikringen. Se mere under finansiering og partsdelingsmodellen.