Socialpædagogisk støtte i eget hjem
Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad af uafhængighed og selvbestemmelse.
Formålet med kommunens indsats er at understøtte dine handlemuligheder, så du opnår et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt.
Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i følgende:
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk.
Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk støtte i eget hjem
Denne kvalitetsstandard er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Kerteminde Kommune, når der bevilges socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85.
Denne støtte betyder, at du får mulighed for at opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt via hjælp til selvhjælp på det praktiske og personlige plan ved bl.a.:
- At forebygge, at dine problemer forværres
- at forbedre din sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder
- at forbedre mulighederne for din livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje
- at yde en helhedsorienteret indsats med tilbud afpasset efter dine særlige behov
- at støtte dig i at fastholde tilbud uden for bopæl, eksempelvis beskæftigelse, uddannelse, praktik eller §103 tilbud
- at træne dine færdigheder i praktiske gøremål
- at støtte dig i at deltage i frivillige aktiviteter og demokratiske processer
- at indtænke velfærdsteknologi, hvor den er understøttende og dermed relevant
- at vejlede og støtte dig i dagligdagens problematikker og udfordringer
- at støtte dig i at deltage i frivillige aktiviteter og demokratiske processer
- at gøre brug af velfærdsteknologi i støtten
Hvem kan få støtte
Du kan få støtte hvis
- Du har et væsentligt nedsat fysisk, psykisk og/eller socialt funktionsniveau
Hvem kan ikke få støtte
Du kan ikke få støtte, hvis
- Din funktionsnedsættelse kan afhjælpes ved hjælpemidler
- Din funktionsnedsættelse kan afhjælpes ved træningsindsatser
- Din funktionsnedsættelse kan afhjælpes af anden lovgivning
- Du ikke selv er i stand til at deltage aktivt i den støtte, der kan tilbydes.
Hvordan får du støtte
Når der opstår behov for socialpædagogisk støtte, kan du rette henvendelse til:
Social, Arbejdsmarked og Borgerservice
Myndighedsafdelingen
Lindøalleen 51
5330 Munkebo
Tlf. 6515 1515
Du vil herefter blive kontaktet af sagsbehandlerne, hvor I aftaler tidspunkt for et møde.
På mødet vil sagsbehandlerne spørge ind til din hverdag og på baggrund af dette besøg foretage en vurdering af, hvilket støttebehov du har.
Der foretages herefter i samråd med dig en helhedsvurdering, og sættes nogle mål for hvad du skal opnå med din socialpædagogiske støtte. Du vil få en afgørelse på, hvilken støtte du kan få bevilget.
Du har mulighed for at klage over denne afgørelse.
Sammen med afgørelsen får du en klagevejledning, som beskriver
- Hvordan du kan klage
- Hvem du skal klage til
- Hvilken tidsfrist der er for at klage
Hvad omfatter støtten?
Støtten er som udgangspunkt midlertidig.
Støtten kan gives som et gruppetilbud eller som en kombination af individuel støtte og gruppetilbud.
Støtten indeholder et bredt spektrum af socialpædagogiske opgaver og andre støtteforanstaltninger.
Støtten kan bestå i:
- Støtte til jeg-opbygning
- Oplæring/genoptræning i daglige færdigheder
- Omsorg og støtte til udvikling af egne ressourcer
- Støtte til struktur i dagligdagen
- Opbygning og opretholdelse af sociale netværk
Hertil kommer støtte til at udvikle teknikker til at kompensere for de manglende færdigheder.
Støtten kan blandt andet bestå i ledsagelse med socialpædagogisk indhold til eksempelvis dag- og fritidstilbud eller behandling, herunder at følge til læge med mere hvis du:
- Af psykiske årsager umuligt kan tage af sted på egen hånd.
