---
title: "Grundskylden 2021-2023"
description: "Reguleringer på baggrund af endelig 2020-vurdering"
date: "2025-04-30"
created: "2024-04-17"
---

[Hjem](https://kerteminde.dk/)

                    [Borger](https://kerteminde.dk/borger)

                    [Bolig og Byggeri](https://kerteminde.dk/borger/bolig-og-byggeri)

                    [Ejendomsskat og ejendomsvurdering (SKAT)](https://kerteminde.dk/borger/bolig-og-byggeri/ejendomsskat-og-ejendomsvurdering-skat)

                [Grundskylden 2021-2023](https://kerteminde.dk/borger/bolig-og-byggeri/ejendomsskat-og-ejendomsvurdering-skat/grundskylden-2021-2023)

# Grundskylden 2021-2023

Regulering af grundskylden for 2021-2023 - de fleste får regninger, nogen får tilbagebetaling og enkelte har betalt hvad de skulle.

### Grundskylden for 2021-2023

SKAT har nu fået vurderet de fleste ejerboliger pr. 1. januar 2020. Det betyder, at Kerteminde Kommune skal foretage evt. regulering af ejendomsskat for årene 2021-2023 hos boligejerne.

**Boligejere får besked om grundskylden for 2021-2023**

Siden april 2024 er udsendt reguleringer i form af nye ejendomsskattebilletter for de 3 år til boligejerene.

Der udsendes løbende reguleringer til alle ejendomme har fået en endelig ejendomsvurdering for 2020.

Det er alle ejendomme, som har fået en ny vurdering, der får tilsendt nye ejendomsskattebilletter.

For en del ejendomme - primært (sommer)huse på lejet grund er der kun ændring af selve ejendomsværdien og dermed ingen regulering af ejendomsskatten, der beregnes af grundværdien, og den er der ingen af, når det drejer sig om bygninger på lejet grund.

Er du tilmeldt indefrysningsordningen vedrørende stigning i grundskyld, vil evt. efterregninger over 200 kr. pr. ejer blive indefrosset til senere betaling. Hvis du ønsker at blive frameldt indefrysningsordningen og betale det du skylder, kan du framelde dig ordningen på dette link: [Frivillig betaling af indefrysningslån frem til 2024](https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=5bc52d1a-73b2-4c9e-8bd2-d62dd2dc568c "Frivillig betaling af indefrysningslån frem til 2024")

###

                                    Regulering af grundskylden for 2021-2023

**Grundskyld på et foreløbigt grundlag**

Da grundskylden for 2021, 2022 og 2023 blev beregnet, var 2020-vurderingen for ejerboliger endnu ikke klar. Derfor er grundskylden for disse år i første omgang blevet opkrævet på et midlertidigt grundlag. Nu udsender vurderingsmyndighederne løbende de nye vurderinger pr. 1. januar 2020 til boligejerne. På den baggrund beregnes den endelige skat på baggrund af 2020-vurderingen af kommunen og grundskylden for 2021, 2022 og 2023 efterreguleres.

**Efterregulering af grundskyld: Ny ejendomsskattebillet fra kommunen**

Når kommunen har beregnet den endelige grundskyld på baggrund af 2020-vurderingen, sender kommunen en ny ejendomsskattebillet for hvert af skatteårene 2021-2023.

Til og med 2023 var der skatteloft på grundskylden, som begrænser, hvor meget den kan stige hvert år.

Da mange boligejere er tilmeldt indefrysningsordningen for stigning i grundskyld, vil eventuelle stigninger også typisk blive indefrosset til senere betaling. Det betyder, at 2020-vurderingen i første omgang får begrænset økonomisk betydning for mange boligejere.

[Sådan beregner vi din grundskyld for årene 2021-2023 (vurderingsportalen.dk)](https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/boligskat/efterregulering/2020-vurdering/saadan-beregner-vi-grundskyld/)

###

                                    Har du handlet fast ejendom fornyligt?

**Har du købt eller solgt de seneste år? Vær opmærksom når grundskylden bliver efterreguleret**

Det er den aktuelle ejer, der får en eventuel opkrævning eller tilbagebetaling, når kommunen efterregulerer grundskylden for 2021-2023 på baggrund af 2020-vurderingen.

Vi opfordrer til, at du tjekker købsaftalen, hvis du er ny ejer og har fået en opkrævning fra kommunen på grundskyld for en periode, hvor den tidligere ejer ejede ejendommen. Det samme gælder tidligere ejere, hvis kommunen har udbetalt overskydende grundskyld til den nye ejer.

[Ny ejer efter 1. januar 2021: Efterregulering af grundskyld (vurderingsportalen.dk)](https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/boligskat/efterregulering/2020-vurdering/saadan-beregner-vi-grundskyld/ny-ejer-efter-1-januar-2021-efterregulering-af-grundskyld/)

## Nye vurderinger

            https://kerteminde.dk/borger/bolig-og-byggeri/ejendomsskat-og-ejendomsvurdering-skat/grundskylden-2021-2023

            https://kerteminde.dk/borger/bolig-og-byggeri/ejendomsskat-og-ejendomsvurdering-skat/indefrysning-af-stigning-i-grundskyld

## Ejendomscenteret

### Ejendomscenteret

Lindøalleen 51

5330 Munkebo

ejendomsadministration@kerteminde.dk

### Ring til os

[65151150 eller 65151515](tel:65151150%20eller%2065151515)

### Skriv til os

[Skriv til os her](mailto:ejendomsadministration@kerteminde.dk)

[Som borger: Skriv til ejendomscenteret](https://post.borger.dk/send/f26939c9-0a32-48ba-ab2d-a29d91390df5/f19a1d2b-ae96-47ea-8acf-7929b2fe7e89/)
