Her har du mulighed for at komme ind på en del af det historiske byggesagsarkiv og finde tegninger, ansøgninger, tilladelser m.v. for afsluttede byggesager.

Der er dog visse byggesager, som du ikke kan se på nettet, dette drejer sig om f.eks. verserende byggesager.

Klik på nedenstående link og søg på en adresse, et matrikelnummer eller et ejendomsnummer.

Henvisning til Weblageret

På første side skal du vælge kommune - her går du ned og finder Kerteminde Kommune.

Derefter kommer der en Offentlig Adgang knap frem og det er derefter muligt at søge en ejendom ud efter følgende kriterier - adresse, matrikelnummer eller ejendomsnummer.
 
Det sikreste for at få hentet samtlige sager frem, er at søge på matrikelnummer, har du ikke det, så søg først på ejendomsnummer eller adresse, se hvilket matrikelnummer, der står ud for sagen, klik så på tilbageknappen og søg så igen via matrikel.

Når du så er kommet så langt, at du har fået søgt en sag frem, dukker der et vindue op, hvor, der står forskellige oplysninger om ejendommen - her er de vigtigste ting, du skal kigge efter årstallet og journalnummeret - med hver nyt årstal kombineret med et tilhørende journalnummer ligger der en sag, som du har mulighed for at klikke frem på knappen "Vis byggesagen".

Herefter er det muligt at gennemse de skrivelser og tegninger, der ligger i den enkelte byggesag.

Hvis du er tvivl om, hvordan du kan komme ind på Weblageret og spørgsmål til brugen af Weblageret, er du meget velkommen til at kontakte Team Byggesag på telefonnr. 65 15 14 40 inden for telefontiden.

Med hensyn til gennemsyn af byggesager, som ikke er indscannet, gælder stadig proceduren med, at du personligt henvender dig til Team Byggesag og får de ønskede mapper fremlagt, hvorefter du kan få udleveret kopi af de dokumenter, som du har brug for.