- ikke magter at forklare dig eller omsætte beskeder
Der arbejdes typisk med følgende indsatsområder:
- Mestring af sygdommen/handicappet (forældrerollen)
- Egenomsorg
- Struktur og praktiske færdigheder
- Netværk og evnen at indgå i sociale relationer
- Beskæftigelse/uddannelse
- Fritiden og deltagelse i frivillige aktiviteter
- Råd og vejledning generelt
- Hverdagens opgaver (støtte til at passe eget/egne husdyr dog kun, hvis du selv er aktivt deltagende i
opgaven) - Økonomi i henhold til retningslinjer
- Sundhed
Støtten er gradueret i 6 ydelsespakker, der bevilges ud fra funktionsnedsættelsen.
Hvilken pakke du får tildelt beror på en individuel konkret vurdering med baggrund i dit støtte behov.
Handleplan
Du tilbydes at få udarbejdet en handleplan. Handleplanen er en frivillig aftale mellem dig og kommunen.
Den beskriver dine mål og ønsker, samt hvordan den bevilgede hjælp kan understøtte dette.
Der følges løbende op på planen.
Uanset om du modtager en handleplan, udarbejdes der en konkret bestilling til socialpædagogerne, så det er klart for både dig og personalet, hvad der er målene for indsatsen. Sammen med medarbejderen udarbejder du en pædagogisk handleplan.
Det er en plan for hvordan I arbejder sammen i dagligdagen. I den uddybes, hvilke mål, der arbejdes med, hvilke metoder der benyttes, hvad medarbejderne støtter op med og hvad du og eventuelt andre i dit netværk gør.
Hvad koster støtten
Socialpædagogisk støtte i eget hjem er gratis.
Hvem leverer støtten
Socialpædagogisk støtte leveres som udgangspunkt af Kerteminde Kommunes ansatte.
Hvad forventes af dig?
Der må ikke ryges i dit hjem, når medarbejderen er tilstede.
Du har pligt til at komme med de oplysninger, der er nødvendige for at sagsbehandleren kan foretage en vurdering af din funktionsevne.
Dette gælder også hvis der sker ændringer i din situation.
Opfølgning på støtten
Der følges op på støtten på regelmæssige statusmøder.
På statusmødet drøftes blandt andet, hvordan det er gået med de mål, som er opsat for støtten, om der er behov for ændringer i målene, om der er sket ændringer i dit funktionsniveau.
Kvalitetsmål
Kerteminde Kommune har følgende kvalitetsmål:
Kvalitetsmål i forhold til leverandøren
- Støtten skal gøre dig så selvhjulpen som muligt.
- Der opsættes mål for, hvad du skal eller kan opnå.
- Der er sammenhæng mellem din bevilling og de leverede ydelser.
- Der laves en individuel handleplan, såfremt du ønsker det.
- Der følges løbende op på handleplan og resultater.
Kvalitetsmål i forhold til dig
- Du oplever at blive set og hørt under samtalen.
- Du oplever respekt for din person.
- Du er inddraget i opgavens løsning.
- Du oplever et trygt og tillidsskabende samarbejde med personalet.
Hjemmet som arbejdsplads
Når du modtager støtte, er dit hjem personalets arbejdsplads, og personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at dit hjem som arbejdsplads bliver gennemgået, således at arbejdet kan udføres sikkerheds-og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Som minimum vurderes dit hjem hvert år.
Tavshedspligt
Kommunens ansatte har tavshedspligt.
Klageadgang
Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen om bevilling af socialpædagogisk støtte.
Lovgrundlag
Servicelovens § 85
Information
Denne kvalitetsstandard og Kerteminde Kommunes øvrige kvalitetsstandarder kan ses på kommunens hjemmeside www.kerteminde.dk
Du kan få udleveret kvalitetsstandarderne og få mere at vide om dine muligheder for at få støtte ved at kontakte:
Social, Arbejdsmarked og Borgerservice
Myndighedsafdelingen
Lindøalleen 51
5330 Munkebo
Tlf. 6515 1515
Godkendelse
Kvalitetsstandarden er godkendt i Ældre-,
Handicap,- og Psykiatriudvalget d.
13.04.2021