Skip til hoved indholdet

Book en samtale med Jobcenter Kerteminde

Sådan booker, ombooker eller melder du afbud til samtaler hos Jobcenter Kerteminde

Hvis du ikke er fritaget for selvbooking, så skal du som ledig booke dine samtaler med Jobcenter Kerteminde enten på jobnet.dk eller gennem appen 'Schultz Forum'. Det er vigtigt, at du både overholder frist for selvbooking og selve mødefristen for samtalen.

Book samtale gennem app'en 'Schultz Forum'

'Schultz Forum' er en app, du gratis kan hente, som gør din kontakt med Jobcenter Kerteminde nemmere. På app'en får du et samlet overblik over aftaler og møder, du kan chatte sikkert med dine kontaktpersoner og du kan booke eller ombooke møder.

  1. Søg på 'Schultz Forum' i App Store eller Google Play
  2. Download appen - den er gratis
  3. log ind med NemID og opret pinkode
  4. Sæt notifikationer til, så du får besked om aftaler eller chats  

Book samtale på Jobnet.dk

Hvis du ikke er blevet fritaget for selvbook, skal du selv booke dine samtaler med Jobcenter Kerteminde. Jobcentret udsteder en frist for at booke samtale. Du kan finde fristen øverst på din forside på jobnet.dk under 'Vigtig information'.

Fritaget for selvbook

Hvis du er fritaget for selvbook, så indkalder jobcentret dig til dine samtaler. 

Du kan finde tidspunkt og sted for din samtale på jobnet.dk under 'Planer og aftaler' eller på 'Schultz Forum'-appens kalenderfunktion. 

Du skal bestille tid, hvis du har behov for at tale med Ydelseskontoret vedrørende sygedagpenge.

Du bestiller tiden på her på hjemmesiden under 'Kontakt-tidsbestilling-bliv ringet op af ydelse Job og Helbred'. 

Når du bestiller en tid, betyder det, at vi ringer dig op i det tidsrum du har valgt. På den måde, kan vi være forberedte til samtalen med dig.

Ris eller ros til hjemmesiden

Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde

CVR.NR 29189706

Telefon: 65 15 15 15

Genveje