---
title: "Kørselsordninger"
description: "Kørselsordninger"
date: "2026-05-21"
created: "2026-04-16"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Borger](https://kerteminde.dk/borger)

                    [Handicap og socialpsykiatri](https://kerteminde.dk/borger/handicap-og-socialpsykiatri)

                [Kørselsordninger](https://kerteminde.dk/borger/handicap-og-socialpsykiatri/koerselsordninger)

# Kørselsordninger

Som borger i Kerteminde kommune er der en række kørselsordninger, heriblandt kørselsløsninger som kan transportere dig fra A til B. Nedenfor fremgår nogle af de kørselsmuligheder, der er i Kerteminde kommune.

##

                                    Sygehuskørsel

**Sygehuskørsel**

Hvis du skal på sygehuset til undersøgelse, behandling eller kontrol, er det sygehuset, der vurderer og udbetaler, hvis du er berettiget til kørsel eller kørselsgodtgørelse.

Kørsel kan bestilles på hverdage mellem kl**. 8.00 og 15.00.**

Du skal bestille kørsel **senest kl. 15.00** på hverdagen før din aftale på sygehuset.

Det er muligt at bestille kørsel tidligst 14 dage før din tid.

Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte kørselskontoret på OUH på telefon **70 11 31 11.**

##

                                    Flextrafik

**Flextrafik**

Flextur er en del af den kollektive trafik på Fyn og Langeland. Du kan blive kørt dør til dør eller til et flexpunkt, hvor du kan skifte til bus, tog eller letbane.

Kørsel tilbydes alle dage **kl. 06.00–24.00.**

 ****

**Flextur til/fra flexpunkt**

Du bliver kørt til et stoppested eller en station, hvor du kan fortsætte rejsen med anden kollektiv trafik. Flextur vises automatisk på Rejseplanen.dk, når det er en mulighed.

- Bestil senest 1 time før afgang
- Kan kun bestilles via Rejseplanen.dk
- Du kan komme til at køre sammen med andre

 ****

**Flextur dør til dør**

Du vælger selv, hvor du vil hentes og sættes af, og hvornår du vil afsted. Der kan være medpassagerer, og ruten kan derfor være længere, men du betaler kun for den direkte strækning mellem dine egne stop.

- Bestil senest 1 time før afgang

Du kan læse mere om priser m.v. på nedenstående link: [Fynbus, flextur](https://fynbus.dk/flextrafik/flextur#guidekrseltilogfraetflexpunkt-437cbde9-b5f7-4456-9ca8-4b5a8c5470b1 "https://fynbus.dk/flextrafik/flextur#guidekrseltilogfraetflexpunkt-437cbde9-b5f7-4456-9ca8-4b5a8c5470b1")

##

                                    Busbillet

FynBus har flere billettyper, så du nemt kan vælge den løsning, der passer til dine rejser. Du kan blandt andet bruge mobilbilletter, enkeltbilletter, pendlerkort eller Rejsekort, som ofte giver den laveste pris. Billetter kan købes i bussen, i RejseBillet‑appen, i billetautomater eller online – afhængigt af hvilken billettype du vælger.

FynBus hjemmeside: [FynBus, billetter og priser](https://fynbus.dk/billetter-priser "https://fynbus.dk/billetter-priser")

##

                                    Taxakørsel

**Taxakørsel**

Det er muligt at benytte taxa som et fleksibelt og tilgængeligt transportmiddel. Taxakørsel kan være et godt alternativ, hvis du ikke har adgang til egen bil, hvis den kollektive trafik ikke passer til dine behov, eller hvis du har brug for transport uden for de almindelige bus- og togtider.

**Hvad du kan forvente**

- Døgnåben service: De fleste taxaselskaber kører hele døgnet, alle ugens dage.
- Fleksibilitet: Du kan blive hentet på din adresse og kørt direkte til dit mål.

Særlige behov: Mange vogne tilbyder hjælp til borgere med nedsat mobilitet – spørg ved bestilling.

**Betaling**

Som borger betaler du selv for taxakørslen. Prisen afhænger af det enkelte taxaselskabs takster, tidspunkt på dagen og den samlede kørselsafstand.

**Sådan bestiller du en taxa**

Du kan bestille en taxa via telefon, app eller internettet. Ventetiden kan variere afhængigt af tidspunkt på dagen og efterspørgsel.

**Gode råd**

- Bestil i god tid, især ved myldretid eller dårligt vejr.

Oplys altid, hvis du har særlige behov eller medbringer større bagage

##

                                    Kørsel til læge / speciallæge

**Kørsel til læge / speciallæge**

Hvis du er pensionist og skal til egen læge eller speciallæge, og du ikke selv har mulighed for at stå for transporten, kan du søge om en kørselsordning.

Du kan udfylde ansøgningsskemaet eller få det tilsendt via Digital Post. Du kan finde ansøgningsskemaet på: [Kørsel til læge / speciallæge](https://kerteminde.dk/borger/aeldre-og-sundhed/koersel-til-laege-speciallaege)

Vær opmærksom på, at sagsbehandlingstiden kan vare op til 4 uger.

Hvis du selv arrangerer transporten til læge eller speciallæge, kan du i stedet søge om befordringsgodtgørelse. For at få befordringsgodtgørelse skal udgiften til den billigste transportform overstige 119 kr. tur/retur for ikke‑pensionister og 50 kr. tur/retur for pensionister (2026).

Har du spørgsmål, kan du kontakte Visitationen på telefon 65 15 10 63 mandag, onsdag og torsdag mellem kl. 8 og 10.

**Hvem står for kørslen?**

- HB‑Care kører til egen læge. Turen bestilles hos HB‑Care på telefon 70 70 50 48 på hverdage – senest kl. 13 dagen før.

 FynBus kører til speciallæge. Bestilling sker på telefon 63 11 22 00 alle hverdage kl. 7‑19 samt i weekender og på helligdage kl. 8‑18 – helst dagen før.

##

                                    Offentlig transport for personer med handicap

**Offentlig transport for personer med handicap**

Handicapkørsel er et tilbud til borgere over 18 år, der på grund af et handicap ikke kan benytte offentlig transport. For at blive visiteret skal du enten have en varigt nedsat gangfunktion og være afhængig af et ganghjælpemiddel bevilget af kommunen – eller være blind eller have et stærkt nedsat syn. Ordningen kan kun bruges, hvis ingen anden kørselsordning dækker dit behov. Med Handicapkørsel får du adgang til 104 ture om året.

Du kan udfylde ansøgningsskemaet eller få det tilsendt via Digital Post. Du kan finde ansøgningsskemaet på: [Handicapkørsel](https://kerteminde.dk/borger/aeldre-og-sundhed/handicapkoersel)

Sagsbehandlingstiden kan være op til 4 uger.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Visitationen på telefon 6515 1063 mandag, onsdag og torsdag mellem kl. 8 og 10.

FynBus står for at levere Handicapkørslen.

 ****

**Handicapkørsel uden kommunal visitering**

 Det er desuden muligt at medbringe kørestol i de regionale busser såvel som ved flextrafik. Find mere information om offentlig transport for personer med handicap, og se introduktions video for kørestolsbrugeres ind- og udstigning fra busser på FynBus hjemmeside: [Fynbus, personer med handicap](https://fynbus.dk/kundeservice/personer-med-handicap)
